Læsetid: 9 min.

’Nu er det, som om jeg har skrevet om mit tab, inden det skete’

For seks måneder siden mistede Kira Skov sin mand, Nicolai Munch-Hansen. Midt i sorgen har hun skrevet nye sange, og tre af dem skal hun fremføre på sin danmarksturne til september. Information har mødt hende midt i ræset inden turneen
Sangerinden Kira Skov tager snart hul på sin turné. Det er første gang, hun skal ud i landet og optræde, siden hun mistede sin mand.

Sangerinden Kira Skov tager snart hul på sin turné. Det er første gang, hun skal ud i landet og optræde, siden hun mistede sin mand.

Sigrid Nygaard

1. september 2017

På køleskabet hænger der et scanningsbillede, billeder af forskellige venner, et aftryk af en lille fod og et billede af Kira Skov, der giver en smilende Nicolai Munch-Hansen et kys på kinden.

Kira Skov åbner køleskabet og lægger posen med gulerødder ind. Hun er i gang med at lave en simreret med kalvehaler. Hverdagen går videre, selv om det kun er seks måneder siden, Kira Skov mistede sin mand, Nicolai Munch-Hansen, som døde pludseligt af en utilsigtet, fatal kombination af euforiserende stoffer og alkohol. Parret havde kendt hinanden i 13 år, havde været kærester i 12 år og gift i ti. For fem år siden blev de forældre til sønnen Morgan.

De blev kærester, da Nicolai Munch-Hansen blev bassist i bandet Kira and Kindred Spirits, hvor Kira Skov var forsanger. Gruppen gik i opløsning, men de to fortsatte med at lave musik sammen. I 2011 arbejdede de sammen om det anmelderroste album In Memories of Days Gone By, der var en hyldest til Billie Holiday. Og i 2013 blev parret rost for pladen When We Were Gentle.

Kira Skov hakker gulerødderne fint. De skal ned i gryden, som skal ind i ovnen. Her skal den stå til i aften, hvor forfatteren Naja Marie Aidt kommer på besøg. Det er første gang, de skal møde hinanden.

Naja Marie Aidt har skrevet bogen Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage, der handler om hendes søns død. Bogen udkom næsten samtidig med, at Nicolai Munch-Hansen mistede livet.

»Den var alle vegne. På plakater og ved busstoppesteder. Jeg følte, jeg så den hele tiden,« siger Kira Skov.

Kira Skov fik bogen tilsendt, men det tog lidt tid, før hun samlede sig mod til at læse den.

»For mit vedkommende var tanken om at miste et barn – oven i al den sorg – fuldstændig ubærlig. Efter jeg mistede Nicolai, føltes det, som om alt forfærdeligt kunne ske, fordi det mest forfærdelige lige var sket.«

Efter Kira Skov havde læst bogen, skrev hun en lang mail til Naja Marie Aidt, og siden har de været pennevenner.

»Når du står midt i en sorg, er det en meget særlig bog at læse, fordi den præcist beskriver de mærkelige, fragmenterede tilstande, man er i.«

Sigrid Nygaard

Mormors sommerhus

Modsat Naja Maria Aidt, der beskriver, at hun mistede »sin stemme« efter sønnens død, mærkede Kira Skov noget, hun »skulle sige og på en eller anden måde sætte musik på«.

»Musikken er en ren kilde til at komme ud med ting. Du får adgang til dig selv, når du spiller musik. Jeg har tænkt over, hvordan folk, der ikke har et kreativt output, klarer det. Hvordan kommer du igennem sådan en sorg, hvis du ikke har det redskab,« siger Kira Skov.

Hun har skrevet flere sange, siden Nicolai Munch-Hansen døde. Tre af dem skal hun fremføre, når hun i september tager på turné rundt i hele landet og slutter med to koncerter i DR Koncerthuset.

Kira Skov har skrevet de nye sange sporadisk det seneste halve år. For et par måneder siden tog hun op i sin mormors sommerhus i Nordsjælland for være alene med musikken. Det var første gang »siden«, at hun var alene.

»Det var rigtig intenst og også rigtig godt at skrive, hvor det var koncentreret. Det er sådan, jeg plejer at gøre, og det er godt at komme tilbage til det ’normale’. Samtidig er det også en form for sorgbearbejdelse, jeg er i gang med, hvor musikken hjælper mig. Jeg har stadig dage, hvor jeg er udmattet, fordi jeg skal lære, at den her virkelighed er min nye virkelighed. Det er noget, man skal lære igen og igen. Det er en daglig omkodning af virkeligheden,« fortæller Kira Skov.

I sin mormors sommerhus skrev hun blandt andet sangen »Lilac Sky«, som er en samtale mellem hende og Nicolai Munch-Hansen. Alle de nye sange handler om det, der er sket. »Det er uundgåeligt,« siger Kira Skov.

Lige nu står hun midt i sorgen. »Den er stadig frisk,« som hun siger, og derfor ved hun ikke, hvordan den musik, hun laver, ender med at blive. Om det bliver en hel plade, og om det bliver sorgmusik.

»Jeg prøver bare at lade musikken komme. Og når jeg er gået igennem det, kan jeg bedre analysere det og se det udefra.«

»Der kommer aldrig til at være en mening med Nicolais tidlige død, for det skulle bare ikke være sket. Men at kunne skabe noget meningsfuldt ud af noget meningsløst, det synes jeg er en vigtig ting, og det giver mening for mig. Det er et godt billede på, hvordan jeg kan komme igennem det her. Det er også det, jeg leder efter lige nu. Jeg vil gerne lave noget smukt ud af det, der føles så horribelt. Det må også gerne blive grimt, det er jo grimt og forfærdeligt, det kan du ikke komme udenom. Men hvordan kan det også afføde noget smukt?«

Profeti

Kira Skov er ikke bange for at bruge sorgen i sin musik. Hele sit liv har hun været draget af mørke temaer. På den seneste plade In the Beginning handler sangene om esternes lidelseshistorie. De har temaer som mørke, tab, livets cyklus og religion. Mange af de ting, hun har skrevet i sangene, kunne være noget, hun havde skrevet efter Nicolai Munch-Hansens død, fortæller hun.

»Meget af det, jeg skrev, endte på mange måder med at blive en forudanelse. Det er, som om jeg har skrevet om mit tab, inden det skete. Det har været mærkeligt selvfølgelig.«

I sangen »Everything That Was And Could Have Been« synger Kira Skov i duet med Nicolai Munch-Hansens kontrabas:

»I long for everything that was and could have been/ I’m by the foot of the hill in a dream/ This desolate land deprives me of sleep/ In an endless loop in the track of a train.«

Sangen slutter med et par taktslag fra Nicolai Munch-Hansens kontrabas, og så er der stille.

»Tidligere har jeg opsøgt 'det mørke rum' og fundet roen i det. Nu forbander jeg facinationen af mørket. Der er intet romantisk ved døden. Det er ensomt og det er barskt.«

I sangen »Poetry is Free« fra samme album synger Kira Skov om at være tynget af sorg. Sangen har, ligesom de fleste andre sange på albummet, profetiske linjer:

»Now I lost the will to speak/ And my eyes are dry/ Life is short and then we die«

Allerede i maj optrådte Kira Skov med sangene fra In the Beginning, og flere af dem tager hun med på turneen til september. Selv om det er et sorgfuldt og tungt værk, har det været helende at spille sangene, siger Kira Skov:

»Deres temaer er universelle. Men det er klart, det er et heftigt værk. Det er ikke for småbørn, eller hvad man skal sige. Det er et heftigt og tungt værk. Men der er også skønhed i det.«

Kun et knust hjerte er helt

Siden Kira Skov mistede sin mand, har hun kunnet tale om det. Det er sådan, hun er. Det kommer bare ud af hende.

»På den måde tror jeg, at jeg er heldigt stillet. Jeg synes ikke, det er grænseoverskridende at dele ud af mig selv.«

Kira Skov går frem og tilbage mellem haven og køkkenet med bare tæer.

P1 Eftermiddag er på besøg, og derfor står der to mikrofoner på havebordet i solen. Kira Skov skal både være gæsteredaktør og vært, og hun har selv arrangeret, hvem hun skal tale med. Programmet skal handle om at miste, og derfor har hun inviteret Suzanne Brøgger. I marts i år læste Kira Skov et interview med forfatteren, der netop handler om brud og kriser.

Efter ti minutter kommer Suzanne Brøgger. Hun og Kira Skov sætter sig ved havebordet ved hver deres mikrofon. Suzanne Brøgger får en pude i ryggen.

