Læsetid: 6 min.

Dagbladenes anmeldere skal forny sig, hvis de vil overleve de gratis bruger- og amatøranmeldelser

I et medielandskab, hvor gratis bruger- og amatøranmeldelser boomer, må dagbladenes kulturanmeldere genopfinde sig selv, hvis de vil klare konkurrencen – for eksempel ved at tage emojis eller podcast i brug. Det var budskabet ved den internationale konference ’Fremtidens kulturjournalistik’
’Louisianas aktuelle udstilling ’The Cleaner’ (Marina Abramović. Indtil den 22. oktober, red.) leverer vidnesbyrd om begge dele. Både det dybe, historiske udtræk fra en imponerende stor værkproduktion, der har stået på i mere end et halvt århundrede, og de mere aktuelle museumsproduktioner i storskala. Det er oplysende og elegant lavet, men det er ikke uden problemer’, skrev Rune Gade i juni i en klassisk anmeldelse her i avisen. Og netop den klassiske anmeldelse er under pres.

’Louisianas aktuelle udstilling ’The Cleaner’ (Marina Abramović. Indtil den 22. oktober, red.) leverer vidnesbyrd om begge dele. Både det dybe, historiske udtræk fra en imponerende stor værkproduktion, der har stået på i mere end et halvt århundrede, og de mere aktuelle museumsproduktioner i storskala. Det er oplysende og elegant lavet, men det er ikke uden problemer’, skrev Rune Gade i juni i en klassisk anmeldelse her i avisen. Og netop den klassiske anmeldelse er under pres.

Marina Abramović Archives/Louisiana

11. oktober 2017

»Har du et godt råd til, hvordan kulturlivet fanger flere unge?« spørger en kvinde bag et kamera og peger en lodden mikrofon mod en ung kvinde med lyst, krøllet hår og næsepiercing. Hun tænker sig om og svarer:

»De skal få unge mennesker til at skrive om kultur. Gamle mennesker er kedelige. De kunne få nogle unge mennesker, som ved, hvad de laver, til at skrive om det, de synes, er mega fedt. Det tror jeg ville gøre en stor forskel.«

Videoen af kvinden bliver projiceret op på et stort lærred på Store Scene på Aarhus Teater. I dag udgør teatret rammen om den internationale konference ’Fremtidens kulturjournalistik’. Her skal oplægsholdere diskutere, hvordan kulturkritikken kan imødegå de udfordringer, den står over for.

Der er en lettere fortvivlet stemning blandt de kulturjournalister, kommunikationsmedarbejdere og studerende fra Aarhus Universitet, der er mødt op.

Læs også

I oplægget til i dag bliver udfordringerne nævnt: »Hurtige meninger og umiddelbare mavefornemmelser præger den offentlige debat, mens kvalificerede diskussioner ofte foregår i lukkede, relativt afgrænsede fora. Samtidig har den digitale medierevolution skabt et fragmenteret mediebillede, hvor den klassiske kulturjournalistik kan komme til kort.«

Og oplægget er ikke ubegrundet. Forretningsmodellen for danske dagblade har ændret sig, og læserne har vænnet sig til at få gratis indhold.

Ifølge en optælling over antallet af anmeldelser i de danske dagblade, som Information har lavet, er anmeldelsen presset på sin traditionelle platform.

Fra 15. august til 15. september 2007 kunne man i alt læse 826 anmeldelser i Jyllands-Posten, Berlingske, Politiken, Information og Weekendavisen. I samme periode i år lyder tallet på 529 anmeldelser. I alt er det et fald på 34 procent.

Derudover inkluderer nyere medier som Zetland, Format og Føljeton ikke anmeldelser i deres skriverier.

På det store lærred i Aarhus toner andre unge frem. Intervieweren spørger dem, hvor de finder artikler og anmeldelser om kultur. De svarer stort set allesammen, at de bruger Facebook. En enkelt ung mand foretrækker Politiken, fordi han godt kan lide deres »dybdegående kulturartikler«.

En anden ung pige med krøllet pandehår og mørkerøde læber kan også godt lide at læse avis og »sidde og fordybe sig«. »Men som studerende er det også dyrt at holde avis og nemt at komme på nettet,« smiler hun.

SoMe-manager

På The Guardian har de forsøgt at gentænke anmeldelsen for at imødekomme de unge. SoMe-manager på den britiske avis Eleni Stefani er fløjet ind fra London for at fortælle, hvordan hun og hendes kolleger arbejder på at genoplive den klassiske kulturanmeldelse.

Hun nævner et eksempel: da Jean-Michel Basquiat blev udstillet på Barbican Art Gallery i London.

