Læsetid: 10 min.

Politikerne vil skære i DR. Men hvor?

Hvis DR skal reduceres med 25 procent, som Dansk Folkeparti har foreslået, skal der findes 950 mio. kr. på budgetterne. Hvor skal de tages fra? Vi har spurgt Folketingets medieordførere
1. september 2017

DR skal sende mindre underholdning. Færre amerikanske film og færre genudsendelser. P3 skal privatiseres, P7 lukkes. Og så skal der være færre kanaler og mere klassisk public service.

I løbet af de seneste måneder er der opstået bred politisk enighed om at spare i DR. Dansk Folkeparti er kommet med sit bud på, hvordan besparelserne skal findes, mens Venstre og Socialdemokraterne kommer med deres udspil op til det kommende medieforlig senere på efteråret.

Partierne vil – samtidig med besparelserne – bevare den »klassiske public service« som for eksempel nyheder, dokumentar og kulturprogrammer.

Men ifølge professor emeritus i medievidenskab ved Aarhus Universitet, Frands Mortensen, kan det ikke lade sig gøre.

»Når de på den ene side siger, at de gerne vil bevare kerneydelserne i DR, og på den anden side vil skære 25 procent i budgettet, så hænger det ikke sammen. De har talt om at lukke en digital radiokanal eller lægge DR3 over på nettet. Men det er jo ingen penge. Skal man op og spare den lille milliard, som blandt andet DF har snakket om, så bliver man altså nødt til at tage fat der, hvor politikerne siger, at det er noget af det vigtigste: gode nyheder, gode fiktionsprogrammer, gode børneprogrammer,« siger han.

Til den såkaldte klassiske public service hører blandt andet nyheder, aktualitet, debat, kultur og dansk drama og fiktion. Ifølge DR’s public service-kontrakt udgjorde udgifterne til disse genrer i alt 1,9 milliarder i 2015, mens udgifterne til for eksempel udenlandsk fiktion, underholdning og sport udgjorde i alt 341 millioner.

»Man vil have DR til at sende færre amerikanske serier og film om natten, og der må man bare sige, at dem kan vi godt spare væk, men de koster stort set ikke noget. Vi kommer ikke i nærheden af de der 950 millioner i besparelser,« siger Frands Mortensen med henvisning til DF’s forslag om at spare 25 procent på DR’s samlede budget på 3,7 milliarder.

Kulturminister Mette Bock (LA) indledte mandag, hvad hun kalder en ’generationsrejse’ rundt i landet for at tale med befolkningen om deres ønsker til, brug af og holdninger til fremtidens danske medieindhold. Første stop var hos sjetteklasserne på Fællesskolen Hammelev Sct. Severin i Haderslev.
Læs også

Venstres Britt Bager er ikke enig. Hun har set listen over programudgifter i DR og mener »sagtens«, at man kan finde besparelserne uden at spare på kerneaktiviteterne.

»Det kan godt lade sig gøre. Men jeg er ikke derhenne, hvor vi har lagt os fast på, hvordan det helt præcist skal se ud.«

Venstre kommer senere i år med et udspil til en styrkelse eller som minimum en bevarelse af den klassiske public service. Britt Bager erkender, at der ikke er så meget at skære i, hvis man ikke skærer i de store poster. Men hun siger:

»Det er heller ikke sikkert, at der skal være så meget tilbage ud over den klassiske public service. Man kan jo også se på udgifterne til at drive Koncerthuset.«

Udgifterne til musik og orkestre var i 2015 estimeret til 577 millioner kroner. Dansk Folkeparti har i sit udspil blandt andet foreslået at lægge DR3 på nettet og lukke P7 samt at spare på indkøb af udenlandske underholdningskoncepter. Det har ikke været muligt at få partiet til at uddybe forslaget.

Ifølge Frands Mortensen kan man »selvfølgelig« altid spare noget. Men til produktion af for eksempel tv eller radio er der en del faste udgifter til for eksempel studier og afviklingsteknik, som ikke kan spares væk.

»Der er nogle grundudgifter til for eksempel nyhedsproduktion, som du ikke kan spare på. Hvor meget ville vi spare, hvis TV Avisen blev fem minutter kortere? Der ville du komme ind i det problem, at grundudgifterne er de samme, uanset om den varer 20 minutter eller 25 minutter. De sidste fem minutter kan du ikke spare meget på. Det er de paradokser, de kommer ind i, når de begynder at lede efter de her mange millioner.«

’Jeg har siddet og set på den liste, og jeg kan sagtens finde de besparelser’

Britt Bager, kultur- og medieordfører (V)

»Vi er åbne over for DF’s krav om at spare 25 procent. Det kan være mindre, og det kan være mere. Men kernen i public service skal bevares, for eksempel nyheder, dokumentarer, debatprogrammer, dansksproget kvalitetsindhold, kulturstof, programmer til børn og unge.«

– Hvad kan blive beskåret, hvis det står til Venstre?

»Det er så det, jeg ikke har nævnt. For eksempel udenlandsk fiktion.«

– Kan det lade sig gøre at spare op mod 25 procent uden at skære i de ting, du nævner?

»Jeg har siddet og set på den liste, og jeg kan sagtens finde de besparelser, som vi skal bruge. Der er også en stor post, som hedder koncerthus og musik. Måske skal det ikke ligge under DR.«

– Hvis I vil spare omkring 25 procent og samtidig ikke vil skære i de ting, du nævner, kan det vel blive nødvendigt at skære de resterende genrer helt væk, for eksempel underholdning, fiktion og sport?

»Jeg ser sport som en del af pakken, det må jeg sige. Men underholdning og fiktion har vi ikke lagt os fast på. Vi skal tilbage til det mere rene public service-begreb. DR får deres licensmidler for at turde lave nogle satsninger, som TV 2 og andre kommercielle stationer ikke kan lave. Den her satsning med kulturprogrammer på DR 1 er fantastisk. Det samme med Historien om Danmark. Jeg kunne godt tænke mig at se mere af den originalitet.«

’Der skal kun spares ét sted i DR, og det er på cheflønningerne’

Søren Søndergaard, medieordfører (EL)

»Der skal kun spares ét sted i DR, og det er på cheflønningerne. Ikke på den samlede tildeling til DR. Det kan godt være, at der skal flyttes rundt på nogle penge i de enkelte søjler, men det er et ledelsesansvar, der må klares ud fra de overordnede retningslinjer, vi bliver enige om i medieforliget.«

– Hvorfor skal DR ikke spare?

»Fordi vi har brug for en stærk public service-institution, hvor folk ved, at de kan finde det, de leder efter. Internettet er uoverskueligt, så der skal være en samlende institution, som folk føler sig trygge ved at søge information hos, fordi de har tillid til den.«

– DR bruger i dag over en halv milliard på musik og orkestre. Man kan vel godt lave public service uden?

»Man kan godt diskutere, om der er enkelte dele, man kan flytte ud af Danmarks Radio som for eksempel orkesteret, der kan flyttes over i Det Kongelige Teater. Det er vi åbne overfor, hvis der er gode, faglige grunde til det. Men dermed har man jo ikke sparet penge, man har bare flyttet dem.«

’Der skal ikke bruges færre penge på public service og danskproduceret indhold’

Mogens Jensen, kultur- og medieordfører (S)

»Der skal ikke bruges færre penge på public service og danskproduceret indhold. Det ville være en kæmpe fejltagelse at skrue ned for det i en tid, hvor vi er udsat for konkurrence fra udenlandsk indhold.«

– Men det kan godt ende med færre penge til DR?

»Vi er villige til at kigge på, hvordan midlerne bliver fordelt i dag. Men det er vigtigt, at der generelt set ikke bliver produceret mindre dansksproget indhold.«

– Hvad skal DR lave mere af?

»For Socialdemokratiet er det vigtigt at prioritere nyheder. Det er helt afgørende, at danskerne har fri og lige adgang til nyhedsinformation og dokumentarudsendelser. Derudover er det vigtigt at satse på at nå de unge.«

– Hvad skal DR lave mindre af?

»Underholdning kan være med til at samle befolkningen og give den nogle fælles oplevelser, men der er ingen tvivl om, at underholdning er mindre vigtigt end nyheder, aktualitet og kultur.«

– Venstre overvejer at foreslå en mediepulje, hvor andre medieproducenter end DR kan søge midler til at producere public service. Hvad mener Socialdemokratiet om det?

»Vi er åbne for at diskutere fordelingen af licensmidler. Vi har en masse produktionsselskaber, som er i stand til at producere gode udsendelser og få gode idéer. Det handler også om at fremme et vækstlag.«

’Jeg vil gerne se sådan noget som DR K. Det er fremragende’

Naser Khader, kultur- og medieordfører (K)

»Vi ønsker ikke at fastsætte konkrete sparekrav til DR nu. Men vi mener, at DR har for mange kanaler og for mange chefer. Der er ting, som de private godt kan lave, som DR ikke behøver. Det, som markedet kan klare, det skal man overlade til markedet. Men dermed ikke sagt, at public service skal være kedeligt. Man må gerne underholde.«

– Hvilke programmer skal DR overlade til private at producere?

»Jeg tænker på sådan noget som Bagedysten. Det kunne også være Gift ved første blik. Med hensyn til X Factor, så mener jeg godt, at man kan lave noget, som underholder og samler Danmark, uden at det skal være et udenlandsk koncept. Man kan godt udvikle sine egne underholdningsprogrammer.«

– Har du set ’Gift ved første blik’?

»Jeg zappede lige forbi et af afsnittene, og så har jeg læst en hel del om dem, som er blevet gift med hinanden, og så er gået fra hinanden igen.«

– Det er et danskudviklet program, som er anmelderrost og har høje seertal.

»Jeg synes, det passer bedre til TV3 eller TV6, eller hvad de hedder alle sammen. Men jeg skal ikke stå her og være programredaktør. Når du spørger mig, så giver jeg det som et eksempel. Jeg vil hellere se Historien om Danmark og sådan nogle programmer. Jeg vil gerne se sådan noget som DRK. Det er fremragende.«

’Når jeg sidder og kigger på de her søjler, så bliver jeg ikke slået af en pludselig åbenbaring’

Zenia Stampe, medieordfører (R)

»Det er ikke vores udgangspunkt, at DR skal spare, men vi vil ikke afvise, at vi går med i et forlig, hvor der kommer til at være besparelser.«

– Hvor store besparelser vil I gå med til?

»Det ved jeg ikke, men regeringens forslag om 25 pct. vil komme til at gå alt for hårdt ud over danskproduceret indhold.«

– Lad os så sige, at I ender på 10 pct. – hvor skal der så skæres?

»Når jeg sidder og kigger på de her søjler, så bliver jeg ikke slået af en pludselig åbenbaring. Men jeg tror, at vi i fremtiden vil se, at DR ikke har så mange nicheorienterede flowkanaler, som i dag.«

– Hvilke kanaler skal så lukke?

»Jeg vil ikke snakke om at lukke bestemte kanaler, for så får jeg deja-vu til den debat, vi har haft de sidste fem-ti år, hvor visse partier har set sig sure på visse kanaler«

– Så du vil ikke sige, om det er Ramasjang eller P1, der skal lade livet?

»Nej, men det er heller ikke mig, der har sat rammen op. Det må være dem, som har stillet sparekravene, der fortæller hvor de vil spare. De plejer at sige noget med udenlandske produktioner og noget med nogle ekstra ledelseslag i DR. Men de kan jo så kigge på jeres graf og lade sig overbevise om, at det ikke er her, man henter de helt store procentsatser. Hvis man vil skære 20-25 procent så kommer man til at skære på produktionerne.«

– Hvad skal de penge, man sparer, gå til?

»Vi mener, de skal sendes videre til indholdsproduktion andre steder.«

– Så ingen licensnedsættelse, hvis det står til jer?

»Der har været diskussioner om, hvorvidt DR skal finansieres via skatten, og dermed ville vi jo slet ikke have licens. Men grundlæggende nej, i stedet for at pengene ryger tilbage i lommerne på folk, synes vi, det er vigtigt, at de i stedet bruges til anden form for mediestøtte.«

’25 procent er ikke en besparelse – det er en slagtning’

Rasmus Nordqvist, medieordfører (ALT)

»Vi vil gerne være med til at se på den samlede infrastruktur inden for medier og kommunikation. Men vi mener ikke, der er behov for at spare på DR.«

– Vil I være indstillet på at gå med i et forlig alligevel?

»Vi går altid ind i forhandlinger, men det er vigtigt, at vi ikke får amputeret DR.«

– Hvad er smertegrænsen for Alternativet, når det kommer til at spare på DR?

»Det kan jeg ikke sætte procenter på her, jeg kan bare sige, at 25 procent ikke er en besparelse – det er en slagtning.«

– Men når du sidder og kigger på søjlerne, er der så steder, hvor du tænker at her kunne der spares?

»Faktisk ikke. Jeg synes, det er dejligt at få de her tal frem, så de partier, som snakker om massive nedskæringer, bliver tvunget til at forholde sig til, hvor de vil spare.«

– Men selv jer, der i udgangspunktet ikke vil spare, men gerne vil indgå i et forlig, kommer jo til at forholde jer til, hvor der skal spares?

»Vi kommer til at skulle finde et kompromis i forligskredsen, men for mig er præmissen, at vi ikke taler om 25 procent.«

– Hvad skal der ske med de penge, man kommer til at tage fra DR?

»Hvis det ender med, at DR skal være mindre, er det afgørende for os, at der samlet set ikke bliver mindre public service.«

– Så pengene skal ikke bare gå til at sænke licensen?

»Nej. Og i øvrigt mener vi, at man bør omlægge licens til en medieskat.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

DR-TV kan gøre lige nøjagtigt, hvad de vil - bare DR-TV bliver et frivilligt tilvalg i TV-pakken.

Finn Thøgersen

@Torben Lindegaard

Ja, forudsat at (hovedparten af) financieringen flyttes til brugerbetaling så kun den minimale core (nødberedskabet, regional tv (pt under TV2) og lign) køres over skatten (og licensen afskaffes).

Det vigtigste er at de skal kunne mærke hvis brugerne er tilstrækkeligt utilfredse...

Mht besparelser:
1) Dr er (som mange andre organisationer) voldsomt plaget af et overdimensioneret og vildtvoksende fedtlag af ledere, mellemledere, koordinatorer osv ad nauseam - det er i det mindste hvad mange tidligere og nuværende ansatte fortæller

Reducer antallet af ledere, mellemledere, koordinatorer osv med 50% og udgiften til disse funktioner med 75% og ingen vil mærke forskel

2) Dyre enkeltevents som MGP, OL mv - hvor mange mand var det lige de havde i RIO ?
Der kunne vist skæres KRAFTIGT ned...

3) Sport på kommercielt niveau - er det virkelig en Public Service opgave ?
Rettighederne er nu engang ekstremt dyre, derimod kunne man sende rigtigt mange timer med mindre sportsgrene / lavere rækker for det én enkelt landskamp koster...

4) Halver antallet af kanaler

5) DRs internet aktiviteter kunne uden problemer indskrænkes ganske kraftigt, eller sæt det meste ind bag en betalingsmur som de øvrige medier efterhånden gør

Og helt generelt ville et total forbud for alle medier mod journalist-interviewer-journalist udsendelser være en rigtig god ide...

Det er nærmest patetisk med det der selvdøde mantra om at skulle "have fat i de unge".
Nutidens unge er pissehamrende ligeglade med DR og lader sig ikke længere indfange.
Hvad med at lave noget kvalitets-TV for dem, der faktisk SER det?

Vibeke Rasmussen, Nike Forsander Lorentsen, Mikkel Kristensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

jeg har engang hørt, at et afsnit af Bamses billedbog kostede 250.000, at producere. så fjernsyn er altså ikke billigt. jeg vil ikke kloge mig på hvilke programmer og hvilke ikke - jeg synes DR3 og DRK er en god nytænktning, og sommetider kan man "falde" over et program man ikke viste man gad se.. og således blive mere oplyst - et sted man kunne starte sparekniven, er alle deres korrespondenter i bla. USA mener de har 6 i DR og alle de ansatte på folkemødet osv. det vil nok ikke meget i det lange løb, men vil få DR til, at fremstå mere i øjenhøjde. det er generelt alt for meget USA, men nok let at se CNN eller bruge google og hvad ved jeg - og så dække de samme historier på dansk. at fjerne DR som pligtig, vil kun gøre DR fattigere, dermed dårligere så endnu fattigere og tilsidst væk. det vil godtnok være synd for alle.

Vibeke Rasmussen

Der er måske ikke den helt store besparelse at hente lige netop dér, men det har altid undret mig, at man kan høre fuldstændig de samme nyheder på P1, P3 og P4 blot læst op af (tre) forskellige værter og oplæst i forskellig rækkefølge. På P3 er nyhederne naturligvis også afkortet noget og oplæsningen underlagt muzak. P3s lyttere forstår nemlig ikke, hvad der bliver sagt, hvis det er for omstændeligt, eller hvis der ikke er en bankende "rytme" under det talte ord … eller noget.

Da nyhedsafdelingen er en af de mest omkostnings-tunge, skulle der måske i det hele taget være mere fokus på, hvor man kan spare dér. Fx må man også kunne spare "mandetimer" m/k, ved ikke helt unødvendigt at omdanne så mange nyhedsindslag til rene montager. Og ikke at sende "korrespondenter" – med tilhørende ob-vogn og teknikere? – ud til begivenheder, der lige så godt kunne dækkes fra studiet.

Jeg kan jo godt se, at der stadig vil være lang vej til de 950 millioner, men mange bække små … har vel også ret. ;)