Gid det var mig: Malte Tellerup

Malte Tellerup ville ønske, han havde skrevet

»Også her vil du vide at vride en dråbe hjemlighed ud. Flyt bjerge med spisepinde. Bedst at handle først og fortryde bagefter. Du kan godt komme ind i den hemmelige sexklub. Bryd dine grænser for at forsvare dem. Slap lidt af i etikken. Vær utilpasset. Vis fingrene rundt i naboens bukser. Måske skulle du fare frem med stor oprigtighed. Vær elsket, vær hilset, vær velkommen, rul servietten sammen og vær fri, prøv at udtrykke dig lidt mere præcist, prøve at ramme rigtigt denne her gang, betragt henfalden løvsangeren i dens naturlige habitat.« 

Fra ’Ødelæggelsen 1-11’ af Mayse Aymo Boot.

Begrundelse

Bogen består af 11 korte prosatekster. Det er en forbavsende veloplagt bog. En bog, hvor det er stemmen, underligt gemt bag udtalen, der dikterer. En stemme, der er karismatisk og fuld af humør. En flabet stemme og samtidig en mild og autoritativ en. Det gør, tror jeg, at der opstår en provokerende skrift, der både opfordrer og eroderer. Ødelæggelsen 1-11 er en konceptuel bog, det føles som om man kan sige »der er et stramt koncept for denne bog«, men der er også noget hybrid over bogen. Den vil ikke være spinkel i sin spinkelhed. Sætningerne tager hinanden. Bogen vælder over.

Ødelæggelsen 1-11 er en bog, jeg har ‘slæbt‘ med mig (den er 29 sider) i mange år og vender tilbage til. Det er sådan en bog, hvor da jeg læste den først, tænkte jeg, aha, sådan vil jeg også skrive, tænk hvor let, og at ingen har gjort det før (måske har nogen, fortæl mig gerne hvem?). Der er noget genialt over at kunne skabe den følelse. At se hvor let det kan gøres. Og så finder jeg ud af, at det er slet ikke let. At komponere umiddelbarhed. Det er den vilde lethed. Det, der står let frem, som resultat af ekstra tæt vævet arbejde. Det stræber jeg efter.

Malte Tellerup udgav sin debutroman ’Markløs’ i februar.