Læsetid: 5 min.

’Medierne skal lade være med at prøve for hårdt på at være unge med de unge’

I en skov af medietilbud til unge har fire nye ungdomsmagasiner set dagens lys. Men de skriftlige medier bløder, og mange kæmper om gunsten hos de 15-30-årige. Kan man få de unge fast i fold, er den finansielle lykke gjort, men det er svært: De unge er kræsne og illoyale mediebrugere. Og så føler de ikke selv, at de savner flere nye medier
Hverken Tenna Lynge, Daniel Beha-Malal eller Cecillie Dørge-Andersen har det store behov for nye ungdomsmagasiner. ’Vi er efterhånden så store, at vi er voksne, så vi behøver ikke tilpassede medier,’ siger Daniel Beha-Malal.

Hverken Tenna Lynge, Daniel Beha-Malal eller Cecillie Dørge-Andersen har det store behov for nye ungdomsmagasiner. ’Vi er efterhånden så store, at vi er voksne, så vi behøver ikke tilpassede medier,’ siger Daniel Beha-Malal.

29. september 2017

»Et chassé, gå, stå.«

I gymnastiksalen på Rødovre Gymnasium øver de Les Lanciers for åbne døre.

»Det er 1.g’ere, tror jeg. Jeg kan ikke kende forskel på dem mere,« siger Daniel Beha-Malal, mens vi går tilbage mod gymnasiets klasseværelser.

Han står i den asfalterede skolegård foran gymnastiksalen sammen med Tenna Lynge og Cecillie Dørge-Andersen, som han går i 3.b med. De er 18 år gamle og altså i målgruppen for de fire nye danske ungdomsmedier, der det seneste halve år er dukket op: Format fra JP/Politikens Hus, det selvstændige medie SEIN, Koncentrat, som også er selvstændigt, og Broadly, som er en underafdeling af det amerikanske medie VICE.

Medier særligt for unge er ikke noget nyt. Siden de unge begyndte at komme til penge i 1950'erne, blev de kommercielt interessante. Det forklarer Kirsten Drotner, professor i medievidenskab ved Syddansk Universitet.

»Al den tid man har haft en købekraftig ungdom, har man målrettet produkter mod unge. Ungdomsmagasiner har eksisteret siden 1930'erne, så det er ikke noget nyt, at man satser på de unge.«

Unge tyer i stigende grad til skærmene, når de skal orientere sig. Det fremgår af undersøgelsen ’Børn og Unges Medievaner’, som er lavet af DR Medieforskning. Her fremgår det, at streaming og sociale medier udgør 54 procent af unges mediebrug.

De fire nye magasiner udkommer også udelukkende online. Det passer David, Cecillie og Tenna godt. De læser kun nyheder og artikler på nettet.

»Hvis jeg skal finde ud af noget vigtigt, så googler jeg det og går efter nogle af de større medier – BT eller DR. Dem kan man stole på, ikke?,« siger Daniel, mens han lader sig dumpe ned på en stol i et af gråmalet klasselokale.

De nye magasiner skal ikke kun konkurrere med hinanden om de unge læsere, men også med de magasiner, der allerede findes på markedet. Ifølge Informations optælling findes der i øjeblikket ni magasiner, der henvender sig til aldersgruppen 15-30 år: Vi Unge, Tjeck, Papercut Issues, VICE Magazine, Juniornyt samt SEIN, Broadly, Koncentrat og Format.

Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at der dukker så mange nye ungdomsmagasiner op, siger Kirsten Drotner:

»Unge er de mest troløse mediebrugere, og i dag er unges mediebrug spredt ud over mange platforme og medietyper. Derfor er det en satsning at åbne et nyt medie.« 

»I en tid, hvor medierne har svært ved at få de unge til at betale for journalistik, men hvor deres opmærksomhed er mange penge værd, er de store medier på jagt efter en måde at fange dem på,« konstaterer hun.

Unge dedikerer ikke længere deres tid og opmærksomhed til få medier. Hvad artiklen handler om, er vigtigere, end hvem der bringer den, og for Daniel, Tenna og Cecillie er Facebook den primære nyhedskilde. Ingen af dem er sikre på, at de har læst artikler fra de fire nye medier.

