Interview
Læsetid: 2 min.

Gid det var mig: Thomas Korsgaard

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, vedkommende ville ønske, at han eller hun havde skrevet – og forklarer hvorfor
Kultur
2. september 2017

Thomas Korsgaard ville ønske, han havde skrevet:

»Jeg kan stadig føle uro når jeg tænker på det. Egentlig er det måske det som piner mig mest. Han ringede på, og jeg åbnede. Så dagligdags. Måske havde jeg den samme morgen set et glimt af ham nederst i baghaven da Simon gik på arbejde. At han havde stået dernede mellem træerne. En ung mand, nitten eller tyve år. Da jeg åbnede døren stod han på trappen og ventede kun på at blive lukket ind. Hvem som helst, han kunne være hvem som helst. Goddag, sagde han. Jeg ville gerne låne telefonen. Det var noget med det goddag. I dag er der ikke så mange som siger det, det var mere almindeligt dengang, i midten af tresserne. Men han sagde det alligevel ikke som om han mente det, at det var nogen god dag, eller at han ønskede mig det. Jeg syntes det lød som noget han bare sagde, ment for alle og ingen. Vi har ikke telefon, havde jeg lyst til at svare. Men det var en åbenlys løgn.«

Merethe Lindstrøm: Dage i stilhedens historie, s. 5.

Begrundelse:

Jeg havde en meget kort affære med Nordisk sprog og litteratur på universitetet. Da jeg fortalte de andre på studiet, at jeg var i gang skrive en roman færdig, sagde nogle af dem, at det sikkert også var godt at have på cv’et!

Længe efter ville jeg ikke røre én eneste af de bøger, jeg havde købt til studierne, men en roman blev ved med at stikke ud i bogreolen. Ulæst, uåbnet. Det var Dage i Stilhedens Historie af Merethe Lindstrøm, som var én af de første bøger, vi skulle læse. Jeg tog den ned og kiggede lidt på den.

Men måtte overgive mig. Alene titlen er fantastisk. Og jeg skimmede de første linjer med mine desillusionerede øjne og måtte blive ved. Den bog er så fantastisk. Strukturen. Sproget. Stoffet. Hvordan alting kan ændre sig med én enkelt sætning. Det er mesterligt.

Var jeg ikke droppet ud, havde jeg sikkert aldrig fået den læst.

Serie

Gid det var mig

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? I serien 'Gid det var mig' fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor.

Seneste artikler

  • Gid det var mig: Lars Husum

    13. januar 2018
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver danske forfattere hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
  • Gid det var mig: Inge Pedersen

    6. januar 2018
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
  • Gid det var mig: Sebastian Bune

    30. december 2017
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, vedkommende ville ønske, at han eller hun selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her