Kira Skov lægger ud med at fortælle, at hun har læst interviewet Man bliver først sig selv, når man går i stykker i Kristeligt Dagblad. Hun spørger Suzanne Brøgger, hvad hun mener med, at livet udvikler sig i brud og kriser.

»Jeg har altid haft ordsproget, at kun et knust hjerte er helt. Det er så gådefuldt, at man kan have det som ordsprog hele livet,« smiler Suzanne Brøgger:

»Jeg tror, man udvikler sig i brud og kriser, for det er først og fremmest dér, man lærer sig selv at kende. Brud er på den måde en vigtig del af ens dannelse. For man danner sig, når man heler. Det er det, man lærer noget af.«

De sidder og taler lidt. Kira Skov nævner, at de fleste danskere lever uden at tænke på døden. »Der sker ikke noget ondt for mig, det sker nok for de andre. Sådan tænker de fleste,« siger hun:

»Men døden er et grundvilkår. Den er virkelig, som Naja Marie Aidt skriver,« fortsætter Kira Skov.

»Man går på flydende krokodillerygge. De ligger helt stille, men på et tidspunkt, så bevæger de sig, og så opdager man, at ens grundlag slet ikke er så sikkert,« siger Suzanne Brøgger, og Kira Skov fortsætter:

»Det er et slags jordskælv, man møder, når man mister nogen så tæt på en.«

Sigrid Nygaard

Livet efter døden

Ved træbordet i solen fortæller Kira Skov, at hun er meget optaget af tro og af livet efter døden.

»Lige i øjeblikket spørger jeg alle, om de har en tro,« siger Kira Skov, mens hun kigger på Suzanne Brøgger og holder hånden op ved sin brystkasse.

»Jeg er født i 1976 og vokset op med venstreorienterede forældre. Jeg har aldrig tænkt over tro, og jeg har aldrig følt, at jeg kunne spejle mig selv i en trosretning. Men nu er det presserende, fordi min elskede er væk.«

»Jeg søger efter Nicolai, og jeg søger efter en højere ... en ekstra dimension,« siger Kira Skov.

Kira Skov fortæller, at hun finder håb i musikken. Musikken var et fællessprog, som hun og Nicolai Munch-Hansen havde. Derfor er der noget meningsfuldt ved musikken.

»Vi har skrevet rigtig meget musik sammen, så på den måde har vi skabt meget sammen, som jeg kan gå ind i. Musikken er her jo stadig.«

»Det giver et håb, at der er noget, der lever videre.«

Når Kira Skov til september tager på turné, er det med pianist Nikolaj Hess. Derfor kommer han forbi i dag, så de kan øve. Han går ind ad hoveddøren uden at banke på og fortsætter ind i køkkenet. De hilser varmt hinanden, og Kira Skov spørger, om Nikolaj Hess har lyttet til de nye numre, hun har sendt ham.

»Jeg lyttede til dem en enkelt gang på vej herhen. Det lyder jo sindssygt godt. Det er helt vildt. Utrolig musik,« svarer Nikolaj Hess. »Også ’Symfoni’,« fortsætter han.

Sangen »Symfoni« skal med på sætlisten som en hyldest til Nicolai Munch-Hansen. Det er ham, der har skrevet musikken, Peter Laugesen har skrevet teksten, og Kira Skov synger.

»Du kan sætte den på, mens jeg lige hurtigt steger det her. Så er jeg færdig med maden nemlig,« siger Kira Skov og finder kalvehalerne frem.

Nikolaj Hess går hen i den anden del af køkken-alrummet. Han sætter sig i sofaen ved siden af anlægget, sætter nummeret på og skruer op.

Kira Skov stiller sig ved siden af klaveret. Hun er koncentreret og bøjer let i knæene i takt med musikken. Hun var ude at spille nogle koncerter tidligere i år, men det er første gang hun skal på turné efter Nicolai Munch-Hansens død.

»Jeg glæder mig. Jeg tror, det bliver intenst, men jeg glæder mig til at synge. Det er ligesom det, jeg gør. Det er jo mit arbejde. Jeg tror, det er vigtigt at gøre det, man gør. Stå op og blive ved med at gå. Det er lidt det, man gør, når man vender tilbage til sit arbejde.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Andersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Torsten Jacobsen
  • Michael Hullevad
Jørn Andersen, Niels Duus Nielsen, Torsten Jacobsen og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu