Læsetid: 3 min.

Værdipolitisk drama på svensk bogmesse: Boykot, nazister og demonstrationer

Göteborgs litterære scene danner i denne weekend arena for voldsomme værdipolitiske kampe. For er det et slag for ytringsfriheden eller snarere mikrofonholderi for højreekstremismen, når Sveriges største bogmesse har tilladt det stærkt højreorienterede tidsskrift Nya Tider at deltage? Det sidste mener over 200 forfattere og oversættere, som i protest har boykottet messen
Chefredaktøren for det højreorienterede medie Nya Tider, Vavra Suk, ser lidt ensom ud på bogmessen i Göteborg. En del deltagere har valgt at boykotte messen på grund af mediets tilstedeværelse. Foto: Joachim Nywall/Ritzau Foto

Chefredaktøren for det højreorienterede medie Nya Tider, Vavra Suk, ser lidt ensom ud på bogmessen i Göteborg. En del deltagere har valgt at boykotte messen på grund af mediets tilstedeværelse. Foto: Joachim Nywall/Ritzau Foto

30. september 2017

»I Göteborg bliver efterårshyggen endnu hyggeligere,« fortæller smilende græskar på efterårsorange plakater rundt omkring i Göteborg. Antinazisme-plakater på byens rækværk, containere og husmure fortæller dog en anden og knap så hyggelig historie. 

En historie om de demonstrationer for og imod nazisme, som Göteborg lægger gader til lørdag, hvor nazister i tusindtal forventes at støde sammen med antifascister i titusindtal. Begge grupper kommer til byen i busser fra hele Norden, og allerede fredag formiddag var politiet massivt til stede i Göteborg Centrum.

Konflikten har sit arnested i den årlige bogmesse, og den ulmede i Sveriges intellektuelle kredse allerede sidste år på samme tid. Her ansøgte, og tildeltes, den højreekstremistiske ugeavis Nya Tider en stadeplads på årets bogmesse. Det skabte røre, og avisen fik frataget sin stadeplads, for så til sidst at få tilladelse til at deltage af bogmessens arrangører med henvisning til, at det syntes forkert at udelukke avisen, fordi temaet det år var ytringsfrihed.

I marts i år blev det klart, at bogmessen igen havde tilladt Nya Tider at deltage. Som direkte konsekvens heraf meddelte over 200 forfattere og oversættere i et åbent brev, at de agtede at boykotte messen, da de ikke ville være med til at normalisere og give en platform til højreekstremistiske kræfter. Den hensigt er nu blevet en realitet.

Ubekvemme fakta

Som alternativ til den etablerede bogmesse er hundredvis af oplæsninger, og debat- og kulturarrangementer skudt op rundt omkring i Göteborg denne weekend. Mange af dem bliver afholdt af to alternative litteraturfestivaler, som arrangeres af henholdsvis det svenske forlag Leopard Förlag og Göteborgs Litteraturhus.

Jesper Brygger, som er kunstnerisk leder for sidstnævnte fortæller, at de ønskede at give plads og stemme til de forfattere, som har valgt at boykotte messen.

»Vi ønskede at sikre, at dem, som ikke ville være med på messen ikke skulle blive tavse. Vi er blevet kritiseret for at udfordre ytringsfriheden, men faktisk sikrer vi med vores festival endnu flere ytringer og også taletid til stemmer, som aldrig ville være kommet til orde på Bogmessen,« fortæller han til Information.

Ikke alle er enige i boykotten. Internationale forfattere som indiske Arundhati Roy og tyrkiske Asli Erdoğan har valgt at gennemføre deres deltagelse i bogmessen, og Elisabeth Åsbrink, formand for den svenske afdeling af PEN International underskrev oprindeligt det åbne brev, men har siden fortrudt.

»Jeg er nået frem til den konklusion, at det er min demokratiske pligt at deltage,« siger hun til Politico. »De af os, som går ind for demokrati, bør ikke træde tilbage for antidemokratiske kræfter. Desuden er jeg ikke enig med dem, som siger, at man legitimerer ekstreme synspunkter blot ved at dele rum med de mennesker, der har dem.«

Ikke overraskende fordømmer Nya Tider boykotten. Avisen skriver i et åbent brev på deres hjemmeside, at det eneste de ønsker, er at fortælle deres læsere sandheden uden politisk slør.

»Det er derfor, kulturradikale aktører og politiske aktivister skriger højt, når vi gennem vores medvirken på Bogmessen trænger ind i deres midte og afslører løgnene. Nu har vores værste modstandere besluttet at arrangere deres egen bogmesse, hvor de kan være i fred og slippe for at blive konfronteret med ubekvemme fakta,« skriver Nya Tiders chefredaktør, Vávra Suk, som mener, at alle andre medier er underlagt politiske dagsordener. 

»Jeg tror ikke, at nogen kommer til at savne dem.«

Noget tyder på, at Nya Tider ikke er så opsatte på at beskytte den frie presse, som de gerne vil have det til at se ud. For nylig afslørede det svenske researchtidsskrift Expo, at Sanna Hill, redaktør på Nya Tider, er en af bagmændene for en meget omtalt Youtube-video, der opfordrer folk til at opsøge journalister i deres hjem, så de i fremtiden »tænker sig om, før de hænger folk ud.«

Selvom Nya Tider ikke kan sættes direkte i forbindelse med Nordiska Motstandsrörelsen (NMR), som står bag den neonazistiske demonstration lørdag i Göteborgs gader og blandt andet kommer forbi byens synagoge, begrunder NMR på deres hjemmeside demonstrationen med »politikere og kulturmarxisternes kamp mod ytringsfriheden«.

NMR havde oprindeligt planer om, at starte demonstrationen lige uden for Svenska Mässen, hvor Bogmessen afholdes, men SÄPO har påbudt gruppen at starte 150 meter væk fra messecentrets indgang.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er simpelt: Plads til alle, som giver plads til alle, hvad de alt alt for mange nationalkonservative desværre ikke gør (her medregnes af gode grunde kræfter helt ind i SF, Socialdemokratiet, Venstre og Konservative). Når decideret højreekstremistiske stemmer optræder offentligt, skal der selvsagt ydes modstand og ytres utvetydig fordømmelse. Protofascismen kan ikke ties ihjel. En dybt misforstået tilgang, der er decideret historisk uansvarlig.

På den anden side indebærer deltagelse i samme arrangement dog ikke nødvendigvis legitimering af andre deltageres forkvaklede ståsted, men for så vidt man forpasser muligheden for at lade et kritisk ord falde, resignerer man fra kampen og overflødiggør sig selv som potentiel politisk aktør.

Det at tage del i et mere eller mindre tandløst mainstream kulturarrangement kan være ganske fint, men kvalificerer sig ikke rigtigt til en politisk handling, udover som et stiltiende udtryk for accept af det bestående, hvad der i værste fald implicerer før omtalte nationalkonservatisme.