Læsetid: 3 min.

Amerikansk fodbold har vendt symbolet på underdanighed til en magtfuld protest

I en historisk protestaktion satte en stribe amerikanske fodboldspillere sig i sidste uge på knæ under afsyngelsen af nationalsangen. Det var en kollektiv støtte til de kolleger, der har brugt deres ytringsfrihed på at protestere mod den diskrimination af sorte amerikanere, som går hele vejen op til Donald Trump i Det Hvide Hus. Men hvorfor ytrer de deres protest med et knæfald? Information har set nærmere på den historiske gestus
Quarterback for San Francisco 49’ers Colin Kaepernick (th.) blev fordømt af store dele af den amerikanske befolkning, da han under nationalhymnen sidste år valgte at knæle i stedet for at føre hånden mod brystet. Kaepernick karriere styrtdykkede efterfølgende, men i sidste uge tog sagen en drejning da en lang række NFL-spillere fulgte den nu tidligere quarterbacks eksempel som reaktion på en diskriminerende tale af Donald Trump.

Quarterback for San Francisco 49’ers Colin Kaepernick (th.) blev fordømt af store dele af den amerikanske befolkning, da han under nationalhymnen sidste år valgte at knæle i stedet for at føre hånden mod brystet. Kaepernick karriere styrtdykkede efterfølgende, men i sidste uge tog sagen en drejning da en lang række NFL-spillere fulgte den nu tidligere quarterbacks eksempel som reaktion på en diskriminerende tale af Donald Trump.

Marcio Jose Sanchez

30. september 2017

Colin Kaepernick er amerikansk fodboldspiller. Han er sort. Og han er træt af forskelsbehandling. For et år siden lavede han derfor en personlig protest mod, hvad han opfatter som systematisk diskrimination af den sorte befolkning i USA: Da alle andre, som det er kutyme i amerikansk fodbold forud for en kamp, rejste sig under afspilningen af nationalsangen, gik Colin Kaepernick i stedet på knæ.

Søndag blev hans ikoniske manifestation så gentaget af op mod 200 overvejende sorte amerikanske fodboldspillere som et kollektivt svar på Donald Trumps hadefulde retorik i en tale, han få dage forinden havde holdt foran et hovedsageligt hvidt publikum i sydstaten Alabama: Enkelte hold kom slet ikke ud af deres omklædningsrum til ’The Star-Spangled Banner’, andre valgte at tage hinanden i armene under nationalsangen, mens atter andre – og det var mange – gjorde, som Colin Kaepernick havde gjort et år tidligere: De knælede. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Mette Poulsen
  • Anker Nielsen
  • David Zennaro
Niels Duus Nielsen, Mette Poulsen, Anker Nielsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Virkelig? Mit indtryk var ellers at "take a knee" bevægelsen allerede havde givet op. Mest fordi de fleste sports fans er højreorienterede patrioter, som ikke gider at betale for at se stinkende rige atleter demonstrere mod USA. Det er simpelthen dårlig forretning at lade sine kunder vide hvor meget man foragter dem.

Gustav Alexander

Symptomatisk for den politiske bevidsthed i USA eller mangel på samme. Enhver politisk aktion skal stadigvæk annulleres af en identitetspolitisk handling, der involverer mængder af virtue signalling og påtaget martyrium. Sagen, i amerikansk politik, er stadigvæk irrelevant. Det handler om manden og hans idealer først og fremmest.

Man mindes helt kontroverset angående sorte Oscar-nominerede. En lignende ikke-sag baseret på identitetspolitik og uden et egentlig potent, samfundskritisk politisk udtryk. Jeg gad vide hvem det hjælper at knæle før en kamp? spillernes egoer? De lever i en verden af symboler disassocieret fra hvad disse symboler burde henvise til.

Johnny Winther Ronnenberg

Symbolikken i det er stærkere end artiklen giver udtryk for, fordi den rækker langt ud over gældende normer og tro og derfor så ryster den samfundet på en ny måde.

Spillerne forventes at stå ret og afsynge national sangen, at gøre det modsatte er en meget voldsom protest mod hvor samfundet har bevæget sig hen. Hvordan man skal forholde sig til det afhænger af hvordan man opfatter samfundet og mindre om politisk overbevisning.

Men det er set før at sportsfolk har demonstreret åbenlyst mod diskrimination også i Europa. så vidt jeg jeg husker boykottede danmark VM i skak i protest i 70'erne hvilket førte til ret voldsomme diskussioner i medlemsbladet, jeg skrev selv et indlæg den gang og fik det optaget fordi jeg var imod boykotten, fordi den var politisk.

Så man skal se det ud fra tiden, den politiske virkelighed, den almene opfattelse af moral og i USA's tilfælde også religiøs overbevisning. Hvis man gør det så træder de over grænsen på alle parametre. Der er virkelig oprør i en tilsyneladende meget lille protest, der virker latterlig for en dansker.

Frede Jørgensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar