Læsetid: 7 min.

Brandes endte i pistolduel over en anmeldelse. Strunge anmeldte bare sig selv

De kan være korte og lange, dramatiske og perfide, forkerte og forfalskede – og af og til lidt for hurtige. Anmeldelsen kan antage mange former og har til tider også haft alvorlige konsekvenser for både den kritiserede og kritikeren selv. Vi bringer her et uddrag og fortæller om dengang, Jørgen Leth anmeldte en aflyst koncert, om dengang Michael Strunge anmeldte sin egen digtsamling, og om dengang Hans Brix tværede en ny bog ud med 14 ødelæggende ord
Karen Blixens ’Syv fantastiske fortællinger’ fik en meget blandet modtagelse, da den udkom.

Karen Blixens ’Syv fantastiske fortællinger’ fik en meget blandet modtagelse, da den udkom.

Getty Images

6. oktober 2017

Den fejlagtige

Da Karen Blixens Syv Fantastiske Fortællinger udkom i 1935 var modtagelsen meget blandet. Langtfra alle anmeldere i den hjemlige litterære andedam var klar til Blixens særlige skrivestil.

Hans Brix skrev i Dagens Nyheder, at bogen var »uden for al Moral«, mens en bornert Frederik Schyberg i Berlingske Tidende tog anstød af den »grænseløse erotiske Nyfigenhed« og ikke mindst af »Perversiteten«: »Ordet er grimt, men der findes intet andet, naar man skal betegne den Kendsgerning, at der i de syv Fortællinger ingen normale Mennesker findes,« skrev han lang tid før ordet queerlitteratur blev kendt.

Den største historiske fejldom tegnede Richardt Gandrup fra Aarhuus Stiftstidende sig dog for, da han om Syv Fantastiske Fortællinger kort og godt slog fast: »Nogen blivende Plads i dansk Digtning vil den ikke komme til at indtage.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Pia Colère Lenau
  • Oluf Husted
  • Katrine Damm
  • Anker Nielsen
  • Anders Sørensen
Niels Duus Nielsen, Pia Colère Lenau, Oluf Husted, Katrine Damm, Anker Nielsen og Anders Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alex Nørregaard

»Danmarkshistoriens måske korteste stykke kritik (...)«
Jeg ved ikke, om det passer, men jeg har hørt, at Poul Borums anmeldelse af Suzanne Brøggers 'JA' (1984) var lige lidt kortere end den nævnte Thurah-anmeldelse. Borum skulle ganske enkelt have skrevet »Nej!«

Pia Colère Lenau, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Var det ikke også Hans Brix, der stod for følgende:
"Anmelde denne forestilling? Det skulle da lige være til politiet"
og min personlige favorit:
"Klokken 20.00 gik tæppet. Klokken 20:30 gik jeg".

Pia Colère Lenau, Steffen Gliese, Trond Meiring og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Berlingskes store gamle teateranmelder, Jens Kistrup, blev utryg, når han kom udenfor bymuren. Men i teatret befandt han sig vel. Hans anmeldelser var uafhængige af politiske eg økonomiske interesser, ligesom Information markedsfører sig i dag.

Thomas Østergaard

Så vidt jeg er orienteret, havde Brandes anydninger nu ikke noget med homofili at gøre, han beskyldte kort og godt Schyberg for at gå som om han havde skidt i bukserne.

Så med mindre artikelforfatterne kan referere nogle mig ubekendte henvisninger, konstaterer jeg blot at hentydningens kunst er svær, ikke mindst derved at det giver andre mulighed for at tillægge ens hentydninger helt andre motiver end oprindeligt tilsigtet, selv mange år efter at man er død.

Pia Colère Lenau, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lige min tanke, Thomas Østergaard. - og så hedder det 'knubbede ord" - og hvorfor er stort set alle historierne fra Politiken? Kan Information ikke mønstre nogle hjemmegroede eksempler?

Thomas Østergaard

Tjoh, nu har Politiken vel alle dage slået sig stort op på kulturstoffet, og Information startede først et halvt århundrede senere som lille borgerlig modstandsavis i konstant pengemangel, så det er vel ikke så mærkeligt at Politiken er mere leveringsdygtig i historisk bemærkelsesværdige anmeldelser.

Ang. "knubbede ord" tror jeg ikke meningen har været at begå karaktermord på salig Brandes, men det er nok lovlig tidstypisk at man ikke føler trang til at researche nærmere eller omtænke formuleringen (evt. til en antydning) når nu personen/tiden passer ind i virkelighedsfilteret.

En passende straf , kunne være flg: Man tør knapt gisne om, hvad det egentligt var i Brandes beskrivelse der gav anledning til at tænke homofili.

Journalisterne burde nok i stedet have understreget det historiske aspekt: det er formodentlig her første gang vi ser en kulturradikal beskylde en nationalist for ikke at være stueren.