Det er ynkeligt at tro, at det enkelte menneske kan stille noget op i forhold til markedskræfter og klimaforandringer – men vi skal vove at være ynkelige

Ursula Andkjær Olsen har skrevet en roman om myter, markedskræfter og klimakatastrofer. Selv føler hun sig tit utilstrækkelig som menneske, så går hun rundt i cirkler, spiser resterne af sin søns madpakke og holder stædigt fast på, at det er vigtigt, at vi allesammen gør noget. At vi vover pelsen, også selv om vi ved, at det, vi gør, måske ikke batter i store globale sammenhænge
Ursula Andkjær Olsen hepper på fællesskabet og de små bevægelser. Hun tror på staten som fællesskab, men den skal helst ikke bliver for stor, så risikerer den at blive undertrykkende, og fremmedgørende. ’Island har en god størrelse, tænker jeg. Der er en god afstand mellem centrum og periferi. Man har en fornemmelse af, at det er muligt at blive valgt, hvis man stiller op til præsidentvalget. Det skaber en følelse af handlekraft og medansvar.’

Ursula Andkjær Olsen hepper på fællesskabet og de små bevægelser. Hun tror på staten som fællesskab, men den skal helst ikke bliver for stor, så risikerer den at blive undertrykkende, og fremmedgørende. ’Island har en god størrelse, tænker jeg. Der er en god afstand mellem centrum og periferi. Man har en fornemmelse af, at det er muligt at blive valgt, hvis man stiller op til præsidentvalget. Det skaber en følelse af handlekraft og medansvar.’

Sille Veilmark
9. september 2017

Da brødrene Prometheus og Epimetheus skulle uddele gaver til alle verdens væsner, glemte de menneskene. Så Prometheus stjal ilden og den tekniske snilde fra Zeus og gav den til menneskene, der derfra udviklede en svær beherskersyge.

Ifølge græsk mytologi blev Zeus så vred på Prometheus, Epimetheus og mennesket – ikke mindst – at han skabte kvinden. Hun hed Pandora, og hun havde en krukke – eller en æske, det afhænger af mytens oversætter – med alverdens ulykker. Zeus gav Pandora til menneskene, en benhård straf forklædt som en gave.

Det er Pandora, der er hovedpersonen i Ursula Andkjær Olsens seneste værk, romanen Krisehæfterne. Her er hun dels den mytiske figur fra den græske mytologi, men også en ganske almindelig og genkendelig kvinde på gaden og alt derimellem: eventyrdronning, action-heltinde og systemkritiker.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Holger Madsen
    Holger Madsen
  • Brugerbillede for Jørn Andersen
    Jørn Andersen
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for Mikael Velschow-Rasmussen
    Mikael Velschow-Rasmussen
Holger Madsen, Jørn Andersen, Ejvind Larsen og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anna Sørensen

Spøjst at møde sådan en overskrift:
Det er ynkeligt at tro, at det enkelte menneske kan stille noget op i forhold til markedskræfter og klimaforandringer – men vi skal vove at være ynkelige.
Det er da netop grundlaget i al demokrati-tænkning, at vi NETOP kan gøre en forskel med hver vores stemme og hver vores indsats!!??
Og historien, ja vores samtid, er desuden fyldt med eksempler på enkelte mennesker, der gør en enorm forskel, som har vidt rækkende følger. Tænk på Nelson Mandela, Obama, Gandhi, Mother Theresa, eller bare de få mennesker, der vælger at starte et nyt parti herhjemme Alternativet. Eller de mennesker i forskellige dele af Danmark, der lige nu gør masser af forskel og sætter store, vigtige begivenheder i gang, der rækker langt og sætter nye ting i gang. ;o)
STOP nu den dumme dumme snak om at 'lille mig nytter ikke noget'... Tak! ;o)

Vibeke Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Johnny Winther Ronnenberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kurt Bertelsen Christensen
Kurt Bertelsen Christensen

Sådan, selvfølgelig skal vi være og blive vrede når de vi har betroet magten over os, misbruger den for (blot) at beholde den. Vi skal blive vrede, det er vores pligt i et demokratisk styre.

Vibeke Hansen, Holger Madsen, Torben Skov, Trond Meiring og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

"Så jeg spiser min søns gamle madpakker til morgenmad" - stakkels søn!

Nå Jesus havde det jo heller ikke let, det er hårdt at være barn af de goe.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Først en tilståelse: Jeg læser ikke skønlitteratur for at blive klogere på, hvad jeg som fødevarekonsument skal mene om og gøre ved denne og hin aktuelle politiske problemstilling. In
casu problemet med overproduktion, overforbrug og spild af fødevarer i relation til følgerne af de globale klimaændringer i et land, hvor få endnu har for meget og flere stadig for lidt.

Når det er sagt, vil jeg da gerne give mit besyv med om, hvor vidt jeg tror, det er en god ide, at forældre med hjemmeboende børn og unge erstatter deres egne morgenmåltider med daggamle rester af gårsdagens frokost fra børnenes madkasser. Det tror jeg faktisk ikke det er, hvis jeg skal være 'hudløst ærlig' som man siger, når man ikke rigtigt ved, hvad man kan tillade sig at ytre om noget uden risiko for at blive klandret for utidig 'politisk korrekthed' ... ;o)

Brugerbillede for Trond Meiring

Det er i sandhed herligt, og det giver da nyt og friskt mod, at få høre om ungdommens store ambitioner på miljøets og fremtidens vegne.
Grethe, jeg tror nu, at hvis du bare husker at spise op dine grønsager og brombær, går langsomt og lader være med at formere dig, så skal du få stemplet "økologisk godkendt socialist" af mig.
;-)

Grethe Preisler og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Så er det jeg nu 'i min alderdoms vår' gerne vil vide, hvornår man holder op med at være 'ung' med de unge og så småt begynder at indstille sig på at være 'midaldrende', Trond Meiring ... ;o)

Brugerbillede for Recep INAL

Hvor "ill-liberalt" og "ufrisindet" kan man være hos Information til at undertrykke mine nødråb til vor Store Zeus. Er Information nu gået hen og bleven - efter at have mistet sin retnings sans takket være post-modernisme og neo-liberal fundamentalistiske - tilhænger af Jesus Kristus for at blive "re-born"?