Læsetid: 2 min.

Richard Strauss: Beundret – og overvurderet

Richard Strauss blev hyldet som den geniale arvtager af den hellige tyske musiktradition og lod sig villigt favne af nationalsocialisterne
Richard Strauss blev hyldet som den geniale arvtager af den hellige tyske musiktradition og lod sig villigt favne af nationalsocialisterne

iBureauet/Rasmus Fly Filbert

15. juli 2017

Wagner efterlod en tung arv, som ingen tysksproget komponist kunne undgå at forholde sig til. Det er navne som Gustav Mahler, Richard Strauss, Arnold Schönberg, Alban Berg, Anton Webern, Paul Hindemith, Karlheinz Stockhausen, Hans Werner Henze og Wolfgang Rihm for at nævne nogle af de vigtigste.

De næsten jævnaldrende Mahler og Strauss gik så at sige ad hver sin vej i deres Wagner-fortryllelse, ofte i samme medium: kæmpeorkestret.

Mahler komponerede mægtige symfonier som anskuelsesverdener i musik, Strauss programmatiske tonedigte og operaer med decideret symfoniske anlæg.

Jøden Mahler blev længe negligeret og tilmed anklaget for at besmitte den hellige tyske musiktradition, ikkejøden Strauss blev hyldet som den geniale arvtager i samme tradition og lod sig villigt favne af nationalsocialisterne. Tilbage i 1901 sagde Mahler: »Min tid vil komme, når hans er forbi!« – og mente Strauss.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Jøden Mahler" - ja, sådan blev han mod sin egen bedste vilje rigtignok betragtet, både før og efter at han i 1897 konverterede til kristendommen (dvs. katolicismen, som var det nærliggende valg).

Men det gør ham altså ikke til "jøde" i andet end anførselstegn. Og hans musik - som nok er mere dyb og genial end Strauss' - har ikke noget med jødedom at gøre.

Trist at det skal være nødvendigt at påpege det.