Læsetid: 5 min.

Sydstatssejr og slaveri som tv-underholdning? HBO’s næste store satsning møder hård kritik

Opfølgeren til succes-tv-serien ’Game of Thrones’ bliver en kontrafaktisk føljeton med titlen ’Confederate’, hvor USA’s sydstater har vundet den amerikanske borgerkrig, og slaveriet består. Men det oplæg vækker snarere harme end begejstring – har manuskriptforfatterne og tv-selskabet forregnet sig?
HBO er blevet kritiseret for primært at benytte hvide skuespillere. Og Game of Thrones (billedet) kritiseres for det næsten totale fravær af racediversitet. Selskabets næste store satsning bliver en kontrafaktisk historie, hvor sydstaterne vandt Den amerikanske Borgerkrig, og slaveriet består

HBO er blevet kritiseret for primært at benytte hvide skuespillere. Og Game of Thrones (billedet) kritiseres for det næsten totale fravær af racediversitet. Selskabets næste store satsning bliver en kontrafaktisk historie, hvor sydstaterne vandt Den amerikanske Borgerkrig, og slaveriet består

Fra HBO

9. august 2017

Confederate, det nye stort anlagte tv-serieudspil fra skaberne af successen Game of Thrones, David Benioff og D.B. Weiss, blev præsenteret for offentligheden for få uger siden. Serien forventes at få premiere på betalings- og streamingkanalen HBO næste år – efter afslutningen på sidste sæson af Game of Thrones.

Men allerede nu ser der ud til at være påfaldende ringe forhåndsbegejstring for serien, som anlægger en kontrafaktisk tilgang til amerikansk historie og skildrer en forestillet verden, hvor USA’s sydstater har vundet Den Amerikanske Borgerkrig og er trådt ud af unionen – og hvor slaveriet fortsætter »som en moderne institution«.

En græsrodskampagne imod serien har fået betydelig medvind. Bag kampagnen står aktivisten April Reign, der for nylig lancerede den på Twitter under hashtagget #NoConfederate. På et tidspunkt opnåede det at blive det mest trendende hashtag i USA og nummer to i verden. April Reign stod også bag twitterkampagnen #OscarsSoWhite.

Siden den nye serie blev præsenteret i begyndelsen af ​​juli, har Confederate udviklet sig til noget af et kulturelt problembarn for HBO – og for Benioff og Weiss – som kritiseres for deres overvejende hvide rollebesætninger i Game of Thrones og på tv-kanalen generelt.

Nu lyder anklagen, at de med deres kontrafaktiske historiefortælling ikke alene spekulerer i Amerikas tragiske og blodige fortid, men tillige lefler for de vådeste drømme blandt tilhængere af et hvidt overherredømmes genindførelse.

’Frastødende’

Seriekonceptets fantasi om en sydstatssejr i borgerkrigen og fastholdelse af sorte amerikanere i slaveri klandres af flere fremtrædende meningsdannere for at være udtryk for dårlig smag.

»Jeg antager, at det er en interessant ny præmis at opstille,« skriver f.eks. essayisten Roxane Gay i et indlæg i The New York Times, »men som det ofte er tilfældet med interessante nye præmisser, må man spørge: Hvilke omkostninger har det?«

Hun fortsætter:

»Der er gået over 150 år, siden borgerkrigen sluttede, men det føles ofte, som om nogle stadig lever i tiden før krigen. I dele af USA – og som det fremgår af Donald Trumps besøg i Polen for nylig også andre steder i verden – er der stadig folk, der flager stolt med sydstatsfanen. Så sent som i denne måned protesterede Ku Klux Klan-mænd i Charlottesville, Virginia, mod nedtagelsen af en statue af sydstatsgeneralen Robert E. Lee. De var ikke de første og vil heller ikke blive de sidste, der nægter at se i øjnene, at Sydstaterne tabte borgerkrigen.«

På Twitter stemte MSNBC-tv-værten Joy-Ann Reid i: »Det her spiller ind i en helt konkret amerikansk fantasi om et slaveri, der aldrig hørte op, men blev til en permanent tilstand for sorte mennesker. Frastødende.«

Confederate – og den misbilligelse, serien har afstedkommet i brede kredse – repræsenterer en slags foreløbigt højdepunkt i alternativ historisk fiktion – en hævdvunden genre, hvor tidligere Quentin Tarantino, Phillip K. Dick og Noël Coward har brilleret (sidstnævnte med teaterstykket Fred i vor tid fra 1947, hvor Nazityskland har vundet Slaget om England og besat Storbritannien).

Sidste år skrev forfatteren Ben Winters en roman, Underground Airlines, hvori borgerkrigen aldrig har fundet sted, og slaveri er forblevet lovligt i fire stater under Mason-Dixon-linjen (grænsen mellem slavestaterne mod syd, og de frie stater mod nord, red.) Om Confederate vil slippe lige så godt fra sin udnyttelse af det historiske stof som Winters – der selv står i gæld til Octavia E. Butlers banebrydende science-fiction-roman Kindred – står endnu tilbage at se.

Trump spøger

Der findes kun vage fortilfælde for den kontrovers, som Confederate nu har udløst. Heriblandt Philip K. Dicks kontrafaktiske science fiction-roman Manden i det høje slot fra 1962, hvor forfatteren forestiller sig, at Nazityskland og det kejserlige Japan har vundet Anden Verdenskrig og nu hersker over USA. Romanen blev filmatiseret af Frank Spotnitz, om end med moderat succes i en Amazon-tv-serie, der fik premiere i 2015.

De forargede røster var dog færre og knap så gennemtrængende – muligvis fordi seriens kildemateriale allerede eksisterede (størst forargelse vakte de nazistisk inspirerede reklamer i New Yorks subway). Det var således bare et spørgsmål om at læse Dicks roman, hvis man ville vide hvordan serien håndterede sit stof.

Men for Confederate eksisterer der ikke en tilsvarende mulighed. Og som Gay får antydet, er der tendenser i Trumps præsidentskab og bagland, der bevidst spiller på racespændinger eller endda favner åbenlyse racistiske anskuelser.

Det er således kun få uger siden, at præsident Trump opfordrede til politibrutalitet under anholdelse. Hertil kommer, at hans inderkreds af rådgivere omfatter en person som Sebastian Gorka, der plejer tætte bånd til en ungarsk gruppering kaldet Vitéz’ orden, som igen har historiske forbindelser til nazisterne, foruden naturligvis Steve Bannon, den fremtrædende hvide nationalist fra det højreradikale alternative netmedie Breitbart.

Amerikas arvesynd

I et interview med filmtidsskriftet Vulture, forvarer Confederates manuskriptforfattere – samt medforfatterne og producenterne Nichelle og Malcolm Spellman, der begge er sorte – imidlertid serien imod, hvad de ser som en urimelig foregribende kritik af en serie, som ingen endnu har set.

Benioff beretter her om sin fascination af historie og borgerkrigen og fortæller, at han aldrig har kunnet lade være med at spekulere over, hvordan historien havde udviklet sig, hvis general Lee havde været i stand til byde Washington DC trods. Weiss henviser desuden til slaveriet som Amerikas store arvesynd.

Desuden redegør Spellman-parret for, hvordan de først følte modvilje mod at deltage i projektet, men alligevel endte med at konkluderede, at det havde brug for sorte stemmer, hvis det skulle lykkes.

»Nichelle og jeg er ikke med som pynterekvisitter, der skal bruges til at beskytte andre,« siger Malcolm Spellman og tilføjer, at der hverken vil være »piske eller plantager« i serien.

Andre er dog langtfra overbeviste om, at Confederate er i gode hænder hos Benioff og Weiss, endsige hos HBO, som i årevis er blevet kritiseret for at benytte alt for få ikkehvide skuespillere. Af de 16 dramaer, komedier og antologi-serier fra tv-kanalen – har kun de to farvede hovedpersoner: Issa Raes Insecure og produktionsselskabet The Rocks’ Ballers.

Og i Game of Thrones har flere seere hæftet sig ved seriens næsten totale fravær af racediversitet. I det omfang farvede overhovedet optræder, er de objekter for frygt eller seksuel attraktion. Alt dette er med at til nære den betydelige forhåndsskepsis til Benioffs og Weiss’ evne til at genskabe Amerikas brutale historie om slaveri uden at gøre deres serie til ammunition for dem, der vil bagatellisere dette historiske kapitel – eller værre endnu– som ønsker sig, at det aldrig var sluttet.

Casey Bloys, HBO’s programchef, forsvarede Confederate i sidste måned i et interview.

»Hvis vi rammer rigtigt her, er der en reel mulighed for, at vi kan fremme en klogere racismedebat,« forklarede han.

»Hvis vi kan trække en forbindelse fra det, vi ser i landet i dag med vælgerundertrykkelse, masseindespærring, manglende adgang til offentlig uddannelse og sundhedspleje ... og tilbage til vores fortid og fælles historie, vil det kunne have stor værdi og kunne føre til samtaler, der har stor værdi. Vi erkender, at vi er på en svær opgave her, men vi synes, at risikoen er værd at løbe.«

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

Det interessante som ovestående artikel selvfølgelig udelader er: Hvordan vil den racisme der ses overalt det amerikanske samfund kunne kanaliseres ind i folks stuer via TV og op på de store lærreder i biografen.
- Der er selvfølgelig nogen der har stillet sig selv det spørgsmål ligesom de har haft spurgt sig selv hvordan kan vi få valgt en racistisk præsident...... Det er et problem når pressen behandler de ting der sker som isolerede og et produkt af rene tilfældigheder - det der sker er sjældent et produkt af tilfældigheder..

Uha da da. Den sarte censor kan ikke tåle, at avisen bliver kritiseret. Det anse som en stødende kommentar. Stødende for hvem? Der må ikke stilles spm.tegn ved avisens stedse stigende vægtning af amerikanske metervarer på bekostning af kvalitet?