Interview
Læsetid: 1 min.

Gid det var mig: Caroline Albertine Minor

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, vedkommende ville ønske, at han eller hun havde skrevet – og forklarer hvorfor
Kultur
19. august 2017

Gid jeg havde skrevet:

»Jeg fortalte dig i går aftes, at jeg måske snart skulle herfra, og du spurgte, hvor jeg skulle hen. Op til Vorherre, svarede jeg. Hvorfor det? spurgte du. Fordi jeg er gammel, svarede jeg. Jeg synes ikke, du er gammel, sagde du og stak din hånd i min. Du er ikke ret gammel, sagde du, som om sagen dermed var afgjort. Jeg fortalte dig, at du måske ville få en helt anden tilværelse fra nu af, og et liv der var helt anderledes end mit, og at det ville blive dejligt, der er mange måder at leve et godt liv på. Det har mor allerede sagt, sagde du. Du må ikke grine! sagde du så, fordi du troede, jeg lo ad dig.«

Marilynne Robinson: ’Gilead’ side 3.

Begrundelse

Der findes forfattere, der skriver højspændt, næsten sygeligt, godt. De gengiver fænomener så præcist, at man synes, man ikke egentlig havde set vand koge, før boblerne var en sølvkæde, der steg fra kasserollens bund; ligesom skaldede isser for altid vil være matskinnende og solsortens sang olieret (Woolf, Kafka, Jessen).

Sproget i Robinsons debut Hus og hjem har den kvalitet (om huset efter oversvømmelsen: »Den fine stue var fyldt med lys. Da vi gik fra trappen hen til døren startede et indviklet system af små strømme, der rullede mod gulvbrædderne. Hen over vægge og loft svang der sig figurer af kruset og flettet lys«), men det er begyndelsen på hendes anden roman, jeg vender tilbage til, når jeg vil vaske tavlen ren for pis og ornamenter.

Stemmeføringen er fuldkommen sikker og gennemtrængt af tålmodighed med karaktererne og med sproget som sådan.

Virkelig gode sætninger har tit en sprød kølighed over sig, hvis de ikke omvendt står og flammer og futter. Robinsons skrift er varm uden at brænde og – bogstavelig talt – fuld af lys.

Serie

Gid det var mig

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? I serien 'Gid det var mig' fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor.

Seneste artikler

  • Gid det var mig: Lars Husum

    13. januar 2018
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver danske forfattere hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
  • Gid det var mig: Inge Pedersen

    6. januar 2018
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
  • Gid det var mig: Sebastian Bune

    30. december 2017
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, vedkommende ville ønske, at han eller hun selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her