Interview
Læsetid: 5 min.

Fremskridtet kom til bygden før oliepengene

I den norske valgkamp er diskussionen om olien nærmest fraværende, for ingen tør svare på, hvad landet skal leve af uden olien. En aktuel udstilling i Fotografiens Hus i Oslo viser en ’fremtidsdystopi med omvendt fortegn’ og spørger i stedet: Hvad levede vi af før olien? Fotos taget i et lille lokalsamfund i 1970’erne fortæller historien om et samfund, der ikke var hypermoderne – men heller ikke fattigt
Amatørfotograf Åsmund Abusdal kørte rundt i sin brune Lada og tog billeder af livet i en lille bygd i Norge i 1970’erne og 1980’erne. Nu er hans fotos fra lokalområdet blevet til en udstilling, som viser et Norge, som det så ud før olieeventyret.

Amatørfotograf Åsmund Abusdal kørte rundt i sin brune Lada og tog billeder af livet i en lille bygd i Norge i 1970’erne og 1980’erne. Nu er hans fotos fra lokalområdet blevet til en udstilling, som viser et Norge, som det så ud før olieeventyret.

Abusdal & Abusdal

Kultur
8. september 2017

Åsmund Abusdal var tankbestyrer på en Esso-tank i bygden Dåsnes i det sydlige Norge i 1970’erne og 1980’erne. Og en habil amatørfotograf. Hans billeder er udgangspunktet for en udstilling i Fotografiens Hus i Oslo kurateret af sønnesønnen Terje Abusdal, der selv er uddannet fotograf.

Radius 500 meter hedder udstillingen. For Åsmund Abusdal tog sine billeder inden for cirka 500 meter radius omkring sin tankstation. Nogle af dem blev bragt i lokalavisen. Andre tog Åsmund Abusdal, når han blev utålmodig efter at få rullen fremkaldt.

Det er billeder af et lille lokalsamfund. Præget af jordfarver, jagttrofæer, store briller, rigelige hårmængder og nydelige kaffeborde. Det er også et billede af et Norge før olieeventyret. Åsmund Abusdal var tankbestyrer for Esso – det amerikanske olieselskab, der fyldte benzin på de biler, nordmændene begyndte at få råd til, længe inden der blev fundet olie i Nordsøen. Det store ikoniske ESSO-lysskilt i udstillingen kan ses ude fra gaden.

»Billeder af et Norge, der måske nok var mere provinsielt, men ikke specielt fattig før olien,« siger socialantropolog og professor ved Oslo Universitet Thomas Hylland Eriksen om udstillingen til Information.

I midten af 1970’erne, hvor man havde fundet olie, men ikke havde fået pumpet meget af den op, var Norges økonomi stadig dårligere end både Danmark og Sveriges. Det var i denne periode Åsmund Abusdal tog sine billeder.

I midten af 1970’erne, hvor man havde fundet olie, men ikke havde fået pumpet meget af den op, var Norges økonomi stadig dårligere end både Danmark og Sveriges. Det var i denne periode Åsmund Abusdal tog sine billeder.

Abusdal & Abusdal

Fraværende olie

Olien fylder ikke meget i dette års valgkamp. Da Information skrev om valgkampen i 2009 var kontinentalsokkelens guld på dagsordnen, men mest fordi oliefonden, da havde vokset sig så stor, at Fremskrittspartiet ikke forstod, at noget af den ikke skulle bruges – til glæde for alle nordmænd.

Siden er oliepriserne faldet, og man er begyndt at kunne se enden på olieeventyret. Samtidig med at diskussionen om miljø- og klimabelastningen om muligt er blevet endnu mere presserende. Måske netop derfor er olien fraværende i valgkampen. Der er ingen, der tør forsøge at svare på det desperate spørgsmål: Hvad skal Norge leve af efter olien?

Som en kommentar til politikernes berøringsangst spørger udstillingen i stedet: »Hvad var det egentlig vi levede af før olien?« At dømme ud fra Åsmund Abusdals billeder var Norge nemlig allerede på vej et sted hen, mener Thomas Hylland Eriksen. Så var der bare nogen, der fyldte benzin på.

Det amerikanske olieselskab Phillips Petroleum fandt olie i den norske kontinentalsokkel i 1969, men det var først i 1990’erne, at de store penge begyndte at rulle ind, og Norge blev til OlieNorge.

I midten af 1970’erne, hvor man nok havde fundet olie, men endnu ikke havde fået pumpet meget af den op, var Norges økonomi stadig dårligere end både Danmark og Sveriges. Det var i denne periode Åsmund Abusdal kørte rundt i sin brune Lada og tog billeder til lokalavisen og for sin egen fornøjelses skyld. Jeg spørger Thomas Hylland Eriksen, hvilket Norge han ser i billederne:

»Det er et Norge som mange vil genkende sig selv i, som er knyttet til tid snarere end sted,« siger han.

»Billederne viser et meget specifikt udsnit af efterkrigstiden: Norge var i egne øjne blevet en rig velfærdsstat,« siger han og minder os dermed om, at når vi med nutidens øjne ser tilbage på datiden, så fremgår det af historieskrivningen, at Norge lå i den lavere ende af de europæiske økonomier på det tidspunkt, men landet var stadig en del af den generelle økonomiske fremgang i midten af forrige århundrede. De der levede i den tid oplevede store velfærdsforbedringer: »Fremskridtet var kommet til bygden i form af elektricitet, indlagt vand og centralvarme, bil, tv og telefon. Evje kommune var ganske anderledes bare tredive år tidligere.«

– Stemmer det billede overens med den forestilling nordmændene har om deres land før olien?

»Ja og nej. Ja — vi var mindre rige og mere bondske før olien. Men nej — vi var ikke fattige, og oplevede heller ikke os selv som sådan. Alt gik lidt bedre for hvert år i efterkrigstiden. Vi troede på fremskridt og udvikling på måder som er vanskeligere at forsvare i dagens mere modsætningsfyldte verden.«

Billedet her minder os om en tid, hvor hverken smag, tøj eller interiør var standardiseret, fortæller Thomas Hylland Eriksen. Mandens uldjakke er hjemmestrikket. Sofapuderne er broderet af husets kvinder. Nu er indretning i langt større grad dikteret af kæder som IKEA.

Billedet her minder os om en tid, hvor hverken smag, tøj eller interiør var standardiseret, fortæller Thomas Hylland Eriksen. Mandens uldjakke er hjemmestrikket. Sofapuderne er broderet af husets kvinder. Nu er indretning i langt større grad dikteret af kæder som IKEA.

Abusdal & Abusdal

Norske værdier

Thomas Hylland Eriksen fremhæver særligt et billede på udstillingen. Et opstillet billede af et ældre par, der sidder i en ternet sofa i brune nuancer. Et stort korsstingsbroderi hænger på væggen bag dem og ligeledes er korsstingsbroderede sofapuder sat op som pynt på sofaryggen.

»Der er mange stærke farver og mønstre i billedet, og de passer ikke særlig godt sammen. Billedet minder os om en tid, hvor hverken smag, tøj eller interiør var standardiseret. Mandens uldjakke er hjemmestrikket. Sofapuderne er broderet af husets kvinder. Nu er verden, og Norge, i langt større grad ’McDonaldiseret’: forbrug er standardiseret, smag bliver homogeniseret gennem elektroniske medier, og store kædeforretninger som IKEA, fortæller dig hvordan du skal indrette dig derhjemme. Der var større variation og på mange måder større mangfoldighed dengang.«

Et gammelt fjernsyn på udstillingen viser en lige så gammel film om Essos historie i Norge. Blandt andre Åsmund Abusdal fortæller om udviklingen fra en betjent tankstation, der solgte benzin, til den moderne selvbetjeningstankstation, der også sælger alt muligt andet. Moderniseringen har merchandise og uniformer med sig og knaldtilbud på f.eks. skisko. Jeg konstaterer, at historien om udviklingen på tankstationen i Setesdal også er den større historie om udviklingen fra et enkelt liv til et mere kompliceret.

»Absolut,« mener Thomas Hylland Eriksen: »Parallelt med standardiseringen som vi snakkede om, foregår også en differentiering. Der bliver mere af alt, og udskiftningerne sker hurtigere og hurtigere. I begyndelsen havde tankstationerne måske fem slags is; nu har de måske tredive.«

– I den aktuelle valgkamp diskuteres norske værdier, nogle mener at de er under pres. Er det samfundet, der vises i disse billeder, som de længes efter? Det enkle liv i et homogent lokalsamfund?

»Modernitet afføder altid nostalgi. Og der ligger en reaktionær længsel efter en delvis mytisk fortid som en latent trussel i alle samfund, der forandrer sig hurtigt. Denne nostalgi kommer jo gerne til overfladen, når alt ikke går så godt, når fremmedgørelse og afmagt tager overhånd, eller andre grupper end ens egen høster gevinsterne. Dette ser vi i høj grad i politikken i mange lande i vor tid. Det Abusdal gør, er imidlertid at afromantisere den nære fortid og det antageligt enkle lokalsamfund. For det første var det ikke så enkelt som det kan se ud til; det var et moderne samfund, om end ikke hypermoderne. For det andet fremstår det hverken som himmel eller helvede — der er få nordmænd som vil tilbage dertil.«

Tankstationen, der solgte benzin, har udviklet sig til den moderne selvbetjeningstankstation, der også sælger alt muligt andet, som for eksempel skisko. På den måde er historien om tankstationen også en større historie om udviklingen fra et enkelt liv til et mere kompliceret.

Tankstationen, der solgte benzin, har udviklet sig til den moderne selvbetjeningstankstation, der også sælger alt muligt andet, som for eksempel skisko. På den måde er historien om tankstationen også en større historie om udviklingen fra et enkelt liv til et mere kompliceret.

Abusdal & Abusdal

Thomas Hylland Eriksen, der er en af Norges førende intellektuelle, lægger ikke skjul på, hvad han synes, man i stedet burde diskutere i valgkampen:

»Det væsentligste værdispørgsmål handler naturligvis ikke om vafler og langrend, eller om hijabber og miniskørter, men om planetens fremtid. Norge har et stort medansvar, som eksportør af olie og gas, som næsten ingen politikere tør at tage fat på, og som har været et ikketema i valgkampen. Så svaret er ’olien’, jeg havde nær sagt selvfølgelig,« siger Thomas Hylland Eriksen.

Åsmund Abusdal viser et norsk velfærdssamfund, der troede på fremtiden. Inden olien kom, og fremtiden pludselig begyndte at løbe tør.

Serie

Norge går til valg

Vores norske naboer går til valg den 11. september. Information har været til det norske folkemøde for at tage pulsen på valgkampen og skrive om de dagsordener, der optager nordmændene: den politiske retorik, indvandringen og den økonomiske ulighed. I denne serie vil vi rapportere om de vigtigste temaer i valgkampen.

Seneste artikler

  • Rodehovedet med det store politiske overblik

    13. september 2017
    Erna Solberg har været politiker i 38 år. Hun portrætteres som folkelig og et rodehoved med et stort politisk overblik og politisk tæft. Overblikket får hun brug for, når hun de næste fire år skal regere Norges konfliktfyldte højrefløj
  • Norge kan se frem til fire år til med blå politik og skattelettelser

    11. september 2017
    Norges borgerlige regeringspartier står til at vinde Stortingsvalget, så Erna Solberg kan forlænge sin regeringsperiode med fire år. Det kan betyde yderligere skattelettelser for nordmænd og erhvervsliv. Arbeiderpartiet fandt aldrig en klar linje på indvandringsområdet
  • Småpartierne bliver Norges næste regerings lykkepille og hovedpine

    11. september 2017
    I Norge kan de store partier højst sandsynligt ikke afgøre valget selv. I stedet kan regeringsmagten blive afgjort af, om de små partier på begge sider af midten kommer over spærregrænsen. Men så snart de har sikret en statsminister magten, vil deres protestarbejde begynde
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Spørgsmålet besvares let. Norge har en enorm stor lakseindustri, dertil er de førende på en række områder indenfor offshore, så er der minedriften oveni hattten.
Det ved selv Nordmændene, så denne såkaldte Journalist skulle finde noget andet at skrive om.

Michael Kongstad Nielsen

Norge har masser af vandkraft og kan vel leve uden indtægterne fra olien, omend på en lavere levefod.
Fiskeri, skibsrederi og turisme er andre store erhverv.
Oliepengene er solidt placeret i statslige fonde, der er simple pengetanke, der kan investere i hvad som helst.
Luk hellere ned for produktionen.

Kedeligt med den ufine omtale af billedet med ægteparret.

Omtalen af billedet af ægteparret er heller ikke korrekt. Ja, mandens jakke er strikket, men både den og puderne er lavet efter kendte opskrifter.