Læsetid: 2 min.

Gid det var mig: Anne Sofie Hammer

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
30. september 2017

Anne Sofie Hammer ville ønske, hun havde skrevet

»Med ét holdt Conor op med at vride og vende sig.
Det kunne umuligt betyde –
Nej, det gav ikke mening.
Monsteret kunne umuligt vide –
Nej. Nej. Han ville aldrig sige, hvad der skete i det rigtige mareridt. Aldrig i en million år.
Du vil fortælle den, sagde monsteret. For det er derfor, du har hidkaldt mig.
Conor blev endnu mere forvirret. ’Hidkaldt dig? Jeg har ikke hidkaldt –’
Det er dig, som vil fortælle mig den fjerde historie. Du vil fortælle mig sandheden.
’Og hvad hvis jeg ikke gør det?’ sagde Conor.
Monsteret smilede igen det uhyggelige smil. Så æder jeg dig levende.«

Monster (2011, på dansk 2015) af Patrick Ness efter idé af Siobhan Dowd

Begrundelse:

Det er meget, meget sjældent, at jeg tuder over en bog. Og hvis jeg gør, så er jeg som regel så irriteret over det bagefter, at jeg hælder mod at synes, at det var en dårlig bog. Monster er den uhyggelige undtagelse fra den regel, og da jeg var færdig med at læse den, var jeg så opfyldt af følelsen »gid det var mig, der havde skrevet den«, at jeg var på nippet til at lægge al yderligere skrivning på hylden, fordi den allerede var skrevet.

Da bogens monster klokken syv minutter over midnat smadrer væggen og vinduet i Conors værelse, smadrer det også på nærmest magisk vis grænserne for, hvad der kan lade sig gøre i et realistisk univers. Og med det greb lykkes det Patrick Ness at fortælle om de virkelige monstre, en dreng kæmper med i form af sorg, vrede, ensomhed og skyld – uden at det bliver vammelt at læse om. Det er tunge emner – men det er beskrevet, så taget letter!

Historien kredser – som monsteret – i stadig tættere ringe om drengen Conors inderste angst, mens han gør, hvad han kan for at undslippe sandheden. Monster er et fantastisk eksempel på, at rigtig gode børnebøger kan – og bør – læses af både børn og voksne.

Anne Sofie Hammer skriver bøger til børn og unge og er aktuel med Magda vil selv bestemme og Villads fra Valby taber en tand.

Serie

Gid det var mig

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? I serien 'Gid det var mig' fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor.

Seneste artikler

  • Gid det var mig: Lars Husum

    13. januar 2018
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver danske forfattere hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
  • Gid det var mig: Inge Pedersen

    6. januar 2018
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
  • Gid det var mig: Sebastian Bune

    30. december 2017
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, vedkommende ville ønske, at han eller hun selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu