Læsetid: 15 min.

Maria Rørbye Rønn har styret DR ud af en seertals- og ledelseskrise. Alligevel er hun blevet symbolet på alt, hvad der er galt i DR

Hun er høj, hun har pagehår, men meget mere ved befolkningen ikke om topchefen i DR, Maria Rørbye Rønn. For selvom Danmarks Radio under hendes ledelse er blevet en seertalssucces og producerer mere indhold for de samme licenskroner, har hun ikke formået at markere sig som et fyrtårn og fortælle danskerne, hvorfor DR er vigtig. Det har efterladt Danmarks Radio i en politisk krise
»Jeg prioriterer nu ganske højt at deltage i debatten om DR i offentligheden, både i medierne og i mødet direkte med brugerne. Og det er ikke rigtigt, at jeg ikke brænder for indholdet. Jeg brænder for det, og jeg har holdninger til det, og jeg tror, at enhver i det her hus vil vide, at jeg har holdninger til det,« siger Maria Rørbye Rønn om sin rolle som topchef i DR.

»Jeg prioriterer nu ganske højt at deltage i debatten om DR i offentligheden, både i medierne og i mødet direkte med brugerne. Og det er ikke rigtigt, at jeg ikke brænder for indholdet. Jeg brænder for det, og jeg har holdninger til det, og jeg tror, at enhver i det her hus vil vide, at jeg har holdninger til det,« siger Maria Rørbye Rønn om sin rolle som topchef i DR.

Mia Mottelson

22. september 2017

Maria Rørbye Rønn holder papiret frem foran sig. Hun holder den anden hånd under hagen og ser koncentreret ud, mens hun læser overskriften på det hvide stykke papir: 

»Områder, hvor Danmarks Radio kan forbedre sig gevaldigt!«

Papiret er på størrelse med en lille plakat. Forslagene til forbedringer fylder hele papiret ud. 

»Nu kan jeg ikke nå at læse det sådan rigtigt,« siger hun.

»Men tak! Jeg kan se, at det er gennemtænkt.«

Ved siden af står Mogens Kjeldsen fra Herlev. I en strikket sweater og med hvidt hår. Han er taget til Hillerød for at deltage i et borgermøde om Danmarks Radio og for at aflevere det tætskrevne papir med spørgsmål og kommentarer til generaldirektøren.

14 punkter blev det til. Blandt andet: Hvorfor er der så mange genudsendelser? Hvorfor reklamerer TV Avisen for indslag senere i programmet? Hvornår forlader Bonderøvens kone ham? 

»Jeg gik bare det hele igennem,« siger Mogens Kjeldsen.

Det er mandag aften i Hillerød. Generaldirektør Maria Rørbye Rønn er i gang med at lede Danmarks Radio gennem den måske mest afgørende periode i institutionens nyere historie. Lige nu er hun sammen med Mogens Kjeldsen og de omkring 50 andre, som deltager i det fjerde af ni arrangementer med overskriften »DR Direkte«, hvor danskerne kan komme med input og stille spørgsmål direkte til DR.

Siden Maria Rørbye Rønn blev generaldirektør i 2011, er Danmarks Radio ifølge flere eksperter blevet en mere effektiv medievirksomhed. Der er blevet oprettet flere kanaler for børn og unge (Ultra og DR 3), der bliver produceret flere programmer (45.000 timer i 2016 mod 32.000 i 2010) for de samme penge, og på trods af en stigende konkurrence fra ikke mindst udenlandske medievirksomheder bruger 95 procent af danskerne ifølge public service-redegørelsen stadig et eller flere af DR's tilbud hver uge. 

Samtidig har hun ifølge flere med kendskab til Danmarks Radio samlet medarbejdere og ledelse efter en række år med intern konflikt.

»Maria Rørbye Rønn er lykkedes over al forventning,« siger Anker Brink Lund, professor i medieledelse på CBS.

Information har talt med flere andre eksperter og kommentatorer, som alle sammen har samme vurdering som Anker Brink Lund. Men på trods af, at det er lykkedes at samle DR og producere mere public service for pengene end tidligere, er DR havnet i den største politiske krise i mange år.

