Læsetid: 3 min.

Der er en sjælden vildskab og kompromisløshed tilstede i alle Werner Herzogs film

Excentriske mennesker, der som besatte forfølger deres store, ofte vanvittige drømme, er den røde tråd gennem stort set alle Werner Herzogs film, både fiktionsfilmene og dokumentarfilmene
Excentriske mennesker, der som besatte forfølger deres store, ofte vanvittige drømme, er den røde tråd gennem stort set alle Werner Herzogs film, både fiktionsfilmene og dokumentarfilmene
5. august 2017

Efterhånden er Werner Herzog (f. 1942) bedst kendt for de dokumentarfilm, han gennem sin mere end 50 år lange karriere har lavet så mange af, og som er lige så excentriske som instruktøren selv.

Herzog, der taler engelsk med en tyk, letgenkendelig accent, lægger selv fortællestemme til filmene, hvilket giver dem et meget personligt og ind imellem næsten hypnotisk præg. Hans stemme, der er blevet en del af hans brand og udtryk, bliver også brugt i mange animerede film og tv-serier.

Emnerne for hans dokumentarfilm – fra Little Dieter Needs to Fly og Grizzly Man til Lo & Behold: Reveries of the Connected World og Into the Inferno – er mange og varierede, fra internettet, hulemalerier og vulkaner til luftfart, natur og miljø, men alligevel synes de alle at handle om det samme: isolerede, særegne miljøer og helt særlige mennesker – drømmere, individualister, specialister – der er som besatte af det, de nu engang beskæftiger sig med.

Herzog kan spejle sig i mange af de individer, han portrætterer, ligesom de kommer til at spejle ham og hans interesser, og han har en ganske særlig evne til at få folk til at åbne sig og fortælle.

Besættelse, ekstremer og excentricitet er også nogle af de gennemgående størrelser i de spillefilm, Herzog har lavet sideløbende med dokumentarfilmene, og som er grunden til, at han er så vigtig en skikkelse i tysk film.

Det har ikke været helt nemt at vælge mellem Herzog og hans jævnaldrende landsmand og kollega, Wim Wenders, hvis karriere har fulgt et lignende spor – dokumentarfilm og tyske og engelsksprogede spillefilm side om side.

Men der er en sjælden vildskab, egensindighed og kompromisløshed tilstede i alle Herzogs film, og han har, med den afdøde filmkritiker Roger Eberts ord, »aldrig skabt en eneste film, der er kompromitteret, skamfuld, lavet af pragmatiske grunde eller uinteressant. Selv hans fiaskoer er spektakulære.«

Det er mere, end hvad man kan sige om de fleste andre filmskabere.

Gale mænd og store drømme

Werner Herzog, der blev født i 1942, var sammen med Wim Wenders, Rainer Werner Fassbinder, Alexander Kluge, Edgar Reitz, Margarethe von Trotta og Volker Schlöndorff en del af den generation af filmskabere, som inspireret af den franske nybølge kom til at udgøre Neuer Deutscher Film (ny tysk film) fra 1960’erne og frem.

De i øvrigt meget forskellige instruktørers indgangsbøn – formuleret som et manifest i 1962 – var ikke mindst kendetegnet ved et kunstnerisk opgør med en stagneret, uinspireret og efter deres mening alt for kommercielt orienteret filmbranche. De erklærede blandt andet, at »den gamle film er død. Vi tror på den nye film.«

Herzog begyndte at lave kortfilm i begyndelsen af 1960’erne, men debuterede som spillefilminstruktør i 1968 og vakte opsigt med sin anden spillefilm, Også dværge er begyndt i det små (1970).

Men det var med Aguirre, den gale erobrer (1972), at Herzog for alvor markerede sig som instruktør. Det var også den første af fem bemærkelsesværdige film om gale mænd med store, umulige drømme, som Herzog lavede med den på alle måder temperamentsfulde og vanskelige skuespiller Klaus Kinski.

Deres forhold var frodigt rent kreativt, men ellers ganske stormfuldt, og det synes at være lidt af et mirakel, at de ikke nåede at slå hinanden ihjel undervejs. At det faktisk var tæt på, fortæller Herzog om i en underholdende dokumentarfilm, Min bedste fjende (1999), som han lavede efter Kinskis død i 1991.

Siden har Herzog lavet en lang række spillefilm, dokumentarfilm, iscenesat opera og teater, skrevet digte og undervist i at lave film. Og han har engang beskrevet sin metode således:

»Jeg leder efter en ny billedgrammatik, billeder, der passer til vores æra, billeder, der ikke før er set.«

I de bedste af hans film lykkes det ham.

Anbefaling: Fitzcarraldo

Serie

Deutschstunde – vi giver jer Tyskland tilbage

Information tilbyder den definitive indføring i tysk kultur. Vi præsenterer de vigtigste filosoffer, digtere, romanforfattere, kunstnere, komponister og filminstruktører. Læs med og bliv dannet i tysk kultur.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu