Interview
Læsetid: 10 min.

Kunsten at filmatisere Stephen King

Hvad er det, der gør Stephen Kings bøger så gode og almengyldige – og hvordan laver man en vellykket tv- eller filmdramatisering af hans historier? To danske filmfolk og store King-fans, instruktøren Nikolaj Arcel og manuskriptforfatteren Christian Torpe, er aktuelle med hvert sit amerikanske King-projekt. Information har talt med dem om fascinationen af Stephen King og om, hvordan de har grebet historierne an
Frances Conroy som ’Nathalie Raven’ i den danske manuskriptforfatter Christian Torpes ’The Mist’, som snart har premiere.

Frances Conroy som ’Nathalie Raven’ i den danske manuskriptforfatter Christian Torpes ’The Mist’, som snart har premiere.

Netflix

Kultur
11. august 2017

En mystisk, uigennemtrængelig tåge fuld af blodtørstige væsener indhyller en lille by i New England og sætter menneskelighed og civilisation på en hård prøve i The Mist.

I The Dark Tower bliver en dreng, Jake, involveret i en duel mellem to mænd, revolvermanden Roland, den sidste af sin slags, og Manden i Sort, der repræsenterer henholdsvis det gode og det onde, og hvor indsatsen er selve universets eksistens.

En bestsellerforfatter kører galt i sneen i Misery, brækker benene og ender hos sin største fan, den psykotiske sygeplejerske Annie, der slet ikke er tilfreds med, at forfatteren i sin nye bog vil slå sin heltinde, Misery, ihjel.

I Carrie ved en teenagepige fra et religiøst hjem ikke, hvad menstruation er for en størrelse, og da hun mobbes af sine klassekammerater, fordi hun begynder at bløde, slippes hendes telekinetiske kræfter løs på blodigste vis.

Den produktive amerikanske forfatter Stephen King er kendt for sine mange horror-, fantasy- og science fiction-romaner og -noveller – og de mange film og tv-serier baseret på dem – men selv om der er morderiske klovne, ustabile, øksesvingende forfattere, rumvæsener og vampyrer på spil i de fleste af hans kulørte og underholdende historier, handler de alle primært om helt almindelige mennesker i mildest talt usædvanlige situationer.

»Han skriver nogle stærke, levende karakterer,« siger filminstruktøren Nikolaj Arcel i telefonen fra USA, hvor han lige har været til Comic-Con i San Diego for at præsentere sin nye film, The Dark Tower, der er baseret på en fantasyroman – faktisk en hel serie af romaner – af King og handler om kampen mellem godt og ondt.

»Han har et fedt sprog, og han er god til at beskrive situationer og følelser. Mange, der ikke har læst ham, tror, at hans bøger er en slags lufthavnslitteratur. Det er de på ingen måde. Han er meget dybere end det. Han vælger så at skrive i genrer, som jeg synes er skidesjove: Scifi, horror, fantasy.«

Og på den måde minder Stephen King meget om Arcels yndlingsinstruktør, Steven Spielberg: »Han skildrer nogle fuldstændigt almindelige, identificerbare mennesker og verdener og blander det med fantastiske elementer, det være sig ufoer eller spøgelser eller varulve eller vampyrer. Han er god til at integrere de overjordiske verdener i vores verden. Det er noget af det, jeg bedst kan lide med ham.«

Livsændrende oplevelser

En anden dansker, manuskriptforfatteren Christian Torpe (tv-serien Rita, Bille Augusts Stille hjerte), er også aktuel med et Stephen King-projekt, nemlig tv-serien The Mist, der bygger på en lang King-novelle, en såkaldt novella, om en by hyllet i en mystisk tåge. Serien kører for tiden på amerikansk tv, og til efteråret vil den kunne ses på Netflix i Danmark.

»Først og fremmest er det hans karakterer,« siger Torpe, også i telefonen fra Hollywood, hvor han bor og arbejder.

»Selv om man skærer al horroren ud af hans bøger og alt det overnaturlige, så er der indenunder stadig en enormt stærk fortælling om en eller flere karakterer, der gennemgår et eller andet livsændrende og transformativt. Det handler ikke bare om et monster eller et rumvæsen, der kommer til byen, eller hvad der nu findes af fantastiske elementer, man kan smide ind i en bog. Der er altid en karakterhistorie inden under, en coming of age-historie eller en kvinde, der forlader en voldelig mand, eller en person, der kommer overens med sin egen psykiske sygdom. Et eller andet menneskeligt, som gør, at det hele bliver interessant.«

Både 39-årige Torpe og 44-årige Nikolaj Arcel opdagede Stephen King, da de var teenagere – de er begge stadig store fans – og hans historier ramte dem hårdt. 

»Han turde blande noget seksuelt ind i det,« siger Torpe om Kings debutroman, Carrie, som var den første, han læste. Torpe arbejdede på det lokale skolebibliotek efter skoletid, og romanen så uhyggelig og lidt forbudt ud, da han første gang spottede den på hylden.

»Ofte er der en psykoseksuel undertekst i mange horrorbøger, men King tog det lige et nyk op og knyttede det sammen med puberteten, og Carries telekinetiske kræfter blev en metafor for undertrykt seksualitet og en pubertet, der ikke fik lov til at udfolde sig for hende. Det hele blev bundet sammen på en måde, som var meget mere interessant, end hvis man som teenager i 1980’erne og 1990’ernes Danmark læste Dr. Jekyll og Mr. Hyde eller Dracula eller Frankenstein eller en af de andre klassiske horrorbøger. I Stephen Kings bedste bøger ligger der altid en coming of age-historie, og den, jeg altid vender tilbage til, er ItDet onde på dansk – der er en fuldstændig fantastisk blanding af en horrorhistorie og en coming of age-historie for seks teenagere i en lille by, som ramte mig dybt.«

’The Dark Tower’ har dansk biografpremiere 17. august.

Rysten på hånden

Nikolaj Arcel var 18-19 år gammel, da han læste første bind i The Dark Tower-sagaen, The Gunslinger (Det mørke tårn og Revolvermanden på dansk), og siden har han læst alle otte bind i serien to gange.

Han er med egne ord »ret vild med serien«, hvori en flok fremmede finder sammen og er som en familie, mens de bekæmper det onde, og derfor var det også lidt af en drøm, der gik i opfyldelse, da filmselskabet Sony spurgte ham, om han ville instruere filmudgaven af The Dark Tower.

»Det var lige så stort for mig, at det var Stephen King, som at det var Dark Tower,« siger Arcel, der efter i Danmark at have lavet film som Kongekabale, De fortabte sjæles ø, Sandheden om mænd og den Oscarnominerede En kongelig affære flyttede til Hollywood for at prøve lykken der.

Det har ikke været helt nemt – mange projekter er ikke blevet til noget – men lige straks er der altså premiere på The Dark Tower, der har Idris Elba og Matthew McConaughey på rollelisten, og som skal blive til både en film- og en tv-serie. Hvis altså Arcels film bliver en succes.

»Der er altid rysten på hånden, om det så er Stephen King eller noget andet, man elsker eller er fan af,« siger han om den store opgave, der dog blev lidt nemmere af, at Akiva Goldsman allerede havde skrevet et manuskript, som Arcel kunne skrive videre på sammen med Anders Thomas Jensen.

»Det fungerede i sin struktur og fik introduceret Dark Tower-verdenen rimeligt effektivt. Det var en strømlinet måde at komme ind i den verden og de karakterer på, så der var en del af det, der var blevet lavet inden. Jeg tror, at jeg ville have været langt mere nervøs, hvis nogen havde spurgt mig om fra bunden at finde ud af, hvordan vi skulle lave Dark Tower. Jeg tror aldrig, at jeg havde knækket den. Men det var heldigt, at Anders Thomas og jeg fik lov til at rykke lidt ved manuskriptet og gøre det en lille smule mere til vores eget.«

Blændet af frygt

Hvor Nikolaj Arcel tidligere har beskæftiget sig med genrefilmen og de fantastiske genrer, er Christian Torpe ikke ligefrem kendt som en gysermanuskriptforfatter, men danskeren – der tog til Hollywood for at lave en endnu ikke realiseret, amerikansk udgave af Rita – var til møde med producenten Bob Weinstein, og de to kom så godt ud af det med hinanden, at de besluttede sig for at arbejde sammen.

Weinstein ejede rettighederne til The Mist, som Frank Darabont lavede en succesfuld og ganske trofast filmatisering af i 2007, og han spurgte Torpe, om ikke han ville give et bud på en tv-serie-udgave af historien. Det ville Torpe godt.

»Når man er vokset op med Stephen King, er det hovedåren, man får lov til at tappe ned i. Det kunne jeg ikke sige nej til,« siger han.

»Jeg genlæste novellen, som jeg ikke havde læst i lang tid. Den foregår over to dage i et supermarked, og det var klart, at der ikke som sådan var en tv-serie i den, med mindre man udvidede den voldsomt og fandt en anden vej ind i den. Men det var også en novelle, som kun var blevet mere relevant med tiden, fordi den fortæller om, hvad mennesker kan finde på, når de er blændet af frygt. Det var inspirerende, og det havde jeg lyst til at arbejde med.«

Torpe skrev et bud på en tv-serie, der var mere karakterdrevet end rendyrket horror, og hvor han brugte horrorelementerne, når det passede. Bob Weinstein var glad, og manuskriptforfatteren blev hyret som showrunner på seriens 10 afsnit lange første sæson.

Historiens dna

Stephen King har ikke selv som sådan været involveret i tilblivelsen af The Mist, men Christian Torpe har dog været i kontakt med forfatteren undervejs.

»Jeg var ekstremt nervøs for, hvordan han ville reagere, fordi vi har ændret så meget, som vi har,« siger han.

»Jeg har selvfølgelig prøvet at give serien en Stephen King-feel ved ligesom at holde fast i historiens dna. Han har jo tidligere udtalt sig ganske markant om filmatiseringer af hans ting, som han ikke kunne lide, fordi han syntes, at de havde ændret for meget eller ikke været respektfulde over for det, der var essensen af historien.«

Af de mange af Stephen Kings bøger, der er blevet tv-serier eller biograffilm – det er stort set dem alle sammen – er det dog kun godt en halv snes, som for alvor er vellykkede. Når King har været dybt involveret, er det sjældent blevet særlig godt.

Forfatteren bryder sig f.eks. ikke om Stanley Kubricks fremragende The Shining, men den tv-miniserie-udgave af bogen, King selv har skrevet manuskript til, er decideret rædselsfuld og lever slet ikke som visuel fortælling.

’The Mist’ kan ses på Netflix fra slutningen af august.

Den største opbakning

I begyndelsen undgik Christian Torpe at have for meget kontakt med Stephen King, men den dag, hvor han stod i Canada, hvor The Mist blev optaget, og skulle til at skyde det store klimaks, besluttede han sig for at skrive til forfatteren.

»Jeg vil ikke afsløre, hvad det specifikt er, men det er et af de steder, som virkelig går ind og griber fat i novellen igen og vender tilbage til essensen af historien, som handler om demagoger og folkeforførere.«

Det var samme aften, som Donald Trump blev valgt til amerikansk præsident, og det hele var meget mærkeligt og surreelt, syntes Torpe, der skrev en lang mail til Stephen King om alt, hvad han havde ændret og hvorfor – og at han håbede, at King følte sig respektfuldt behandlet.

»Og jeg fik bare en enormt sød og gavmild mail tilbage om, at han var meget glad for projektet, og at så længe jeg ikke lavede noget, der var ordinært, så længe jeg tog nogle chancer, så måtte jeg ændre helt, hvad jeg havde lyst til. Det er ligesom den største opbakning, man kan få.«

Nede på jorden

Nikolaj Arcel, der også kun har mailet med Stephen King – men håber, at han kommer til premieren på The Dark Tower – oplevede samme opbakning. Han og King har skrevet med hinanden, lige siden Arcel fik jobbet som filmens instruktør.

»Hver gang jeg havde et eller andet, jeg havde lyst til at spørge ham om, som jeg var i tvivl om eller ville have hans råd om, kom der svar inden for 20 minutter. Som forfatter er han formentlig en mand, der sidder meget ved sin computer. Han skrev tit til mig: ’Hey, this is cool.’ Han var meget involveret og nede på jorden.«

Og der har været brug for at spørge King til råds, ikke mindst fordi The Dark Tower er så kompleks og vildtvoksende en historie, og fordi filmen både bygger videre på mytologien og er en slags prequel, der introducerer universet.

»Man kunne godt sige, at der, hvor vi slutter vores film, begynder den egentlige saga. Vi samler nogle elementer fra nogle af de første romaner og fortæller en historie, som introducerer verdenen. Man kunne reelt set godt fortsætte i den næste film med bog to, for selv om vi har taget elementer fra nogle af de andre romaner, er der i denne film ikke nogen ambition om at tage hele mytologien i én film,« siger Arcel.

Han understreger, at det ville have været umuligt at lave det, han kalder en straight up filmatisering af The Dark Tower-bøgerne. Det er en af grundene til, at filmen faktisk har været mange år undervejs med forskellige instruktører ved roret.

»Det kan man ikke, når hver eneste bog i serien skifter genre. Man begynder med en western, bog to er nærmest en gangsterhistorie, mens bog tre er scifi. Det ville have været helt vanvittigt. Ingen publikummer ville kunne følge med. Med mindre de tilfældigvis var fans af bøgerne. Vi har måttet starte historien forfra på en anden måde, end bøgerne gør.«

Og så er det jo lykkeligt, når manden bag ender med at være tilfreds.

»Han så den færdige film for to uger siden og skrev en email, som jeg blev glad for,« siger Arcel.

»Han kunne godt lide den. Det er selvfølgelig ingen garanti for noget som helst, men for mig var det sindssygt vigtigt, at han ikke blev skuffet. Det ville have været ubærligt.«

Information interviewede Arcel inden den amerikanske premiere. Anmeldelserne begyndte først at løbe ind torsdag i sidste uge, og de var ikke gode. Over for Politiken erkendte Arcel, at han havde fået nogle »battle scars« oven på den oplevelse, men han kan til gengæld glæde sig over, at filmen fik en god premiereweekend og nu ligger øverst på den amerikanske box office-liste.

’The Dark Tower’ har dansk biografpremiere 17. august. ’The Mist’ kan ses på Netflix fra slutningen af august.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

@Christian Monggaard
Du har fuldstændig ret i, at kun et fåtal af King filmatiseringer eller TV-serier har været specielt seværdige. Men det med at fremhæve Stanley Kubrics "The Shining" som en succes passer simpelthen ikke. Måske er den værd at fremhæve som 'filmisk kunst', men ånden fra bogen er næsten ikke-eksisterende. Jack Nicholson er alt for depraveret og skurke-agtig fra begyndelsen til at illustrere faderens nedbrud med troværdighed. Danny Torrance, som i bogens univers var ganske sentient, degraderes til umælende offerlam, mens hans mor bliver portrætteret som en puppeteret dukke.
Faktisk synes jeg, at TV-serien var hæderlig og god. Det der manglede, var de visuelle effekter.
Har du egentlig selv set TV-serien, eller taler du på vegne af anmelderkorpset, der altid har søgt at nedgøre Stephen Kings forfatterskab?
Med hensyn til filmen om "The Dark Tower", lyder det som om der har været for mange kokke i køkkenet, og at filmselskabet ikke har turdet lave en ordentlig satsning. Med kun 90 minutters spilletid virker det decideret pinligt. Novella-filmatiseringer som "The Shawshank Redemption" og "The Green Mile" (succes-film instrueret af netop Frank Darabont fra også "The Mist", der dog ikke blev den store sællert), har haft længere spilletid. Der er alt for mange nuancer, der risikerer at gå tabt i en så begrænset version af The Dark Tower, som filmselskabet her byder på. Men stor respekt til Nikolaj Arcel for at forsøge at åbne op for 'the gunslinger universe'. Efter min ydmyge mening egner bøgerne fra Kings meta-univers sig til en meget langvarig TV-version, i stil med Game of Thrones. Alt andet vil give åndenød og begrænsninger.