Læsetid: 4 min.

Chefredaktør opfordrer aviserne til at tage en pause fra anmelderiet

Oliver Stilling, chefredaktør på onlinemagasinet Føljeton og tidligere journalist på Information og Politiken, sender dagbladenes anmeldelsesinstitution en opfordring: Luk lortet ned, tape det til, forsegl det. Sejl lageret af endnu ikke udgivne anmeldelser langt ud og sænk dem på dybt vand. Han tror, der vil komme noget smukt ud af det
6. oktober 2017

Hvis dagbladene droppede anmeldelserne, er mit bud, at der ikke ville gå lang tid, før de blev genindført. Og nu, hvor jeg ligger i den her lidt for hårde og lidt for korte seng på den mørke side af midnat på det billigste hotel i den her forblæste provinsby ude på Vestkysten og kan høre nogen, der tobakshoster i vedvarende intervaller ude på strøggaden bag mine tykke, tykke, nikotintunge gardiner (jeg bad ellers om et ikkerygerværelse) og prøver at mærke efter, om jeg overhovedet har en holdning til temaet anmeldelser, slår tanken mig: Luk alle anmeldelser i et år! Sæt en stopper for dem, la’ helt vær’ at trykke dem.

Genren er træt og hiver efter vejeret. Anmeldelserne bliver smurt for tyndt ud på for mange mennesker, der ikke kan skrive, ikke kan analysere, ikke kan formidle eller ikke kan underholde. Luk lortet ned, tape det til, forsegl det. Sejl lageret af endnu ikke udgivne anmeldelser langt ud og sænk dem på dybt vand. Jeg tror, der vil komme noget smukt ud af det, Det er det, der hedder ’at starte på en frisk’.

Luft skulle være så sundt

Når det er sagt, tror jeg, at en fastfrysning af anmeldelsesbilledet, en midlertidig dumpning, ville gå hen over hovedet på flere mennesker, end aviserne er klar over. De gamle trofaste die hard-abonnenter, som holder dagbladene i live med deres begejstring, ejerfornemmelse og følelse af et tilhørsforhold, ville selvfølgelig lægge mærke til de mange tomme pladser i kulturtillæggene.

De ville bemærke al den luftige, blanke spalteplads (for den skal da bevares, luft skulle være så sundt), og måske vil de så begynde at fantasere om, hvad der KUNNE have stået, hvilke anmeldelser der VILLE være blevet skrevet. For produktionen af anmeldelsesbart materiale ville jo ikke blive sat i bero, bare fordi det ikke blev anmeldt i dagbladene.

Billedkunstnere ville fortsætte med at male, filminstruktører ville blive ved med at lave film, og forfattere ville blive ved med at skrive bøger. Hvis man udelukkende producerede sin kunst for, at en eller anden mere eller mindre tilfældig filejs eller hattedame m/k, der stylter sig op på andres bekostning, skulle anmelde det, ville man jo være masochist. Men det er der formentlig flere, der er, end man skulle tro.

Amerikaneren Barnett Newman, som var en af de store billedkunstnere inden for den abstrakte ekspressionisme, sagde altid, at den egentlige årsag til, at en kunstner maler, er, at han så har noget at kigge på. Hans landsmand og kollega Clyfford Still blev engang spurgt, om han var bekymret for, om hans kunst nåede ud til masserne.

»Overhovedet ikke,« svarede han, »det er det, vi har tegneserierne til.«

»Så du maler for din egen skyld?« lød næste spørgsmål. »Ja,« svarede Clyfford Still.

Da den nu 87-årige Jasper Johns tidligt i sin malerkarriere skulle prøve at forklare, hvad han mente om reaktionen fra sit store publikum, svarede han, at han godt kunne lide opmærksomheden, »og jeg tænkte, at det var interessant, at andre mennesker reagerede på mit arbejde, for indtil da gik jeg ud fra, at det mest kom mig ved«.

Det er vel dér, vi skal hen. Det er fint nok, at nogen har lyst til at anmelde eller vurdere kunst og kultur – det er et frit land – men det skal ikke være afsenderens årsag til at producere kunsten.

De unge er ligeglade

Hvis dagbladene droppede anmeldelserne, ville ikkeabonnenterne, dvs. det yngre segment, dem fra 35 år og nedefter, næppe lægge mærke til det. De er ligeglade, de orienterer sig ikke i aviserne på samme måde som de gamle.

Hvad dagblad X’s filmanmelder (vi kan jo kalde ham for Mortensen) mener om den seneste superheltefilm fra Hollywood rager dem en høstblomst, og her hjælper det ikke nødvendigvis Mortensen, at han ved alt om nouvelle vague eller har ekviperet væggene i sin stue med Sjællands største samling af dvd’er. Det, jeg siger, er: De unge couldn’t care less.

Når det er sagt (hvis jeg må bruge den formulering to gange i denne tekst), så er det klart, at der findes fremragende anmeldere. Og det er dem, som folk ville opdage, hvor meget de savnede, hvis de var ude af spalterne i et år. Men hvem er det, der siger, at de pågældende kritikeres anmelderivirksomhed kun kan være i et dagblad?

Hvis man interesserer sig for litteratur, og man er nysgerrig efter at vide, hvad Erik Skyum-Nielsen mener om Svend Åge Madsens seneste bog, så er det underordnet, hvor man læser hans anmeldelse.

Alt, hvad jeg nævnte før med Barnett Newman, Clyfford Still og Jasper Johns, læste jeg for et øjeblik siden i et opslag på Instagram. Det havde ikke haft større værdi for mig, hvis det stod i Politiken.

Men prøv nu at lukke anmeldelserne ned i et år og se, hvad der sker.

Serie

Et Danmark uden anmeldere

Avisanmeldelsen er under pres. Når nye medier skal genopfinde avisen på nettet, tager de ikke anmelderen med sig ind i fremtiden, og samtidig falder antallet af anmeldelser i dagbladene. Information har i denne serie skrottet vore egne anmeldelser og snakket med kunstnere og branche for at undersøge dagbladskritikkens rolle i dag – og hvad der ville ske uden den.

Seneste artikler

  • Ny forening vil styrke kunstkritik og anmelderi

    13. januar 2018
    Medier skal ikke bare orientere om aktualitet, men også debattere og diskutere samtiden. Derfor er professionelle, saglige kritikere uundværlige, mener ny paraplyorganisation, som vil arbejde for mere synlighed og bedre vilkår
  • Kulturredaktør: Kritik fungerer bedst, når det er et kærlighedsprojekt

    8. november 2017
    Kritikernes honorarer og vilkår er til debat. Informations kulturredaktør mener ikke, at professionen er let at sammenligne med andre deltidsjob, fordi der i kulturkritikkens dna er en særlig kærlighed til stoffet, siger hun. ’Kritik mister helt sin mening, når det bliver samlebåndsarbejde’
  • Hvis kritikken skal være uafhængig og fri, hvorfor skal kritikeren så have løn?

    3. november 2017
    De færreste danske kritikere kan få anmelderi som hovedbeskæftigelse til at løbe rundt. Spørgsmålet er, om de overhovedet skal det. Og mere radikalt: Om de i det hele taget skal have løn for deres arbejde. For hvis kritikken skal være fri, skal den så koste penge?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu