Læsetid: 9 min.

Danskerne bliver snydt for mellemøstlig litteratur

Orhan Pamuk, Alaa al-Aswany og Khaled Hosseini. Og så er det vist næsten også det. Udvalget af ny litteratur fra lande som Tyrkiet, Syrien og Egypten i de danske boghandlere er begrænset. Sprogkompetencer og salgstal står i vejen, siger forlagene, mens oversætterne oplever at blive afvist i døren
Generelt er udvalget af internationalt anerkendte forfattere fra Mellemøsten, som for eksempel iransk-armenske Zoya Pirzard (t.v.), meget lille. Pirzard skriver blandt andet om at være mor til tre og leve et iransk forstadsliv – og forelske sig i sin gartner. Og det er netop fortællinger om det almindelige liv, de danske læsere går glip af.

Generelt er udvalget af internationalt anerkendte forfattere fra Mellemøsten, som for eksempel iransk-armenske Zoya Pirzard (t.v.), meget lille. Pirzard skriver blandt andet om at være mor til tre og leve et iransk forstadsliv – og forelske sig i sin gartner. Og det er netop fortællinger om det almindelige liv, de danske læsere går glip af.

Ulf Andersen

16. september 2017

Liderlige mænd og kvinder bryder alle regler i egyptiske Ahmad Najis bog om unge menneskers liv i Cairo. De spiser bacon, de giver og får blowjobs på kryds og tværs – og de keder sig. Imens i iransk-armenske Zoya Pirzads internationalt roste bog Det er mig, der slukker lysene forelsker en kvinde fra en olierig overklasse sig i gartneren, og pludselig er alt, hvad hun tror, hun er, til diskussion.

Flygtningestrømme og sønderbombede byer er det billede, vi af medierne lærer at forbinde med Mellemøsten i disse konfliktprægede år. Men under murbrokkerne findes altså levende kulturer, levede liv og almindelige mennesker med almindelige bekymringer. Det kommer til udtryk i en stadigt boomende mellemøstlig litteratur. En litteratur, som trods international succes aldrig når frem til danske læsere.

Vi bliver med andre ord snydt for fantastiske læseoplevelser og indblik i mennesket, som er mere og andet end de konflikter, de lever under. Sådan siger litteratureksperter og oversættere, mens forlagene mener, at der ikke er nok interesse for mellemøstlig litteratur til, at det er værd at trykke. I Norge og Sverige for eksempel oversættes betydeligt mere mellemøstlig litteratur.

Det er ikke kun for de stærke læseoplevelser, at man skal udforske regionens litteratur. Det mener Marie-Louise Svane, lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. For syv år siden skrev hun en kronik i herværende avis, hvor hun efterlyste mellemøstlige titler på hylderne hos de danske boghandlere – en efterlysning, som er mere aktuel end nogensinde før, nu hvor regionens krig og konflikt er fast inventar i nyhedsmedierne.

Under konflikterne findes håbet og de helt almindelige liv, og der er meget at vinde ved i disse år at læse regionens unge forfattere. »Gennem skønlitteraturen lærer vi andre kulturers mennesker at kende. Og jeg siger mennesker, fordi vi hele tiden i nyhedsmedierne kun får at vide, at der er konflikter og krig. Gennem litteraturen ser vi, hvordan det er at leve, hvad det er for nogle ønsker, hvad det er for nogle længsler, hvad det er for nogle håb og hvad det er for nogle frodige livsudfoldelser, der også findes. Det er ikke bare jammer og undertrykkelse.«

Tre bøger, oversætterne efterlyser på dansk

 

Leyla Tamer: en bog på tyrkisk, jeg ville ønske fandtes på dansk.

»En forfatter, som vi er mange der undrer os over ikke findes på dansk, er Latife Tekin. Hun er ung, spændende og helt unik, og hendes bøger er oversat til både tysk, fransk, hollandsk, italiensk og engelsk. Hvorfor findes hun ikke på dansk?«

Shekufe Tadayoni Heiberg: en bog på persisk, jeg ville ønske fandtes på dansk.

»Der er bl.a. Zoya Pirzad. Jeg synes virkelig, hun skulle findes på dansk, fordi hun er en stærk iransk-armensk stemme, der fortæller om det nære. Den bog, jeg helst ville oversætte hedder ’Det er mig der slukker lysene’. Den handler om en mor til tre, der lever et roligt iransk forstadsliv men pludselig bliver hemmeligt forelsket i gartneren. Det er så fin en bog, Pirzads bøger er oversat til mange sprog.«

June Dahy: en bog på arabisk, jeg ville ønske fandtes på dansk.

»Det er ærgerligt at en forfatter som Ahmad Naji ikke blev oversat, da hans bog ’Brugen af livet’ udkom i Egypten i 2015. Han beskriver sin egen hverdag – og så handler den rigtig meget om sex. Han blev faktisk fængslet. Men bogen viser, at folk fra Mellemøsten også har helt almindelige sexliv, og ikke kun går op i jomfruelighed og moral. De er ligesom os, og den pointe bliver vi snydt for herhjemme.«

Mellemmenneskelig forståelse står også for June Dahy som et stærkt argument for at importere mere mellemøstlig litteratur. For de konflikter, der ligger som bagtæppe i den mellemøstlige litteratur, lever også i baghovederne på alle af mellemøstlig afstamning.

»Hvis vi herhjemme havde en stærkere tradition for at læse den litteratur, som kommer ud af Mellemøsten, så kunne vi få en større forståelse for de af vores medborgere, som har baggrund i Mellemøsten.« Hun hiver Yahya Hassans sorte digtsamling ud fra en tætpakket reol og vifter med den. »Sådan én som ham her, for eksempel. Det er jo ekstremt vigtigt for vores samfund, at vi forstår hinanden.«

Louisianas forgæves forsøg

På årets internationale litteraturfestival på Louisiana, som blev afholdt i august, blev det tydeligt, at der ikke findes megen mellemøstlig litteratur på dansk. Ikke et eneste arabisk-, tyrkisk eller persisk-klingende navn havde fundet vej til programmet. Men det var ikke med festivalens direktør, Christian Lunds, gode vilje. »Det er noget, der ligger mig meget på sinde,« siger han og henviser til, at festivalen tidligere har haft navne som Adonis, al-Aswany og al-Koni på scenen – med stor succes.

Alaa Al-Aswany

Lasse Kofod
I år havde Louisiana inviteret to arabiske forfattere, som desværre ikke kunne komme. Den ene skrev som begrundelse, at hans seneste bog ikke var oversat til dansk.

Som festivaldirektør oplever Christian Lund et dilemma, fordi han er afhængig af, at de inviterede forfattere skal være aktuelle med en bog oversat til dansk inden for det seneste år.»Jeg er underlagt, hvad de danske forlag oversætter, og det er ikke særlig meget. Der bliver for eksempel oversat meget mere i Sverige. Jeg har hørt forlagene sige, at de ikke oversætter, fordi det ikke er noget, folk læser. Så svarer jeg, at folk ikke læser det, fordi det ikke bliver oversat,« siger han.

Det billede genkender de ikke hos forlaget Lindhardt & Ringhof. De ville gerne udgive mere mellemøstlig litteratur, hvis bare folk gad læse det. Det siger redaktionschef Sune de Souza Schmidt Madsen. »Der er så mange dagsordener, vi gerne vil være med til at sætte. Vi oplever desværre bare, at der ikke er publikum til det.«

Forlagene: Det er for stor en risiko

Fyldte sale, når en arabisk forfatter går på scenen, betyder ikke altid, at samme forfatter sælger godt hos landets boghandlere, lyder det også fra forlagschef for Gyldendal Skønlitteratur, Merete Borre. Hun vedkender, at forlagets udvalg af mellemøstlig litteratur kunne være større, og at økonomien spiller en rolle. Ifølge hende er den væsentligste årsag dog en anden: sprogbarrieren.

Forlagene mangler simpelthen folk, som kan de mellemøstlige sprog. »Vores største udfordring er at finde egnede oversættere. Det er ikke tilstrækkeligt at kunne originalsproget, man skal også mestre det danske sprog til perfektion. Det er en problematik, som også gør sig gældende for andre sprogområder,« siger hun.

Ifølge Merete Borre betyder manglen på sprogkyndige, at vejen fra et værk er udkommet i for eksempel Libanon til, at det kan købes på dansk kan være lang og langsommelig.

Men stik imod Mette Borres påstand, er der ikke mangel på sprogkyndige kræfter, lyder det fra oversættermiljøet. Faktisk har flere oversættere med kompetencer i arabisk, tyrkisk og persisk svært ved at få forretningen til at løbe rundt.

Læs også

Lønningerne er for lave, lyder deres forklaring på, at så få vælger oversætterbranchen som levevej. Ellen Wulff, som bl.a. står bag den danske udgave af storværket Tusind og én nat, måtte, indtil hun gik på pension for to år siden, supplere oversætterarbejdet med et job som kørelærer og et som kordegn. »Det er meget tidskrævende at oversætte, så timelønnen ryger hurtigt ned på en halvtredser, hvis dét kan gøre det,« fortæller hun.

June Dahy, som oversætter arabisk litteratur ved siden af sin stilling som studielektor i arabisk hos Københavns Universitet, har samme erfaring. Både hende og Ellen Wulff har oplevet at få en forespørgsel fra et forlag, som ville have dem til at oversætte en roman for så at afbryde samarbejdet, fordi de mente, at det ville blive for dyrt.

Hvis forlagsbranchen mener seriøst, at de gerne vil udgive mere oversat skønlitteratur, må de komme med en større pengepose, lyder det derfor fra de to oversættere.

Merete Borre fra Gyldendal anerkender oversætternes efterspørgsel, men hun må også forholde sig til salgstallene, siger hun. »Oversat skønlitteratur trykkes ofte i meget små oplag, og vi bliver nødt til at være sikre på, at vi står med den rigtige bog, før vi kaster os ud i at få den oversat til dansk,« siger hun.

Små forlag tager chancer

Selv når oversættelsesarbejdet er gjort, kan det være svært at overbevise forlagene om at udgive mellemøstlig litteratur. Shekufe Tadayoni Heiberg oversætter persisk poesi og skønlitteratur og står blandt andet bag Byen jeg elskede, oversat efter den iranske kultforfatter Nader Ebrahimis original.

Byen jeg elskede udkom i 2015 på det lille forlag Korridor, som Shekufe Tadayoni Heiberg kontaktede efter at fået et nej fra flere af de store forlag. »Hverken hos Gyldendal eller Politikens Forlag mente man, at der ville være interesse for bogen blandt de danske læsere,« fortæller hun om de mange afslag, hun fik, og som hun har vist til Information.

Orhan Pamuk

Tine Sletting
Den forklaring køber de ikke hos forlaget Korridor, som altså valgte at udgive Byen jeg elskede. Bogen blev udsolgt i første og andet oplag og er nu på vej i et tredje. Korridor har de seneste år udgivet en god håndfuld mellemøstlige romaner især digtsamlinger, og ifølge redaktør Simon Kristensen har de haft stor succes, forlagets lille størrelse taget i betragtning.

Han mener ikke, at de store forlag er villige nok til at satse på at udgive mellemøstlig litteratur. »Det er klart, at der ikke findes et stort marked for den her litteratur, for der er jo ikke nogen, der præsenterer de danske læsere for at den findes,« lyder hans forklaring.

Han mener, at forlagene har en forpligtelse til at præsentere læserne for et større udvalg af den mellemøstlige litteratur. »Det er de etablerede navne, der går igen, når vi taler mellemøstlig litteratur i Danmark. Sådan en som al-Aswany (forfatter til bl.a. Yacoubians Hus, red.) er da en dygtig forfatter, men han er i min optik slet ikke den bedste. Der findes en horde af unge, knaldhamrende dygtige forfattere, som virkelig har noget på hjertet. Dem skal vi bringe frem i lyset,« siger han.

Nogle må gå først

Spørgsmålet er så, hvem der skal gå forrest i at oplyse danske læsere om Mellemøstens litterære stjerner. Selvom både Ellen Wulff og June Dahy anerkender og sætter stor pris på det engagement små forlag som Korridor lægger i at udgive oversat skønlitteratur, mener de ikke, at det kan løfte opgaven alene. Dertil er deres budgetter for små og udgifterne for store.

Simon Kristensen fra Korridor medgiver, at det ikke er rentabelt for at lille forlag at udgive oversat litteratur, men at drive forlag handler om mere end det, mener han: »Der er hos den danske læser en hvis konservatisme, når det kommer til valget af forfattere og genrer, så man vælger måske hellere det naboen også læser, frem for at give sig i kast med en mere ukendt forfatter. Det er forlagenes opgave at præsentere læserne for noget nyt og udvide deres horisont, og jeg mener, at de store forlag bør tage et større ansvar, så der kan blive et marked for mellemøstlig litteratur på dansk. Interesse er ikke noget, der kommer af sig selv, det er noget, man opdyrker,« siger han.

Merete Borre fra Gyldendal er enig i, at forlagene har et ansvar. »Selvfølgelig er det også forlagenes opgave at udbrede kendskabet til den her litteratur, og vi kan nok også godt blive bedre,« siger hun.

Khaled Hosseini

Stefania D'Alessandro
Getty Images

Shekufe Tadayoni Heiberg, oversætteren bag Byen jeg elskede, tror ikke på, at det bliver de store forlag, der kommer til at føre an i at oplyse danske læsere om den rige, mellemøstlige litteratur. »Hvis ikke den her slags litteratur findes i undergrunden hos de små forlag, så tror jeg ikke det kan forplante sig til de store forlag og de mange læsere. Med mindre der dukker en ny Pamuk op, og det synes jeg ikke, man skal sidde og vente på.«

Marie Louise Svane er enig. Selvom hun allerede i sin kronik her i avisen for syv år siden efterspurgte mere mellemøstlig litteratur i de danske boghandlere, og endnu oplever en stor mangel, forestiller hun sig ikke, at det er alt hvad der udbydes, som skal oversættes til dansk.

»Der skal håndplukkes, men det kræver en større bevidsthed hos forlagene og hos læserne om, hvad der findes. Jeg forstår godt, at forlagene skal tjene penge, men nogle gange må de jo også tage nogle chancer. De små forlag har vel efterhånden bevist, at der findes et publikum.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Maj-Britt Kent Hansen
David Zennaro og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu