Læsetid: 4 min.

Tyskland er Goethe, Goethe er Tyskland

Den tyske forfatter Goethe har givet den tyske nation et sprog, han har forenet alle modsætninger i samfundet – og så har han skrevet de smukkeste, vildeste værker
Den tyske forfatter Goethe har givet den tyske nation et sprog, han har forenet alle modsætninger i samfundet – og så har han skrevet de smukkeste, vildeste værker

iBureauet/Jesse Jacob

7. juli 2017

Når vi i dag åbner for den tyske litteraturkanon, er der slet ingen tvivl om, hvem der kommer først. Johann Wolfgang von Goethe er nok den forfatter i verden, der, især med sit begreb om Weltliteratur har haft størst indflydelse på litteraturen; både hvad litteratur i det hele taget er, og hvilken rolle den spiller i forhold til politik og samfund – ligesom han på afgørende vis har præget begrebet om humanisme og relationerne mellem humaniora og naturvidenskab.

Goethes betydning for udviklingen af tysk litteratur og arven herfra er umulig at gøre op, men dertil kommer, at Goethe har haft stor betydning for, hvad det vil sige at være tysk, for hele det sprog, der er blevet udviklet omkring følelserne, for den rationelle tænkning, for forsoningen mellem det vestlige og østlige og mellem fornuften og det irrationelle, for farvelæren og for, hvordan vi forstår tilblivelsen af den tyske nation. Goethe er den tyske litteratur – og han inkarnerer den i alle dens modsætninger.

Der findes et absolut hovedspor i tysk litteratur, der forbinder Goethe og Thomas Mann. De er begge en slags nationens digtere, uden dog at stå i nogen bestemt politisk tjeneste; de er alene i kraft af storheden af deres værker at betragte som kontinenter i sig selv. De påtager sig på hele menneskehedens vegne at kigge dybt i sjælen og skildre menneskets sammensatte natur af det gode og det onde. Og de påtager sig begge den opgave at fremstille deres tid i al dens kompleksitet, de viser den som brudfyldt og forener i deres værker alt det tilsyneladende uforenelige i verden.

Goethes virke var alsidigt og enormt. Han var en ægte polyhistor eller renæssancemand, der vidste meget om alt. Han blev født i Frankfurt am Main i 1749 i en meget velstillet familie. Faderen ønskede, at han studerede jura og sendte ham til Leipzig, men den unge Goethe fik aldrig gjort sin uddannelse færdig her og rodede sig i stedet ud i en tragisk kærlighedshistorie, som nedbrød ham fysisk og psykisk. Han byggede sig selv op igen med religion, alkymi og astrologi og mødte den toneangivende digter og filosof Johann Gottfried von Herder, der åbnede nye horisonter for den følsomme sjæl.

Goethe blev først central i det tyske litterære ungdomsoprør. De såkaldt 'unge vilde' i Sturm und Drang-bevægelsen vægtede personlig frihed over moralske og samfundsmæssige konventioner, herunder ikke mindst de gældende kunst- og litteraturkonventioner, hvilket kom til udtryk i dyrkelse af sproglig spontanitet og udpræget tysk nationalfølelse. Der fandtes på det tidspunkt ikke forestillinger om et samlet Tyskland. Det var Goethe på en måde også med til at skabe.

Gennembruddet 

Med sin roman fra 1774, Den unge Werthers lidelser, der baserer sig på Goethes forelskelse i en i forvejen forlovet pige og efterfølgende trekantsdrama, fik Goethe et internationalt gennembrud. Romanen fik stor indvirkning på tysk litteratur og var med til at gøre tysk til et verdenssprog. Den europæiske ungdom tog bogen til sig, flere gik klædt som romanens hovedperson, og dens natursyn blev forherliget – og nogle blev som helten i romanen inspireret til selvmord, hvorfor romanen også blev forbudt i flere lande.

I 1775 kom Goethe på foranledning af hertug Carl August til det lille hertugdømme Weimar, hvor han fik stor succes som statsembedsmand. I Weimar var også tidens dominerende dramatiker og tænker Friedrich Schiller. Weimar blev hurtigt et centrum for såvel den tyske som den europæiske litteratur, og man kan i udstrakt grad se Weimar som en slags laboratorium for forsøget på at forene en europæisk hofkultur med borgerlige værdier.

Goethe havde allerede omkring år 1800 på den ene side skitseret en idé om Tyskland som en kosmopolitisk kultur, som et »verdensborgerligt land«, hvor den kulturelle sameksistens af forskellige mennesker skulle befrugte dem alle. I hans digte kom imidlertid et andet, et udhævet Tyskland, til udtryk. Således er den tyske verdensborgerlighed på Goethes tid en ambivalent og kompleks tanke.

Efter en afgørende Italiensrejse og studier af den antikke græske kultur viger den ekstreme Sturm und Drang-subjektivisme for krav om beherskelse. Her er Goethe endnu en gang foregangsmand. Det afspejles i første omgang i dramaerne Iphigenie fra 1786 og Torquato Tasso fra 1790.

Siden i romanen Wilhelm Mesters læreår (1795-96), der beskriver et borgerligt individs dannelses- og udviklingsproces gennem mødet med mennesker fra vidt forskellige samfundslag. Ved at møde både det dæmoniske og det ophøjede, når hovedpersonen til en erkendelse af egne evner og pligter og finder sin plads i en social orden. Wilhelm Meister ender med at blive forbillede for den europæiske dannelses- og udviklingsroman og for udviklingen af hele subjektivismen.

Som et godt billede på det komplekse i Goethes forfatterskab skal også nævnes modbilledet til den harmonisøgende dannelsesroman, nemlig hovedværkerne Faust (1808) og Faust 2 (1832) om det evigt stræbende menneske, der ønsker at erkende verdens sammehænge og slutter en pagt med Djævelen Mefisto og dermed for at nå sit mål tilsidesætter alle normer og begrænsninger.

Faust-værkerne lever som kulturelle fortællinger helt frem til vores dage. Sidst, men ikke mindst, skal det modne – radikale og gådefulde – mesterværk Valgslægtskaberne fra 1809 fremhæves om kærlighedens veje og vildveje, hvor kampen mellem lidenskab og fornuft munder ud i kaos og tragik.

Anbefaling:

Valgslægtskaberne, fra 1809

Serie

Deutschstunde – vi giver jer Tyskland tilbage

Information tilbyder den definitive indføring i tysk kultur. Vi præsenterer de vigtigste filosoffer, digtere, romanforfattere, kunstnere, komponister og filminstruktører. Læs med og bliv dannet i tysk kultur.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Weis
  • Jørgen Vogelius
  • Niels Duus Nielsen
  • Mihail Larsen
  • Jens Carstensen
Jan Weis, Jørgen Vogelius, Niels Duus Nielsen, Mihail Larsen og Jens Carstensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Balling

Goethe, var det ikke ham med Pantone farverne? Qualia sat i system. Smart nok, dér!

Erik Karlsen

Det var så noget om Goethes skønlitterære værker.

I virkeligheden satte han selv sine naturvidenskabelige skrifter - især hans farvelære - højere end sin digtning.

Goethe var både kemiker, geolog og biolog. Han åbnede det første kemiske institut i (det, der senere blev samlet til) Tyskland. Det var ved universitetet i Jena i Thüringen.
Desuden var han en overgang formand for et mineselskab, der skulle genoplive minedriften i byen Ilmenau i Thüringen. I det hele taget var hans interesse for geologi så stor, at han ved sin død havde opbygget en samling på 17.800 mineraler(!), som han dels byttede sig til, dels fandt på sine talrige ekskursioner i Harzen, Thüringer Wald, Dolomitterne osv. osv.

Ole Henriksen, Karsten Aaen og Frederik Lose Engberg anbefalede denne kommentar

Johann Wolfgang Goethe

Digteren og universalgeniet er ikke kun kendt inden for naturvidenskaberne for sin farvelære, hvor han i øvrigt tog fejl, men også –

Naturwissenschaftliche Schriften

• Zur Geologie
• Über den Granit
Entstanden 1784. Erstdruck in: Werke, Berlin 1878.
• Morphologie
• Das Unternehmen wird entschuldigt
Erstdruck in: Zur Morphologie, 1817.
• Die Absicht eingeleitet
Erstdruck in: Zur Morphologie, 1817.
• Der Inhalt bevorwortet
Erstdruck in: Zur Morphologie, 1817.
• Die Metamorphose der Pflanzen
Entstanden 1790. Erstdruck: Gotha (C.W. Ettinger) 1790, dann wieder in: Zur Morphologie, 1817.
• Schicksal der Handschrift
Erstdruck in: Zur Naturwissenschaft überhaupt, besonders zur Morphologie (Stuttgart/Tübingen), 1. Band, 1. Heft, 1817.
• Schicksal der Druckschrift
Erstdruck in: Zur Naturwissenschaft überhaupt, besonders zur Morphologie (Stuttgart/Tübingen), 1. Band, 1. Heft, 1817.
• Der Verfasser teilt die Geschichte seiner botanischen Studien mit
Erstdruck in: Zur Naturwissenschaft überhaupt, besonders zur Morphologie (Stuttgart/Tübingen), 1. Band, 1. Heft, 1817. Hier in einer erweiterten Fassung, die Ende der zwanziger Jahre entstand.
• Dem Menschen wie den Tieren ist ein Zwischenknochen
Entstanden 1784. Erstdruck in: Zur Naturwissenschaft überhaupt, besonders zur Morphologie (Stuttgart/Tübingen), 1. Band, 2. Heft, 1820 [ohne Tafeln].
• Zur Farbenlehre
• Anzeige und Übersicht des Goethischen Werkes zur Farbenlehre
Selbstanzeige. Erstdruck in: Morgenblatt für gebildete Stände, 6. Juni 1810
• Zur Farbenlehre. Didaktischer Teil
Erstdruck in: Zur Farbenlehre, 1. Bd., Stuttgart 1808.
• Materialien zur Geschichte der Farbenlehre
Erstdruck in: Zur Farbenlehre, 2. Bd., Stuttgart 1810.

Nå ja, så er der også lige -
Theoretische Schriften
og resten … ;-)

http://www.zeno.org/Literatur/M/Goethe,+Johann+Wolfgang/Naturwissenschaf...

Touhami Bennour

Goethe er også kendt for at være Islamofile., og sagde og skrev om det meget. I hans tid man underviste stadig "arabisk medecin" og alkemia på universiteter (hvor der var) i Europa. Jeg har hørt om Goethe institut før jeg hørte om Tyskland. Han er mere interessant i Kultur generelt end Hegel, der fantasier meget og meget mere om Arabien. Hegel satte arabien som første trin i menneskehedens udvikling, dvs "barnlig for ham" men Germaner, den sidste trin, er gamle nok for at have lært noget, for ham.

Der findes folk, der mener, at Johann Wolfgang von Goethe var islamtroende muhammedaner, som man kaldtes på den tid – og det er ganske vist … ;-)

Maj-Britt Kent Hansen

Dengang for længe siden, hvor jeg var optaget af grafologi, uddelte læreren en anonym skriftprøve. Hvad var den skrivendes profession? Hvad kunne man se i skriften? Budene var mange. Ikke underligt. Jeg mener, at vi kom op på 8 professioner.

Maj-Britt Kent Hansen,
refererer du her til begrebet ’morfologi’ inden for sprogs skriftlige fremtrædelsesformer i den utrykte litteratur før PC-alderen – personlige, læselige eller ulæselige, ’kragetær’, å så’n ? …

Ellers er det sandelig op til nu lidt af en sjælden blodfattig dannelsesrejse i Goethes univers – men et nedslag i f.eks. begrebet ’morfologi’, som beskrevet af Goethe, giver et fingerpeg om, hvad han allerede i starten beskæftigede sig med og det før farvelæren, som beskrevet i Newtons ”Opticks”, og inden for adskillige videnskabelige discipliner – jeg stiftede først bekendtskab med begrebet inden for astronomien (specielt galakser) i mine alleryngste ’læreår’ –

https://de.wikipedia.org/wiki/Morphologie

Ikke eksplicit nævnt i denne oversigt er ”Images for la morphologie de la femme”- men mon ikke det også havde hans umiddelbare interesse … ;-)

http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Tysk_litteratur/1770...
(Per Øhrgaard).

Michael Kongstad Nielsen

Man kommer næppe tættere på moderne mennesker, der kan skrive i hånden og kan lide det og dyrker det, eller har dyrket det, end arkitekter MAA. De laver performance med hånden, eller morfologi, som Jan er inde på. De ligger i feltet mellem natur til kunst, som Goethe. Studiet ædrer deres skrift fra skolealderens til kunstens. Ikke skriverkarlens print, ikke bogholedens sirlige noter, ikke arkivarens bogstavelige sving, men et personligt kunstnerisk udtryk, der føjer sig til og understøtter de bygningsmæssige skitser.

Se fx, Henning Larsens skitser til tilbygningen i Glyptoteket, Kbh.

Touhami Bennour

Morfologi og totem. Det vil være interessant at prøve, da der findes mange udlændige i undervisningen, og undersøge skriftens profession og gentage den samme undersøgelse og tilføje navnet på den person, der har produceret den skrift. Det vil komme en hel anden reaction; det er blevet en totem, Den national sprog er nu indpakket i noget mystisk, som kun en national "etnisk" person kan forstå. Jeg spurgte engang en der vil tale altid engelsk til mig,, hvorfor taler du ikke dansk. han sagde dansk er meget svært. Det er ikke undtagelse, det er meget aktuelt. Det findes i alle sprog, tror jeg. I Islam siger man Gud har fortalt Coranen på arabisk,så også skal læses på arabisk, så i alle muslimske lande skal læse Coranen på arabisk. En oversættelse er intet værd.

Maj-Britt Kent Hansen

Jan Weis - jeg tænkte ikke just på morfologi, men mere på personligheden, talentet m.v., som man hævder at kunne læse ud af kragetæerne. Fotokopier, som vi fik udleveret, har dog den mangel, at man ikke kan mærke tryk i skriften.