På baggrund af blandt andet en række enkeltsager om en hestetransport og en mangfoldighedskonsulent har Danmarks Radio oplevet massiv kritik, og samtidig ønsker flere partier at skære budgettet.

Læs også

Man kan sige det sådan her: Maria Rørbye Rønn har gjort Danmark Radio til en succes. Hun har bare ikke formået at fortælle det til omverdenen.

»Det har simpelthen været svagheden. Man er lykkes med at få både topledelse og medarbejdere til at gå i samme retning, men det er ikke meget værd, hvis man ikke er i stand til at kommunikere det ud. I de seneste år er det ikke lykkedes for ledelsen at forklare hverken det politiske eller det kulturelle Danmark, hvad man er sat i verden for,« siger Anker Brink Lund.

I de kommenede måneder op til de politiske forhandlinger om en ny medieaftale er det Maria Rørbye Rønns opgave at forklare netop det. Til det politiske og det kulturelle Danmark – og til borgerne i Hillerød og resten af landet. 

Orden i penalhuset

Klokken lidt i fire mandag eftermiddag kommer Maria Rørbye Rønn ud af sit kontor. Det ligger på fjerde sal i DR Byen. Uden for hendes kontor står et lille Arne Jacobsen-sofaarrangement og et bord med foldere om Danmarks Radio.

Hun henter sin sorte vindjakke og går ad bagtrappen ned på parkeringspladsen, hvor hendes Volvo stationcar holder parkeret.

Maria Rørbye Rønn har arbejdet i Danmarks Radio siden 1995.

Hun er uddannet jurist fra Københavns Universitet og arbejdede inden sin ansættelse i DR som embedsmand i Justitsministeriet og Kulturministeriet.

I Danmarks Radio startede hun som fuldmægtig i juridisk afdeling og blev senere chef for afdelingen. Da daværende generaldirektør Kenneth Plummer måtte forlade posten efter en sag, hvor han havde forsøgt at forhindre oplysninger om sit privatliv i at komme med i en bog om ham mod at tilbyde forfatteren fortrolige oplysninger om DR, blev Maria Rørbye Rønn konstitueret som generaldirektør.

Daværende kulturminister Per Stig Møller sagde i den forbindelse, at man ønskede at finde »et fyrtårn« til posten som generaldirektør, og valget af Maria Rørbye Rønn kom bag på mange. Hun blev beskrevet som »den perfekte embedsmand« i Politiken og en »administrator med orden i penalhuset« i Kristeligt Dagblad.

Men ikke som et fyrtårn.

Maria Rørbye Rønn er et privat menneske. Ud over at hun cykler til arbejde, og sammen med fætter Karsten kan drikke det meste af sin vestjyske svigerfamilie under bordet til familiefester, er der ikke meget at læse om hende som privatperson i interviews og portrætter. Det er de samme detaljer, som går igen: Hun er meget høj. Hun har pagehår. 

Maria Rørbye Rønn er som mange andre danske børn i 1970'erne opvokset med Poul og Nulle og elskede som barn Kaj og Andrea. Men hun har ifølge tidligere kulturdirektør i Danmarks Radio Morten Hesseldahl ikke nogen stærke holdninger om indholdet i DR. Som han siger:

»Maria er ikke publicist.«

Han var en del af direktionen sammen med Maria Rørbye Rønn og oplevede ledelsesskiftet som en stor lettelse for ledelsen og medarbejderne.

»Maria er et samvittighedsfuldt og ordentligt menneske, som fik folk til at sænke skuldrene og fik skabt respekt omkring ledelsen i DR. Hun fik opbygget tillid i ledelsesgruppen, så man begyndte at arbejde sammen og se det som en fælles opgave at lede DR i stedet for at hente privilegier hjem til ens egen afdeling. Men når hun taler om public service, bliver det sådan noget med, at vi skal have mere for mindre, eller vi skal være noget for alle danskere. Hun har svært ved at levere en vision for, hvad public service vil sige i et moderne mediebillede.«

Kulturminister Mette Bock (LA) indledte mandag, hvad hun kalder en ’generationsrejse’ rundt i landet for at tale med befolkningen om deres ønsker til, brug af og holdninger til fremtidens danske medieindhold. Første stop var hos sjetteklasserne på Fællesskolen Hammelev Sct. Severin i Haderslev.
Læs også

Mediekommentator og tidligere journalist og chef i Danmarks Radio Lasse Jensen er enig. Han og andre beskriver hendes tid som generaldirektør som en tid præget af ordentlighed, regelmæssighed, beslutsomhed, faglighed og driftsikkerhed.

»Hun er jo driftsikker og har formået at opfylde det krav, der var fra politikerne i nullerne om, at Danmarks Radio skal drives som en virksomhed og være effektiv. Men samtidig forventer man af en generaldirektør, at personen stiller sig op og sælger Danmarks Radio og går ud og siger, at nu skal I bare høre, hvorfor det er så vigtigt, at vi har den her fantastiske organisation. Det har hun ikke gjort, og det må være én af en generaldirektørs mange, men vigtigste opgaver. At være et fyrtårn for virksomheden.«

Kig og Lyt

Borgermødet i Hillerød starter klokken 17.30.

Ti minutter inden går Maria Rørbye Rønn rundt og hilser på folk. Der er omkring 50. Hun hilser på alle. 

Ved de forreste borde sidder medlemmer af seer- og lytterforeningerne Arbejdernes Radio- og Fjernsynsforbund og Kig og Lyt. Bagerst sidder en gymnasieklasse.

Søren Reedtz fra DR Sporten byder velkommen.

»Og så har vi fået fint besøg af to af de helt store i DR Byen. Vi har mediedirektør Henriette Marienlund og generaldirektør Maria Rørbye Rønn, som vil starte med at sige et par ord.«

Maria Rørbye Rønn træder et par skridt frem og stiller sig ved siden af et højt konferencebord med en glasskål, hvor deltagerne efter mødet kan lægge sedler med forslag og kommentarer til Danmarks Radio. 

»Jeg vil gerne starte med at sige velkommen, og tak fordi I tager jer tid til at bruge en aften sammen med os,« siger Maria Rørbye Rønn.

Hun står nogle meter foran det forreste af i alt 11 borde i salen. I beige jakke og sorte bukser.

»Vi synes, det er vigtigt at høre direkte fra jer. For der er en tendens til, at debatten bliver en debat mellem branchefolk, politikere og meningsdannere.«

Debatten har været hård den seneste tid.

Dansk Folkeparti fremlagde i 2016 et medieudspil, hvor partiet foreslog at afskaffe licensen og skære 25 procent i Danmarks Radio budget. Siden har regeringen fremlagt sit regeringsgrundlag, hvoraf det fremgår, at den vil arbejde for at begrænse DR's produktion til »mere grundlæggende public service« og reducere antallet af kanaler. Og selv om Socialdemokratiet ikke ønsker at skære i den samlede støtte til public service, har partiet meldt ud, at det gerne vil være med til at se på størrelsen af Danmarks Radio.

Ifølge Lasse Jensen har DR altid være i »en eller anden form for politisk modvind.«

»Jeg kan ikke huske noget tidspunkt i de 50 år, jeg har fulgt Danmarks Radio, hvor organisationen ikke på den ene eller på den anden måde har været ude i en eller anden form for politisk stormvejr,« siger han.

»Men modstanden i dag er langt, langt stærkere end tidligere. De seneste 5-6 år er den blevet meget stærkere blandt andet med kravet om nedskæringer.«

Maria Rørbye Rønn genkender Lasse Jensens udlægning: Der har altid været politisk debat om Danmarks Radio.

»Bare prøv at spørge Leif Lønsmann,« siger hun med henvisning til den tidligere radiodirektør.

»Han vil kunne finde andre historiske perioder, hvor det har været fuldstændig lige så intenst.«

– Så det bekymrer dig ikke?

»Jo. Jeg tror bare ikke, at det er historisk, hvis man ser på vores 90 år lange historie. Jeg er da bekymret, når der er konkrete forslag på bordet, som handler om at spare 25 procent i DR. Der må vi arbejde på at oplyse om, hvad konsekvenserne ved sådan et forslag er, men selvfølgelig også fortælle historien om, at 80 procent af befolkningen synes, det er vigtigt, at vi har public service.«

– Flere eksperter og kommentatorer siger, at du og resten af direktionen ikke har været gode nok til at fortælle, hvorfor Danmarks Radio er vigtig.

»Det, tror jeg, er rigtigt. Men vi arbejder hver dag på at fortælle det, og der er jo det mærkelige skisma, at debatten blandt medier, meningsdannere og politikere ikke afspejler den opbakning, der er i befolkningen.«

– Hvorfor har I ikke været god nok til at fortælle om DR?

»Jamen, det tror jeg, der er mange forskellige grunde til, og jeg har da min del af ansvaret. Men jeg oplever ikke, at det har noget at gøre med, om man er publicist eller ej. Jeg tror simpelthen bare ikke, vi har været god nok til at løfte en opgave.«

Hun holder en lille pause.

»Mit fokus har været at få rettet op på kvaliteten. Men i det sekund vi lykkedes med det, da TV Avisen fik fat igen, og da vi fik rettet op på DR 1, som havde mistet opbakning i befolkningen i en årrække, ændrede debatten sig fra at have handlet om, at vi ikke var dygtige nok til at lave indhold, til at handle om, at vi var for store og fra dominerende.«

– Men er det ikke en stor del af din opgave som generaldirektør at fortælle offentligheden, hvorfor Danmarks Radio er vigtig?

»Jeg stiller op i interviews og debatter og møder befolkningen og taler med interessenter. Det kan godt være, at man kunne gøre nogle ting anderledes eller have mere tryk på, og som sagt: Vi arbejder med det hele tiden. Men det har været den rigtige beslutning at fokusere på kvaliteten af programmerne. Ellers havde der slet ikke været nogen historie at fortælle, om hvorfor det er vigtigt at have Danmarks Radio.«

Ifølge Lasse Jensen er en væsentlig del af forklaringen af den politiske debat om Danmarks Radio den stigende konkurrence mellem private medier og Danmarks Radio. Indtil omkring årtusindeskiftet var markedet delt mellem aktørerne, hvor de private medier lavede nyheder på papir og Danmarks Radio lavede nyheder i tv og radio. 

Men indholdet er i stigende grad flyttet over på internettet – Danmarks Radio laver skrevne nyheder – og den stigende konkurrence mellem DR og de trykte medier om brugerne på nettet har fået brancheorganisationen Danske Medier til at kritisere DR.

»Danmarks Radio er blevet en konkurrent til samtlige danske dagblade, som kæmper en brav kamp for at finde ud af, hvordan de skal klare sig fremover. Det er en meget væsentlig årsag til, at debatten om Danmarks Radio er der, hvor den er i dag. Selv om det sådan set ikke har noget med Maria Rørbye Rønns arbejde som generaldirektør at gøre – ud over at hun tilfældigvis er blevet generaldirektør i de år, hvor den konflikt er vokset voldsomt,« siger Lasse Jensen.  

Mia Mottelson

Sejret sig ihjel

Ved hver plads i den højloftede teatersal midt i Hillerød ligger to stykker lamineret papir. Et rødt og et grønt.

Værten Søren Reedtz stiller publikum en række forskellige spørgsmål og beder dem række et af de to stykker papir op for at give deres mening til kende. Blandt andet dette: Skal Danmarks Radio bevares i fremtiden?

Alle rækker det grønne kort i vejret. Bortset fra Mogens Kjeldsen.

Ordstyreren går hen til ham. Går ned i knæ og holder mikrofonen hen til ham.

»Hvorfor rakte du det røde kort i vejret?«

Mogens Kjeldsen sidder med korslagte arme ved et af de forreste borde.

»Jeg synes, at mange af programmerne er uintelligente. Men altså … der er en lang liste,« siger han.

Han sidder med det hvide A3 foran sig.

Selv om de mange grønne skilte denne mandag aften i Hillerød ikke viser noget om opbakningen til DR i resten af befolkningen, så viser flere målinger ifølge eksperterne, at opbakningen til den statsfinansierede medieinstitution er høj sammenlignet med andre lande. Måske næsten for høj.

»Danmarks Radio har sejret sig ihjel.«

Sådan siger tidligere chef for Børne & Ungdomsafdelingen og konstitueret medlem direktionen i DR, Per Krogh Simonsen. Han blev ansat som tekniker i 1971 og har arbejdet i virksomheden i 42 år frem til sin pension.

»Det går jo rigtig godt. Det har flere medieforskere også været ude i medierne og sige, men det er, som om det ikke rigtig er interessant for offentligheden. Det er meget mere interessant at pille i det med en hest, der er blevet transporteret, og så drukner hele debatten om DR i det.«

Sagen om udgifterne til en hestetransport fra Danmark til USA i forbindelse med en korrespondents udstationering eller om aftrædelsesgodtgørelse skal ifølge Per Krogh Simonsen »selvfølgelig« være en del af debatten.

Men ikke så stor en del.

»Det er ærgerligt. Det er jo ikke det centrale i Danmarks Radio. Man kan snakke om hestetransporter og lønninger og uheldig kommunikationen fra ledelsen. Men dybest set har organisationen aldrig nogensinde præsteret så meget og så godt, som den gør for øjeblikket.«

DR producerede sidste år 36 procent flere timers tv sammenlignet med 2010, året inden Maria Rørbye Rønn tiltrådte som generaldirektør. I samme periode er DRs indtægter fra licens steget fra 3,5 til 3,7 milliarder, men modregnet prisudviklingen er der tale om et lille fald i indtægterne. Ifølge flere eksperter og tidligere medarbejdere i Danmarks Radio hænger den øgede produktivitet sammen med Maria Rørbye Rønns ansættelse.

»Under Plummer var Danmarks Radio blevet polariseret i forskellige fraktioner. Der var på det tidspunkt brug for en holdspiller, som kunne få bestyrelse, topledere og medarbejdere til at gå i takt,« siger siger Anker Brink Lund.

Lasse Jensen er enig. Men selv om virksomheden har fået en bedre og mere moderne ledelse, er den form for ledelse ifølge ham ikke på alle punkter forenelig med en 90 år gammel programvirksomhed som DR.

»Bag de klare effektiviseringer og produktivitetsfremgange, har hun ikke med sin baggrund haft øje for den seertalsfikserede populisme, som igennem årene sneg sig ind i programlægningen og i dag er en af grundene til, at også traditionelle public service-tilhængere har vendt DR ryggen,« siger han.

Hun virker seriøs

Bagefter er der fællesspisning. Gryderet med ris.

Maria Rørbye Rønn tager en portion og sætter sig ved et bord med et ældre ægtepar.

Hun begynder at spørge.

Hvad ser de? Manden ser mest sport. Kvinden ser nyheder.

X Factor? Det ser de ikke.

Hvad med de andre underholdningsprogrammer om fredagen? De har set det nye underholdningsprogram Alle mod én. Det er noget pjat.

De har ikke talt med Maria Rørbye Rønn før.

»Hun virker meget seriøs,« siger kvinden bagefter. 

»Ikke så meget pjat. Ikke så meget udenomssnak.«

Maria Rørbye Rønns interesse har først og fremmest været det faglige. Alt det udenom – herunder den offentlige rolle som generaldirektør i hele Danmarks Radio – har hun skullet lære.

»Det er opgaven, der driver mig. Det at finde ud af, hvordan vi skal udvikle os for fortsat at være relevante og give befolkningen programmer, der betyder noget. Det er den opgave, som fylder det meste af min tid. Jeg kan godt lide at holde taler eller være vært og have dialogen med befolkningen. Men min karriere er ikke startet på den måde. Det har været noget, jeg har skullet lære.«

I forbindelse med to af de seneste sager i Danmarks Radio har Maria Rørbye Rønn holdt sig i baggrunden. Da Ekstra Bladet tidligere i år bragte artikler om, at Danmarks Radio havde betalt for den tidligere nævnte hestetransport, var det nyhedsdirektør Ulrik Haagerup, som svarede på kritikken.

Da samme avis senere i år skrev om ansættelsen af tidligere mediedirektør Gitte Rabøll i en stilling som mangfoldighedskonsulent med en løn på over to millioner om året, var det bestyrelsesformand Michael Christiansen.

Ifølge Lasse Jensen er håndteringen af sagerne med til at forstærke indtrykket af en »vis form for arrogance« i Danmarks Radio.

»Den har altid været der, den der virksomhedskultur, hvor man lukker sig meget om sig selv og opfatter verden som bestående udelukkende af fjender, men den bliver forstærket af, at man ikke stiller sig op og svarer på kritikken.«

Maria Rørbye Rønn har senere kommenteret begge sager. Hun kalder betalingen af hestetransporten for en »fejlvurdering«.

»Der bliver jo begået fejl i et hus som DR. Det var ikke i strid med nogen interne regler eller lovgivning, men det var en fejl at godkende den regning. Det kan enhver se i bagklogskabens klare lys. Det endte jo også med, at vi lavede en hel redegørelse til Rigsrevisionen om alle korrespondentflytninger, som viste, at der ikke var noget at komme efter.«

– Men sagerne om hestetransporten og mangfoldighedskonsulenten har fyldt meget i medierne. Hvorfor går du ikke ud og forsvarer Danmarks Radio i de her sager?

»Der er en løbende diskussion mellem bestyrelsesformanden og mig om, hvem der tegner DR i forskellige sager. Efter at Michael Christiansen havde udtalt sig, stillede jeg op i alverdens medier og udtalte mig om den sag, og hvis du slår op, hvor meget jeg er i medierne, så tror jeg ikke, du kan sige, at jeg ikke stiller op.«

– Men hvorfor peger flere eksperter på, at Danmarks Radio har manglet en person, som har forsvaret virksomheden i offentligheden?

»Jeg prioriterer nu ganske højt at deltage i debatten om DR i offentligheden, både i medierne og i mødet direkte med brugerne. Og det er ikke rigtigt, at jeg ikke brænder for indholdet. Jeg brænder for det, og jeg har holdninger til det, og jeg tror, at enhver i det her hus vil vide, at jeg har holdninger til det. Men der er en arbejdsfordeling, hvor der er nogle indholdsdirektører, som tegner profilerne på deres fagområder. Men jeg tror da, at vi har svært ved at få hul igennem og fortælle vores historie om public service.«

– Hvorfor har I svært ved det?

»Som jeg startede med at sige, så kan vi blive bedre til at fortælle de gode historier om DR. Når vi laver programrækken om statsministrene eller Historien om Danmark, er der masser af debat og masser af engagement både i kulturinstitutionerne og i befolkning, og vi kan blive bedre til at stå på de her mange fyrtårne.«

– Men det, der betyder noget lige nu i den politiske debat, synes at være noget andet end programmerne.

»Jeg tror stadig, at programmerne er det vigtigste. Hvis vi ikke leverer programmer, som har en værdi for befolkningen og bliver brugt, og som ingen andre laver, så er der slet ingen historie at fortælle om Danmarks Radio. Og jeg oplever stadig, at der er en grundlæggende respekt for, at vi leverer en høj kvalitet. Både fra interessenter og fra politisk hold. Der er ingen, der siger, at vi ikke kan finde ud af at lave det her i en ordentlig kvalitet. Diskussionen handler om rammerne, og det er for mig at se noget andet. Det er jo politikernes opgave at diskutere rammerne, og det er ikke min opgave at sige til politikerne, at de er galt på den.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nikolai Beier
Nikolai Beier anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Jeg synes det er en udmærket arbejdsdeling, at de sprælske personligheder og mega-egoer optræder på slap line i programmerne fremfor på direktionsgangen, hvor de mere rationelle typer bør regere ved at skabe gode rammer spradebasserne.

Det er i hvert lykkedes for Maria Rørbye Rønn, at jeg har meldt mig ud af klubben. Jeg ser DR kl. 18 til kl. 18.50, og så er det slut selv om det koster kassen.

Af gammel vane, som jeg håber at kunne trappe ned snart, hører jeg stadig radio (P1) som har drejet håndtaget endnu mere med "sukkersøde stemmer" reklamer - for DR altså - og hvad du kan se på TV - I denne uge og næste uge og...
Når du er færdig med at se politikernes spændende studehandler og Deadline, så kan du tænde TV og se dem på slap line i et eller andet underholdningsprogram.
Mest fra siddende regering, vi skal jo vise, hvor fantastisk DR er (lagkageudsendelser) Man er heldig, at licensbetaling er tvunget, ikke?

Jacob Mathiasen

Jeg kan ikke se, hvorfor DR er så nødvendigt at folk, som ikke ser det skal betale for det.
Dem, som anvender den type underholdning kan passende selv betale for det...

Hvis det er staten selv, som har behovet bør DR lukkes øjeblikkeligt i min optik.

I øvrigt burde der slet ikke være støtte til kultur. Dansk kultur har intet med statsfinansiering at gøre og ville nok blive mere dansk af at danskerne selv direkte betalte for de kulturelle tiltag, som de finder gode. Det vi ser nu er ikke Dansk kultur, men kultur udvalgt af en relativt lille gruppe absolut ikke repræsentative personer.

Fuldstændig uenig her, DR er en mastodont og evt. med for høje lønninger, men set i forhold tir resten af mulighederne er de langt de bedste omkring levering af alsidige om end gentagne udsendelser.
Men det er helt frit om man vil lukke op eller ej.TV 2 og Tv 3 skal leve af reklamer og de udgifter bliver fratrukket deres skat til fællesskabet så!!!

Søren Kristensen

MRR har været samtidig med X-faktor og har derfor ikke haft brug for at forklare sig yderligere. Men det er klart at hun står med et forklaringsproblem, pagehår eller ej, nu hvor hun har skrottet seermagneten over dem alle. Alt andet lige, kan man kun håbe hun har et erstatningsprodukt medlige så stor gennemslagskraft på bedding til afvikling næste vinter, ellers var det vist det man kalder én forkert beslutning for meget.

Søren Kristensen

I øvrigt er det lidt kryptisk hvordan hun kan være et symbol, når hun ikke er kendt. Jeg vil dog sige at jeg har set hende i virkeligheden og det er rigtigt nok, hun er høj og så vidt jeg husker kørte hun på en herrecykel!

- Jeg tror simpelthen bare ikke, vi har været god nok til at løfte en opgave.

Deri har damen ret. Der skal mere til end idiotprogrammer og evindelige gentagelser af (i øvrigt fremragende britiske og svenske) tv-serier.

Per Torbensen, Anne Eriksen, Kim Houmøller og jørgen djørup anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvis jeg skal være helt ærlig, så mener jeg at have mærket et kvalitetsløft efter MRR kom til og jeg ved snart ikke hvor meget man kan tillade sig at forlange, når man indtænker konkurrencen fra de sociale medier og fratænker hele spørgsmålet om licens. Det er derfor det er så vigtigt ikke at afskrive tilsyneladende idiot-programmer som X-faktor, der i den danske version og min optik har haft en enorm opdragende effekt på ikke bare ungdommen men også dens forældre. I øvrigt husker jeg vist forkert omkring generaldirektørens cykel, som der var noget påfaldende ved og det var ikke kønnet, men farven: blå. Meget flot blå.

Jeg kan ikke se problemet med licens tværtimod,jeg betaler skat også til folkeskolen,sygehuse,børnehaver,dagpenge,ældreboliger og pension til dem,selvom jeg ikke bruger
det i dag,og det gør jeg med stor glæde, da jeg så hjælper andre mennesker i det danske samfund,
Læg egoismen op hylden,og nyd livet i stedet for at brokke sig

Anders Graae, Carsten Wienholtz, Arne Lund, Viggo Okholm, Dorte Sørensen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Andersen

Livet er da for kort til at glo på tv, iøvrigt trænger DR til en kraftig rundbarbering som også kommer inden længe.

Problemet er, at hun taler som og er en embedsmand, hvor hun skulle have været et menneske med brændende iver for at løfte DRs forpligtelse til oplysning og udbredelse af det bedste af det bedste i vores samfund.
I stedet er det blevet ækvivalenten til nabovisitter med glimt fra det borgerlige og undertiden - uha! - det farlige liv mere på kanten i underklassen.
Men altid er det ligesom iscenesat, det er ikke nok at dokumentere, man skal have fem fede smedesvende igennem en stroppetur, behørigt vejledt af en sundhedsapostel, eller vi skal lave om på familiernes mad, så de kan leve sundere eller billigere, ligesom det, vi nu ved mest om rundt landet, er huspriserne. Det er fjernsynet som slikskål!

Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Alle er da klar over problemerne med licensopkrævningen. Den fylder jo vanvittigt meget i en enlig kontanthjælpsmodtagers budget, og næsten intet for den velbjergede middelklasse familie. Den burde betales over skatten, derved ville den blive langt mindre regressiv.

Tino Rozzo, David Zennaro, Vibeke Hansen, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Kim Houmøller og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Et udpluk af alternativer til DR, hvor Jersild uden spin først dukker op kl 23.00. Og i stedet for Vild med dans - ikke mindst:

DK4: 19.40 - Dit stjernetegn Vægten - Værten er det hele værd
SVT2: 20.00 - Ikonet Barbara Streisand - Måske går det an
SVT1 : 21.00 og NRK1: 21.35 - Skavlan - plejer at slå Vild med dans med flere længder.

hej Ebbe Overbye
Du har fuldstændig ret,DR skal betales over skatten,så forsvinder udgiften fra privat økonomien,så bliver mere posivitiv over for,ligesom med dankortet,folk ved ikke at hver gang så koster dem 4,25kr.
Hvis det stod kontoen,så vil det helt sikkert få samme kritik som DR.
Hvad skal man sige storkapitalen er gode eksperter i at skjule udgifterne for mennesket

Der er meget at kritisere DR for når det gælder programlægning m.v. Jeg er bare bange for at Mette Bock og DF hellere vil slagte DR end at opkræve licensen over skatten.
Licensopkrævningen er mit største udestående med DR. Men DR burde oppe sig og pleje den særlige ikke kommercielle position de har, inden det er for sent.

Henrik Andersen, Vibeke Rasmussen, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg finder DR strålende dygtige til at lave det, de skal lave: Radio og TV på et højt plan.
Det kunne Information lære noget af: Det er en glimrende avis med dygtigt journalistarbejde - avisen skulle koncentrere sig om dét, og ikke begynde at gå DR i bedene - de er lige så dygtige til at lave nyhedsformidling, som avisen er.
Men hvorfor begynder Information at lave radio? Det har vi jo DR til - det er deres ansattes spidskompetencer - Informations ansattes er at lave en papiravis - og det skulle de holde sig til, for det er dét, de kan !!!

Bjarne Bisgaard Jensen

Alle afgifter såsom moms, licens, el - you name it - vender den tunge ende nedad, så der ikke af den grund nogen grund til at bringe licensen i spil. Det er hele den usolidariske tankegang bag dette afgiftscirkus der bør anfægtes.

Søren Kristensen

Nu fik jeg rost generaldirektørens cykel (som jeg ikke mener var så lille endda) og DR for at være blevet lidt bedre de seneste år. Men jeg er dog ret utilfreds med at hver gang jeg tror jeg skal se nye afsnit af Alene i vildmarken, så er det gamle afsnit der blændes op for. Det er ikke i orden og jeg er stærkt irriteret over de kække voiceovers der præsenterer udsendelser som om programmerne aldrig har været sendt før. I øvrigt kan jeg ikke forstå det skal være nødvendigt med alle de genudsendelser, når programmerne samtidig ligger på nettet til fri streaming?

Maj-Britt Kent Hansen

Apropos cyklens størrelse. Cykel og cyklist set i sammenhæng, så forekommer den ikke ret stor.

Vedr. genudsendelser: Ikke alle kan streame. Og er det i øvrigt ikke sådan, at det, der genudsendes f.eks. tre aftener/nætter i træk, for det meste ikke bliver tilgængeligt for streaming.

Mht. det streamingsutilgængelige kunne DR dog gerne fortælle, at der allerede er tale om en genudsendelse, hvis det er tilfældet. Og at udsendelsen, der kommer kl 23.00 vil blive sendt igen torsdag kl 21.00, mandag kl. 02.00 osv.

At genudsendelser ikke betegnes som så, er dårlig forbrugeroplysning. Den advarsel burde altid fremgå.

Ja jeg er helt enig med Maj-Britt, det ville ikke koste mange kr at oplyse om det i programoversigter.
Det r da indlysende at der er mange genudsendelser når der skal være tv døgnet rundt. Kan nogen forestille sig hvad det vil koste hvis alt er ny produceret? Jeg har så ingen ideer eller viden om hvad det vil koste at skære ca en trediedel af sendetiden væk.