»Hvis man er redaktør og ved, at Jean-Michel Basquiat udstiller, tænker man nok: Vi har brug for en kunstkritiker, som kan se udstillingen og anmelde den. Som SoMe-manager tænker jeg, at vi skal bruge en telefon og en venlig reporter, som kan lave noget fra udstillingen,« fortæller Eleni Stefani.

Derfor lavede hun en instagramhistorie, hvor en ung reporter gik rundt på Barbican Art Gallery og fortalte om Jean-Michel Basquiat og hans værker. Brugerne kommenterede, at de var vilde med anmeldelsen, selv om ordet ’anmeldelse’ aldrig blev nævnt af reporteren.

Den klassiske anmeldelse fungerer »perfekt« til de brugere, der i forvejen læser The Guardian, forklarer Eleni Stefani. 78 procent af dem, der læste den klassiske anmeldelse, som blev lagt ud på avisens hjemmeside, var faste læsere af avisen. Instagramhistorien nåede derimod ud til dem, der ikke var blandt de 78 procent – især unge.

»Det er ikke nødvendigvis målet, at folk skal videre ind på sitet, efter at de har været på Instagram – det er noget, vi er i gang med at måle og finde ud af. Men instagramhistorien betød, at vi kom ud til en større målgruppe, og det er positivt, uanset om de klikker sig ind på The Guardian eller ej,« fortæller Eleni Stefani.

Nete Nørgaard Kristensen, lektor i medievidenskab på Københavns Universitet, istemmer. Unge mennesker læser i mindre grad avis – og dermed også anmeldelser – sammenlignet med deres forældre og bedsteforældre. Det må aviserne »forholde sig til og forsøge at finde deres plads i«, siger Nete Nørgaard Kristensen. Det er netop det, The Guardian gør, fortsætter hun.

Festsang og emojis

Anders Lange, underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er en af de danske forskere, der arbejder aktivt med at nå den unge målgruppe. Han har en selfiestang med, så han kan tage et billede af sig selv og publikum. »Kan I ikke rejse jer op og klappe,« siger han kækt. Så tager han et billede og lægger det på Facebook.

Anders Lange mener, i tråd med Eleni Stefani, at anmeldelsen skal forny sig, hvis den vil klare sig i konkurrencen med gratis anmeldelser og ikkebetalingsparate unge. Han er workshopleder for pilotprojektet Gentænk Teateranmeldelsen, hvor otte teateranmeldere – de fleste amatører – eksperimenterer med alternative anmeldelsesgreb.

Projektet skal vise, at »der er masser af kvalificeret og nytænkende teaterkritik på vej, hvor substansen i anmeldelsen overlever, selv om formen bliver decentral og spraglet«, siger han.

Læs også

Han har taget et eksempel med. Det er en anmeldelse, hvor der kun er brugt emojis. De farverige tegn og tegninger gengiver teaterstykket Morph og slutter med fem stjerner.

»Den klassiske anmeldelse står på en piedestal. Den kan noget, og den er vigtig, men i dag befinder journalistik sig i et flow. Derfor har jeg sammen med anmelderne fra projektet fundet en masse alternative måder, man kan gribe anmeldelsen an på. Vi har anmeldt gennem en festsang, emojis, Twitter og podcast. Vi har prøvet en masse forskelligt for at finde ud af, hvor langt man kan fastholde den substantielle, faglige anmeldelse i andre formater, så de er tilgængelige for publikum, som ikke læser dagblade,« siger Anders Lange.

Han mener, at anmeldelser i nye formater på sociale platforme er nødvendige, hvis man fortsat skal trække folk i teatret. »De klassiske anmeldere er en uddøende race på aviserne.«

Det store udyr

Hos de etablerede medier foregår der også fornyelse. Det peger flere af oplægsholderne på – blandt andet Gitte Ørskou, direktør for Kunsten i Aalborg og formand for Statens Kunstfond, og Jakob Steen Olsen, teaterredaktør og anmelder på Berlingske.

De nævner Politikens Poptillæg, hvor forskellige gæster diskuterer populærkultur, og Berlingske, hvor debattører anmelder. Begge nytænkende tiltag.

Berlingske ændrede deres anmeldelsesstrategi, fordi de ville have mere »personlige«, »samfundskritiske« og »holdningsprægede« anmeldelser i avisen. Kritikere mente dog, at det ville ske på bekostning af de faglige anmeldelser, fordi avisen ikke ville øge antallet af anmeldelser.

Jakob Steen Olsen fortæller, at han sad i sit lille hus i Sverige, da han hørte, at Berlingskes kulturredaktør, Anne Sophia Hermansen, ville rykke debattører ind som anmeldere.

»Nu kom det store udyr, Anne Sophia Hermansen, og jeg vidste ikke, om det betød, at jeg var blevet fyret,« fortæller Jakob Steen Olsen.

»Men brugt på den rigtige måde er Anne Sophia Hermansen faktisk ikke så langt ude, som jeg tænkte i begyndelsem. Alt for mange anmeldelser slutter med den æstestiske dom. Vi har styr på vores shit på den måde, men hvad vil afsenderne med det? Det skylder vi kulturlivet og læserne at svare på. Hvad bidrager værkerne med til samfundet? Kunsten handler faktisk om noget.«

Læs også

Nogenlunde samme pointe går igen hos Gitte Ørskou. Hun mener, at anmeldere og kulturjournalister er for sort-hvide i deres tilgang til kunst. De forenkler kunsten og mister derved en del af substansen:

»Der mangler tillid til læserne om, at de kan forstå og er kvalificerede brugere af kunsten. Der er brug for, at vi bevarer kompleksiteten, og at vi sætter kunsten ind i en kunsthistorisk sammenhæng. Hvorfor får man ikke en krigshistoriker til at anmelde Simone Åberg Kærn?« spørger hun retorisk.

Ifølge Nete Nørgaard Kristensen må de etablerede nyhedsmedier og deres anmeldere forholde sig til det ændrede kulturkritiske landskab og finde ud af, hvordan de kan bidrage. En strategi er at satse på deres kulturskribenters faglighed og ekspertise og på den måde differentiere sig fra andre nyhedsmedier og almindelige kulturbrugeres lægmandsperspektiv.

»For nogle typer af kulturlæsere vil det stadig være vigtigt med fagligt forankrede kulturanmeldere.«

»Det behøver ikke at gå op i emoji-anmeldelser og podcasts, før kulturanmeldelser er berettiget,« fortsætter Nete Nørgaard Kristensen. Det handler om, at kulturanmeldelserne »finder deres plads«.

Serie

Et Danmark uden anmeldere

Avisanmeldelsen er under pres. Når nye medier skal genopfinde avisen på nettet, tager de ikke anmelderen med sig ind i fremtiden, og samtidig falder antallet af anmeldelser i dagbladene. Information har i denne serie skrottet vore egne anmeldelser og snakket med kunstnere og branche for at undersøge dagbladskritikkens rolle i dag – og hvad der ville ske uden den.

Seneste artikler

  • Ny forening vil styrke kunstkritik og anmelderi

    13. januar 2018
    Medier skal ikke bare orientere om aktualitet, men også debattere og diskutere samtiden. Derfor er professionelle, saglige kritikere uundværlige, mener ny paraplyorganisation, som vil arbejde for mere synlighed og bedre vilkår
  • Kulturredaktør: Kritik fungerer bedst, når det er et kærlighedsprojekt

    8. november 2017
    Kritikernes honorarer og vilkår er til debat. Informations kulturredaktør mener ikke, at professionen er let at sammenligne med andre deltidsjob, fordi der i kulturkritikkens dna er en særlig kærlighed til stoffet, siger hun. ’Kritik mister helt sin mening, når det bliver samlebåndsarbejde’
  • Hvis kritikken skal være uafhængig og fri, hvorfor skal kritikeren så have løn?

    3. november 2017
    De færreste danske kritikere kan få anmelderi som hovedbeskæftigelse til at løbe rundt. Spørgsmålet er, om de overhovedet skal det. Og mere radikalt: Om de i det hele taget skal have løn for deres arbejde. For hvis kritikken skal være fri, skal den så koste penge?

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Ud fra de sparsomme oplysninger, der gives i artiklen, lyder konferencen om "Fremtidens kulturjournalistik" til at være én af den type konferencer, der måske kan give lidt generel inspiration, men bortset fra det stort set ikke kan bruges til noget som helst i praksis. Ud over måske også at skabe nogle kontakter.

Hvis man skal give et svar på spørgsmålet om, hvordan kulturkritikken kan imødegå de udfordringer, den står over for, må svaret gives langt mere præcist og konkret i forhold til det medie, f.eks. et bestemt dagblad, som man ønsker at give et svar i forhold til.

Dagbladet Politiken har som eksempel klaret sig forholdsvis godt med hensyn til oplaget, i gruppen af store omnibusaviser, ved at prioritere deres status af "menighedsavis" højt, og det er, ud fra journalistiske kriterier, sket på godt og ondt Det er sket ved bl.a. at prioritere meningsstoffet, analyser o. lign. højere end hidtil.

Som Nete Nørgaard Kristensen gør opmærksom på, må de etablerede nyhedsmedier og deres anmeldere forholde sig til det ændrede kulturkritiske landskab og finde ud af, hvordan de kan bidrage. Selvfølgelig er det også en god strategi at satse på deres kulturskribenters faglighed og ekspertise og på den måde differentiere sig fra andre nyhedsmedier og almindelige kulturbrugeres lægmandsperspektiv. Udsagnene er dog udtryk for generelle banalitetet, der ikke siger ret meget i forhold til det enkelte dagblads situation her og nu.

Forudsætningen for at kunne træffe kvalificerede valg er en grundig viden om behov og ønsker hos dagbladets læsere her og nu og kvalificerede formodninger i forhold til den nærmeste fremtid. Det kan kun ske på baggrund af en kombination af grundige kvalitative og kvantitative undersøgelser.

Steffen Gliese

Det er meget enkelt: skriv langt, skriv indsigtsfuldt og detaljeret, træk tråde, skab kontekst, oplys.

Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Toft Sørensen og Lars Madsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Gitte Ørskov citeres for at mene:
»Der mangler tillid til læserne om, at de kan forstå og er kvalificerede brugere af kunsten. Der er brug for, at vi bevarer kompleksiteten, og at vi sætter kunsten ind i en kunsthistorisk sammenhæng. Hvorfor får man ikke en krigshistoriker til at anmelde Simone Åberg Kærn?« spørger hun retorisk.

Problemet med forslaget er, at en krigshistoriker næppe har den blanding af mod og kunsthistorisk viden, der skal til at behandle hendes værker i deres rette sammenhæng, hvilket de fleste af dagbladenes anmeldere tilsvarende mangler.

Men langt om længe: I sin bredere perspektiverende artikel "Kunstens slagmarker" i Information satte Rune Gade på fremragende vis Simone Aaberg Kærns Bataljemaleri ind i den rette sammenhæng:

"Simone Aaberg Kærn tilfredsstillede ikke bestillerens ideer om et bataljemaleri, endsige Forsvarets idé om krig som en blodløs begivenhed uden ofre. Hele forløbet kan betragtes som en kunstnerisk intervention, der har haft til hensigt at aktivere sådanne stridigheder, som i øvrigt er særdeles velkendte inden for kunsthistorien".
https://www.information.dk/kultur/2016/12/kunstens-slagmarker

Værket skal selvfølgelig ses som interventionskunst, hvor processer og begivenheder omkring selve maleriets tilblivelse er mindst lige så centrale for en forståelse af værket, som det maleri der kommer op at hænge på en væg.

Dagbladet Information har for øvrigt været flittige bidragere til hendes værk med flere forskellige typer af artikler om forsvarets afvisning af hendes skitser til et maleri. Hun fik som forventet godt gang i dagbladenes bidrag til hendes værk. De reagerede som forventet fra hendes side.

Bjarne Toft Sørensen

Steffen Gliese: Jeg har personligt de samme forventninger til anmeldelser som dig, men som tidligere underviser på medieområdet må jeg desværre nok konstatere, at der med tiden bliver stadig færre med den slags forventninger på dagbladenes område. Desværre er der endnu ikke gode alternative specialmagasier på nettet på skønlitteraturens område, og så bliver alternativet at læse anmeldelserne i de litterære tidsskrifter.

Anders Sørensen

@Steffen Gliese, at skrive langt er vel ikke et succeskriterie i sig selv. "Skriv indsigtsfuldt" er derimod - og i virkeligheden er det vel det eneste kriterie, der skal opfyldes. Eller rettere: Skriv underholdende og indsigtsfuldt. Erstat eventuelt "underholdende" med "godt".

Johnny Winther Ronnenberg

Anmeldelser af skønlitteratur bør efter min mening ikke udsættes for sammenlignende litteratur analyser, men bør kun beskrive bogen og en vurdering af hvorfor man skal læse den og det er altid subjektivt.

Mens faglitteratur, som jeg er mest tilbøjelig til at læse, bør til gengæld ske af en med forstand på faget, som kan give en faglig vurdering af styrker og svagheder, med en kort forklaring på hvor manglerne er og hvad der burde være uddybet nærmere.

Det er uhyre sjældent at jeg får lyst til at købe en bog ud fra "den mindst ringes" anmeldelser, så jeg skimmer dem kun overfladisk.

Steffen Gliese

Jeg kan kun huske, at en eneste anmeldelse i en avis nogensinde har været udslagsgivende for, at jeg købte den pågældende bog (det er noget andet med teaterforestillinger, som er noget mere komplekst: det er ikke gode eller dårlige anmeldelser, men det, der står mellem linjerne, der afgør det).
Det drejede sig om Carsten Jensens anmeldelse af Peer Hultbergs "Requiem" - den bog, som er den, man skal læse, hvis man kun skal læse én eneste.

Ellers er jeg absolut for sammenlignende analyser, der indskriver et værk i en tradition.