Læsetid: 2 min.

Ugens person: Alberte har en milliard nye planer. Hele tiden

Hvilket menneske gemmer sig bag den seneste film, bog eller plade? Vi stiller en aktuel kulturperson en række personlige spørgsmål – og de må kun svare i én sætning
Hvilket menneske gemmer sig bag den seneste film, bog eller plade? Vi stiller en aktuel kulturperson en række personlige spørgsmål – og de må kun svare i én sætning

Jens Dresling

29. september 2017
  • Hvem: Alberte Winding er sangskriver, musiker og forfatter.
  • Aktuel med: albummet ’Hva Drømmer Du’.

– Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?

»Fra yoga: træk en masse kærlighed ind, pust en masse kærlighed ud.«

– Hvem ringer du til, når du er ked af det?

»Jeg ringede faktisk en del til min far, da han levede. Nu prøver jeg min veninde. Men vi har allesammen travlt med at være familier. Så jeg vender mig mod min kæreste og siger: Jeg er ked af det!«

– Hvornår føler du dig yngst?

»Når jeg skriver for børn og unge, kan jeg godt blive den alder, jeg skriver for.«

– Hvornår har du sidst grædt?

»Ha, ha, ha. Jeg tuder flere gange om dagen. Men det er gode tårer. Ting, der rør mig, og det åbenbart en hel del. Suk.«

– Hvornår har du sidst grint?

»Min kæreste er sjov. Han får mig til at grine, inden vi skal sove. Det hjælper på mit ellers ret bekymrede væsen.«

– Hvilke magasiner læste du som ung?

»Som barn læste jeg Korak og Tarzan og Fantomet og Min Hest og Anders And og simpelthen alt, hvad jeg kunne tigge mig til. Senere læste jeg alt med horoskoper.«

– Hvad er det bedste, du nogensinde har gjort?

»At skaffe mig børn.«

– Hvilket råd ville du have givet dit sekstenårige jeg?

»Det samme som nu: Slap lidt af. Du er virkelig helt fin, som du er. Helt fin.«

– Hvilket livsmotto lever du efter?

»Glem det og start forfra.«

– Hvad kan du bedst lide ved dig selv?

»At jeg er god til at drømme om nye muligheder. Jeg har en milliard planer, hele tiden.«

– Hvad kan du mindst lide ved dig selv?

»At jeg skælder mig selv ud for alt muligt, hele tiden.«

– Hvornår har du sidst løjet?

»Det siger jeg ikke.«

– Hvilken del af dig selv kan du bedst genkende i dine børn?

»At de mærker og registrerer stemninger hos andre meget hurtigt.«

– Hvem har været din største inspiration?

»Først far, så Beatles, så mine musikalske makkere gennem tiden, mine børn og nu Andreas, min kæreste.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu