Læsetid: 3 min.

Amerikansk fodbold har vendt symbolet på underdanighed til en magtfuld protest

I en historisk protestaktion satte en stribe amerikanske fodboldspillere sig i sidste uge på knæ under afsyngelsen af nationalsangen. Det var en kollektiv støtte til de kolleger, der har brugt deres ytringsfrihed på at protestere mod den diskrimination af sorte amerikanere, som går hele vejen op til Donald Trump i Det Hvide Hus. Men hvorfor ytrer de deres protest med et knæfald? Information har set nærmere på den historiske gestus
Quarterback for San Francisco 49’ers Colin Kaepernick (th.) blev fordømt af store dele af den amerikanske befolkning, da han under nationalhymnen sidste år valgte at knæle i stedet for at føre hånden mod brystet. Kaepernick karriere styrtdykkede efterfølgende, men i sidste uge tog sagen en drejning da en lang række NFL-spillere fulgte den nu tidligere quarterbacks eksempel som reaktion på en diskriminerende tale af Donald Trump.

Quarterback for San Francisco 49’ers Colin Kaepernick (th.) blev fordømt af store dele af den amerikanske befolkning, da han under nationalhymnen sidste år valgte at knæle i stedet for at føre hånden mod brystet. Kaepernick karriere styrtdykkede efterfølgende, men i sidste uge tog sagen en drejning da en lang række NFL-spillere fulgte den nu tidligere quarterbacks eksempel som reaktion på en diskriminerende tale af Donald Trump.

Marcio Jose Sanchez

30. september 2017

Colin Kaepernick er amerikansk fodboldspiller. Han er sort. Og han er træt af forskelsbehandling. For et år siden lavede han derfor en personlig protest mod, hvad han opfatter som systematisk diskrimination af den sorte befolkning i USA: Da alle andre, som det er kutyme i amerikansk fodbold forud for en kamp, rejste sig under afspilningen af nationalsangen, gik Colin Kaepernick i stedet på knæ.

Søndag blev hans ikoniske manifestation så gentaget af op mod 200 overvejende sorte amerikanske fodboldspillere som et kollektivt svar på Donald Trumps hadefulde retorik i en tale, han få dage forinden havde holdt foran et hovedsageligt hvidt publikum i sydstaten Alabama: Enkelte hold kom slet ikke ud af deres omklædningsrum til ’The Star-Spangled Banner’, andre valgte at tage hinanden i armene under nationalsangen, mens atter andre – og det var mange – gjorde, som Colin Kaepernick havde gjort et år tidligere: De knælede. 

Ydmyg gestus

I århundreder har knæfaldet været et symbol på underkastelse. Kristne sætter sig på knæ for Gud, når de går til alters. Giftelystne mænd falder på knæ, når de frier. Og når nogen bøjer sig fejt for andres vilje, kaldes det for et knæfald. Har man problemer, er man i knæ. Møder man en overmagt, bliver man tvunget i knæ. Og dummer man sig, må man ned på sine grædende knæ.

I bogen Hverdagens metaforer anskueliggør George Lakoff og Mark Johnson, hvordan hele vores sprog er indlejret i den slags kropsbundne metaforer, som rummer et tydeligt værdihierarki: Samfundet har en top og en bund. De magtfulde er oppe, og de magtesløse er nede. Der er dem, der er højt på strå, og dem, der er nede i sølet.

Den jakkesætklædte mand med det store overskæg, Shahid Khan, er ejer af NFL-holdet Jacksonville Jaguars og erklæret republikaner. I søndags protesterede han mod Donald Trump sammen med sine spillere.
Læs også

Det er i samme univers af rumlig metaforik, at knæfaldet henter sin betydning. Man er ikke ovenpå, når man knæler. Man er underlegen, ydmyg, underdanig. Så hvorfor er det lige netop denne gestus, Kaepernick og hans kolleger har valgt til at udtrykke deres utilfredshed med den strukturelle undertrykkelse af sorte i USA?

Persona non grata

I amerikansk fodbold henviser udtrykket ‘taking the knee’ til den situation, at quarterbacken – altså holdets leder og ham, der fordeler spillet – sætter sig på knæ lige efter, at bolden er givet op. Derved stoppes spillet, mens uret fortsætter. Der er med andre ord tale om en strategisk pause, der er designet til at trække tiden ud, og det er lige præcis, hvad Kaepernick, der selv er quarterback, mener, at det amerikanske samfund har brug for: at stoppe op og tænke efter. 

Men da Kaepernick for et år siden iværksatte sin protestaktion, blev den ikke ligefrem vel modtaget. Kaepernick blev kåret som den »mindst populære« spiller i den amerikanske liga, NFL. Folk brændte trøjer af med hans navn på. Han blev kaldt »en skændsel« og »en forræder«. Han fik skyld for et betragteligt fald i seertallene. Han modtog dødstrusler, mistede sit job og blev klubløs. På ingen tid gik Colin Kaepernick fra at være en lovende ung quarterback til at være en persona non grata i sin egen sport.

Men så kom Donald Trump til magten.

Præsidentens indrejseforbud for muslimer, hans mur mod Mexico, hans modstræbende afstandtagen fra nazisympatisører i Charlottesville og hans generelt hadske retorik over for minoriteter har øget racespændingerne i USA. Til vælgermødet i Alabama i sidste uge valgte Donald Trump – tilsyneladende umotiveret – at tordne mod de få, der trods alt har støttet Kaepernicks tavse protest for et mere lige USA.

Foran et fortrinsvist hvidt publikum i den amerikanske sydstatsby Huntsville opfordrede han NFL’s klubejere til at møde enhver manglende respekt for det amerikanske flag med en fyreseddel: »Få den son of a bitch af banen,« råbte han og gentog sit eget slogan fra tv-programmet The Apprentice: »Ud med ham, han er fyret!«

Lige dér gik grænsen. Kort efter begyndte stemningen at vende sig mod præsidenten, og Colin Kaepernick, der før havde delt vandene, blev snart kopieret af både spillere, trænere og sågar flere klubejere, som blandt andre New England Patriots’ Robert K. Kraft, der ellers er republikaner og kendt som en fast støtte af præsidenten.

»Knæet bliver nu et tegn på modstand mod Trump,« tweetede journalisten David Corn, da de første billeder af den historiske protestaktion søndag begyndte at cirkulere.

Og sådan gik det til, at et historisk tegn på underdanighed i løbet af en eftermiddag blev forvandlet til et moderne symbol på protest. Ikke med en knyttet næve, men et bøjet knæ, ikke med en kampklar positur, men en ydmyg gestus bad USA’s sorte fodboldspillere om et spilstop. Så nationen kunne tænke sig om.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Mette Poulsen
  • Anker Nielsen
  • David Zennaro
Niels Duus Nielsen, Mette Poulsen, Anker Nielsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Virkelig? Mit indtryk var ellers at "take a knee" bevægelsen allerede havde givet op. Mest fordi de fleste sports fans er højreorienterede patrioter, som ikke gider at betale for at se stinkende rige atleter demonstrere mod USA. Det er simpelthen dårlig forretning at lade sine kunder vide hvor meget man foragter dem.

Gustav Alexander

Symptomatisk for den politiske bevidsthed i USA eller mangel på samme. Enhver politisk aktion skal stadigvæk annulleres af en identitetspolitisk handling, der involverer mængder af virtue signalling og påtaget martyrium. Sagen, i amerikansk politik, er stadigvæk irrelevant. Det handler om manden og hans idealer først og fremmest.

Man mindes helt kontroverset angående sorte Oscar-nominerede. En lignende ikke-sag baseret på identitetspolitik og uden et egentlig potent, samfundskritisk politisk udtryk. Jeg gad vide hvem det hjælper at knæle før en kamp? spillernes egoer? De lever i en verden af symboler disassocieret fra hvad disse symboler burde henvise til.

Johnny Winther Ronnenberg

Symbolikken i det er stærkere end artiklen giver udtryk for, fordi den rækker langt ud over gældende normer og tro og derfor så ryster den samfundet på en ny måde.

Spillerne forventes at stå ret og afsynge national sangen, at gøre det modsatte er en meget voldsom protest mod hvor samfundet har bevæget sig hen. Hvordan man skal forholde sig til det afhænger af hvordan man opfatter samfundet og mindre om politisk overbevisning.

Men det er set før at sportsfolk har demonstreret åbenlyst mod diskrimination også i Europa. så vidt jeg jeg husker boykottede danmark VM i skak i protest i 70'erne hvilket førte til ret voldsomme diskussioner i medlemsbladet, jeg skrev selv et indlæg den gang og fik det optaget fordi jeg var imod boykotten, fordi den var politisk.

Så man skal se det ud fra tiden, den politiske virkelighed, den almene opfattelse af moral og i USA's tilfælde også religiøs overbevisning. Hvis man gør det så træder de over grænsen på alle parametre. Der er virkelig oprør i en tilsyneladende meget lille protest, der virker latterlig for en dansker.

Frede Jørgensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar