Læsetid: 1 min.

Reimer Bo laver bidske videoindslag om mediechefers løn

Sagen: Reimer Bo blander sig i debatten om chefredaktørers lønninger ved at lave en række videoindslag til Facebook fra sit hjemmestudie.
Sagen: Reimer Bo blander sig i debatten om chefredaktørers lønninger ved at lave en række videoindslag til Facebook fra sit hjemmestudie.

Rasmus Flindt Pedersen

8. september 2017

Reimer Bo Christensen, som de fleste kender fra TV-Avisen, er blevet godt og grundigt indigneret over, at danske mediechefer ikke vil fortælle, hvor meget de får i løn. Derfor er han sprunget ud som vært for sin egen magtrevsende videosatsning på sin facebookside.

Fra sit eget interimistiske hjemmestudie – bestående af kamera og et ophængt, krøllet lagen som baggrund – er han i foreløbigt to flittigt sete afsnit gået til angreb på de danske mediechefer, der ikke vil afsløre deres løn for offentligheden.

Reimer Bos harme fører ham i afsnit to hele vejen til Rådhuspladsen, hvor han agerer korrespondent ude foran JP/Politikens Hus. Han står der alene, selv om han har inviteret de chefredaktører, der holder til i huset på Rådhuspladsen. Videoindslaget er dog ikke tomt for indhold, men går i 'breaking', da Reimer Bo kan fortælle, at Poul Madsen tjener nogenlunde det samme som statsministeren. Altså omkring 1,8 mio. kroner. En nyhed, som han har snuppet fra Poul Madsens egen avis.

Formålet med de bidske videoindslag er ikke bare at gøre opmærksom på lukketheden om lønninger i mediebranchen. I et interview i fagbladet Journalisten forklarer 67-årige Reimer Bo Christensen, at det også handler om, at han gerne vil gøre opmærksom på sig selv:

»I min alder viser jeg jo, at jeg ikke er blevet dement endnu, og at jeg kan gebærde mig på sociale medier.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu er der vel ikke i sig selv ikke noget galt i at være borgerlig - eller i at påpege, at de danske mediebosser modtager vanvittigt høje lønninger.

Frede Jørgensen

Reimer Bo var selv en af mediebosserne i sit eget firma, samtidig med at han var ansat i DR.
Jeg kan ikke forestille mig, at han havde noget imod høje lønninger, dengang.