Læsetid: 15 min.

Per Arnoldi: ’Dybest set ville jeg gerne gøre det om. Hele mit værk. Alt, hvad jeg har rørt ved.’

Per Arnoldi er indbegrebet af god smag. Hans farvestrålende plakatkunst udgør sammen med Wegners møbler og PH’s lamper en slags kulturradikal treenighed, som ikke bare handler om at give folk noget pænt at kigge på, men om at understøtte velfærdsstaten med opbyggelig kunst. Selv ville den bogaktuelle kunstner dog ønske, at han havde gjort sig lidt mere umage
’Jeg er moralist, og jeg er pædagog, og jeg er utopist,’ siger Per Arnoldi. ’Den samfundsmodel, der er lykkedes for os, vil jeg gerne give min støtte. Det gør jeg gennem store og små, monumentale og ubetydelige, vedvarende og flygtige værker lige fra en sten på 18 tons til en kapsel på en sodavandsflaske.’

’Jeg er moralist, og jeg er pædagog, og jeg er utopist,’ siger Per Arnoldi. ’Den samfundsmodel, der er lykkedes for os, vil jeg gerne give min støtte. Det gør jeg gennem store og små, monumentale og ubetydelige, vedvarende og flygtige værker lige fra en sten på 18 tons til en kapsel på en sodavandsflaske.’

Sille Veilmark

15. september 2017

Der er tanker, man ikke kan glemme, når først de er tænkt. Sådan en tanke har netop ramt Per Arnoldi.

»Jeg kan af og til godt blive alvorligt i tvivl om den kunst, jeg selv har lavet,« siger han og læner sig en anelse frem i stolen. »Så får jeg det lidt ligesom kunstneren Robert Motherwell, der efter at have set en retrospektiv udstilling med sine egne værker på Guggenheim sagde: ’Var det dét?’«

Per Arnoldi sidder i sit lyse atelier i Raadvad nord for København omgivet af et udsnit af den kunst, som har tegnet hans farverige produktion igennem årene: de sortbrune keramikkrukker på gulvet, de blåhvide lertøjsfade på bordet, de stramt komponerede malerier i gul, blå og rød på væggen. Det er Arnoldi, som vi kender ham. Men det er en uvant ydmyg Arnoldi, der taler. 

»I stille stunder,« fortsætter han, »kan jeg godt tænke, at jeg skulle have gjort mig mere umage. At jeg skulle have vidst noget mere, at jeg skulle læst noget mere. Husk på, at vi som kunstnere konstant ophober beviser for vores forbrydelser. De hænger og står jo overalt.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Butzback
  • Anker Nielsen
  • Oluf Husted
Peter Butzback, Anker Nielsen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Han var nu god som formand for Kunstrådet.
Citat fra Politiken:
"Provokatør. Per Arnoldi har som ny formand for Kunstrådet tænkt sig at »jage amatørerne tilbage, hvor de hører hjemme. I paradis.«
Kunstrådet har fået en provokerende ny formand
Kunstrådets nye formand Per Arnoldi har allerede provokeret en del provokatører.
LEDER 1. DEC. 2010 KL. 00.01"

"Taste classifies, and it classifies the classifier" - Pierre Bourdieu

Syng med allesammen: "Det er bare en Arnoldi-sol, på en nedsat Ikea-reol..."