»Måske har vi været inde på nogle af dem uden at vide det, det kommer an på, om vi er stødt ind i dem på Facebook,« siger Cecillie.

– Så I tænker ikke nærmere over, hvor I læser artikler?

»Næh,« siger Daniel og trækker på skuldrene i sin camouflagefarvede T-shirt. »Det er ikke sådan, at jeg ser en artikel i mit newsfeed og så kigger på, hvem der har lavet den. Jeg kigger kun på overskriften.«

Cecillie nikker. »Det skal føles relevant. Og det gør det jo, når det er ens venner, der har delt det.«

For gamle til Vi Unge

Det første ungdomsmagasin i Danmark hed Tempo og udkom i 1933. Magasinet var stedet, hvor unge fik slukket deres tørst efter det sidste nye om film- og tv-stjerner. I dag har magasiner en mere understøttende og marginal funktion.

»Det er ikke længere ungdomsmagasiner, der kommer først med nyheden om, hvem der er sammen med hvem. Det finder de unge selv ud af via sociale medier,« siger Kirsten Drotner.

Tilbage i klasselokalet scroller Tenna gennem sin newsfeed på telefonen. »Jeg følger altså stadig Vi Unge på Facebook,« tilstår hun med et grin.

Det gør Cecillie også, men mest for sjov. »Det er sådan lidt nostalgisk at tænke tilbage på fredag aften i sofaen med det nyeste Vi Unge. Jeg slugte det råt!« mindes hun.

Nu føler de sig for gamle til Vi Unge. De tre unge advarer magasinerne om ikke at tale ned til deres læsere.

»Jeg synes, magasiner, der skal forestille at være til min aldersgruppe, er lidt barnlige. Jeg kan bedre lide at læse magasiner til ældre,« siger Daniel.

Tenna nikker. Hendes telefon ligger trygt i venstre hånd, og coveret matcher de pastellyserøde gummisko.

»Hvis de prøver for hårdt, så kan man bare ikke tage det seriøst,« siger hun. »Voksne, der skriver med ungdomsslang, er altså ikke til at holde ud at læse.«

»Nej, de behøver ikke gå ned i lixtal, bare fordi de er til unge,« siger Cecilie.

Daniel er enig. »De skal lade være med at prøve for hårdt på at være unge med de unge.« Han ryster på hovedet ved tanken om de voksnes forsøg på at virke smarte. »Hvis der er sådan en ’flækker af grin, tårer ud af øjnene’-smiley postet over artiklen, så står jeg helt af. Vi er efterhånden så store, at vi er voksne, så vi behøver ikke tilpassede medier.«

Blødende mediebranche

De fire nye ungdomsmagasiner skal finde deres plads i en presset mediebranche. Særligt nyhedsmediernes forretningsmodel er truet af Facebook, bliver det ofte påpeget – senest i rapporten »Globaliseringen af den danske mediebranche«, der er lavet i et samarbejde mellem Mandag Morgen, CBS og Aalborg Universitet.

Mediernes indtægter falder, fordi læserne orienterer sig mod Facebook, så mediehusene er tvunget til at tiltrække nye brugere ved at lægge historier ud gratis på de sociale medier.

Stine Liv Johansen, medieforsker på Aarhus Universitet, mener, at krisen kan forklare mediernes forsøg på at få de unge i folden.

»Mediebranchen har det ikke så godt for tiden, og det kan være forklaringen på, at de traditionelle medier forsøger at gøre sig attraktive over for de unge. Det er en stor gruppe potentielle abonnenter.«

JP/Politikens Hus har selv forklaret, at magasinet Format er et led i »jagten på de unge medieforbrugere.«

De tre gymnasielever genkender billedet. Ingen af dem kunne forestille sig at bruge deres SU på at betale for journalistik.

»Du får nyheder gratis på internettet i forvejen,« siger Tenna og ryster sin telefon i hånden, »så det virker lidt spild at abonnere«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer