Læsetid: 3 min.

Reitz gav tyskerne deres historie tilbage

Med ’Heimat’ revolutionerede Edgar Reitz først tv-serien og gav tyskerne en fortælling med de helt store historiske linjer til at spejle sig i. Siden genopfandt han filmen for at bryde med den amerikanske filmæstetik
Med ’Heimat’ revolutionerede Edgar Reitz først tv-serien og gav tyskerne en fortælling med de helt store historiske linjer til at spejle sig i. Siden genopfandt han filmen for at bryde med den amerikanske filmæstetik
5. august 2017

Edgar Reitz’ revolution af filmen består i at lave film til tv. Den tyske filmmager begyndte med eksperimentelle film i 1960’erne, men det er først, da han fra begyndelsen af 1980’erne vælger tv-mediet, at hans storhed for alvor kommer til udfoldelse. Og så var det endda i en protest mod, hvad tv’et står for, at han laver sin film netop dér.

På den måde bliver Edgar Reitz en pionér i forhold til nutidens serieformater, samtidig med at han er med til at give tyskerne deres historie tilbage i form af store filmiske fortællinger. Alt det de amerikanske tv-serier i dag høster priser for, nemlig de brede episke fortællinger, kompleksiteten, det litterære i fortællemåden, udspringer af Edgar Reitz store Heimat-trilogi.

Serier som The Wire, Breaking Bad, Sopranos mv. er en fortsættelse af, hvad Reitz påbegyndte for 30 år siden.

Basale menneskelige øjeblikke

Det hele handler om, hvordan Edgar Reitz fortæller historier.

Allerede i den første Heimat-serie bruger han tv-serien til at fortælle Tysklands historie set fra en lille landsby, Schabbach, og udvikler dermed en ny genre inden for den filmiske fortælling: Den fiktive krønike, en episk fortælleform, der helt afstår fra bevidst dramatisering og tilspidsning og i stedet lægger vægt på en vekslen mellem en hovedhandling og stadigt knopskydende sidehandlinger, der bliver selvstændige og hele tiden åbner nye historier og temaer.

Hele verden ligger foldet ind i Schabbach som et mikrokosmos. Herfra fortæller Edgar Reitz Tysklands historie gennem det 20. århundrede.

Det særlige ved serien er ikke, at århundredet bliver skildret med eksempel i denne landsby. Det forholder sig lige omvendt: De alvorlige, gådefulde og ofte komiske hændelser i landsbyen skildres i deres egen ret, så man efterfølgende bliver nysgerrig på den øvrige verden.

Hele Tysklands historie med Weimarrepublikkens konflikter, nazismens opblomstring, Anden Verdenskrig, Marshall-planen og det nye økonomiske boom og Den Kolde Krig skildres kun, som den tager sig ud i landsbyen og hos dens beboere. Det er Tysklandshistorie set fra frøperspektiv. Her bruges familien ikke som påskud, men som realitet. Derfor handler så meget i tv-serien om helt basale menneskelige øjeblikke som fødsel, død, giftermål, længsel og flugt.

Et glemt Tyskland

I anden del af trilogien flytter Edgar Reitz scenen fra landsbyen i Schwarzwald til München i perioden fra 1960-70. Denne del handler om de mennesker, der søger lykken i storbyen og altså bevæger sig væk fra de oprindelige familiebindinger og søger en ny personlig hjemstavn. Den finder de på forskellige måder i musikken, studenteroprøret og avantgardekunsten og dermed nye bindinger.

I seriens tredje del behandler Reitz igen igennem en række personlige skæbner effekten af murens fald og Tysklands genforening. For nogle år siden skabte Edgar Reitz så en såkaldt prequel, altså fortælling af forhistorien for hele trilogien, nemlig den fire timer lange spillefilm Den anden hjemstavn. Igen bevæger vi os stort set ikke uden for Schabbach.

Her går Reitz tilbage til midten af 1800-tallet, tilbage til et anderledes og glemt Tyskland, til tiden med hungersnød og de store udvandringsbølger til Sydamerika. Her fuldender Edgar Reitz sit opgør med en amerikansk filmæstetik, der har ladt billederne i stikken og bare vil skabe interessante historier og karakterer.

Det er sigende, at Edgar Reitz ender med igen at vende sig mod det store lærred. Han er nødt til at forlade tv-mediet, for tv’et er ikke længere et narrativt medie, som han siger i et interview. For at kunne fortælle historier har man nemlig brug for tid, og tv’et får os kun til at føle os under tidspres.

Anbefaling: Heimat 1-3

Serie

Deutschstunde – vi giver jer Tyskland tilbage

Information tilbyder den definitive indføring i tysk kultur. Vi præsenterer de vigtigste filosoffer, digtere, romanforfattere, kunstnere, komponister og filminstruktører. Læs med og bliv dannet i tysk kultur.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Trond Meiring
Olaf Tehrani og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lotte Jørgensen

En lille rettelse - Heimat 1 foregår ikke i Schwarzwald men derimod i Hunsrück - og dialektet er tæt på Moselfränkrisch. Ikke at det betyder så meget udover at detaljen også er vigtig.

Olaf Tehrani, Poul Erik Pedersen, Trond Meiring og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar