- Sælges: Gallajakke med hat
- Pris: 500 kroner
- Sælger: Per Sørensen, Helsinge
Jeg har samlet på uniformskasketter siden min ungdom. Dengang boede jeg stadig hjemme ved mine forældre, og så havde jeg en glasmontre fra en gammel købmandsbutik inde på mit værelse, hvor jeg kunne have kasketterne.
Min første kasket var sådan en sovsekandeagtig en. Efter den fik jeg nogle gamle millitærkasketter, og folk i lokalområdet begyndte at komme med deres gamle uniformer og kasketter, for eksempel hvis posten var gået på pension og ikke skulle bruge sin røde uniform mere. Det blev en rigtig stor og blandet samling.
Jeg har en meget fin skovfoged-gallauniform, som har været min fars. Den er fra dengang, hvor en skovfoged gik i en grøn uniform med spidsbukser og ridestøvler og en grøn overdel med mørkegrønt revers og en hat med guldkant. I dag går de bare i khakifarvet tøj.
Min far var skovfoged i Gribskov. Han havde gallauniformen på, når der var kongejagt, for så var der altid folk fra kongehuset med. Jeg kan huske, at Frederik 9. var med på jagt. Det startede om morgenen på skovridergården, og så blev skytterne kørt ud og fik anvist en plads, hvor de måtte skyde, og skovarbejderne og os børn var med som klappere. Vi skulle gå igennem skoven og drive vildtet frem til skytterne.
I dag ligger uniformen i en kasse på loftet. Jeg har også nogle i garagen, men de har stået gemt lidt væk, for jeg er begyndt at samle på gamle veteranmotorcykler. Det bruger vi rigtig meget tid på.
Hvad sælger du?
Vi bliver rigere af at handle med hinanden. Det gælder international handel med Kina og USA og dagligvarehandel i de lokale butikker, men også handel med gamle kassettebånd eller tegneserier på Den Blå Avis. I en serie af interview fortæller en række personer, hvad de sælger og hvorfor.
Seneste artikler
'Jeg skiller mig aldrig af med mit sumobryder-salt og peber-sæt'
20. oktober 2017Hver dag bliver massevis af brugte ting sat til salg. Og selv om de i udgangspunktet ikke behøver være noget særligt, kan de vise sig at være det. I en serie undersøger Information, hvad det egentlig er, folk sælger - denne gang sælger 60-årige Inger 10 fingerbøl med motiver af bl.a. kendte personerHvad sælger du: »Der er jo lidt mixed emotions om Erich Honecker«
13. oktober 2017Hver dag bliver massevis af brugte ting sat til salg. Og selv om de i udgangspunktet ikke behøver være noget særligt, kan de vise sig at være detHvad sælger du? – ’Hvis der faktisk bliver krig, går prisen nok op’
22. september 2017Hver dag bliver massevis af brugte ting sat til salg. Og selv om de i udgangspunktet ikke behøver være noget særligt, kan de vise sig at være det. I en serie undersøger Information, hvad det egentlig er, folk sælger