Læsetid: 6 min.

Dagbladenes anmeldere skal forny sig, hvis de vil overleve de gratis bruger- og amatøranmeldelser

I et medielandskab, hvor gratis bruger- og amatøranmeldelser boomer, må dagbladenes kulturanmeldere genopfinde sig selv, hvis de vil klare konkurrencen – for eksempel ved at tage emojis eller podcast i brug. Det var budskabet ved den internationale konference ’Fremtidens kulturjournalistik’
’Louisianas aktuelle udstilling ’The Cleaner’ (Marina Abramović. Indtil den 22. oktober, red.) leverer vidnesbyrd om begge dele. Både det dybe, historiske udtræk fra en imponerende stor værkproduktion, der har stået på i mere end et halvt århundrede, og de mere aktuelle museumsproduktioner i storskala. Det er oplysende og elegant lavet, men det er ikke uden problemer’, skrev Rune Gade i juni i en klassisk anmeldelse her i avisen. Og netop den klassiske anmeldelse er under pres.

’Louisianas aktuelle udstilling ’The Cleaner’ (Marina Abramović. Indtil den 22. oktober, red.) leverer vidnesbyrd om begge dele. Både det dybe, historiske udtræk fra en imponerende stor værkproduktion, der har stået på i mere end et halvt århundrede, og de mere aktuelle museumsproduktioner i storskala. Det er oplysende og elegant lavet, men det er ikke uden problemer’, skrev Rune Gade i juni i en klassisk anmeldelse her i avisen. Og netop den klassiske anmeldelse er under pres.

Marina Abramović Archives/Louisiana

11. oktober 2017

»Har du et godt råd til, hvordan kulturlivet fanger flere unge?« spørger en kvinde bag et kamera og peger en lodden mikrofon mod en ung kvinde med lyst, krøllet hår og næsepiercing. Hun tænker sig om og svarer:

»De skal få unge mennesker til at skrive om kultur. Gamle mennesker er kedelige. De kunne få nogle unge mennesker, som ved, hvad de laver, til at skrive om det, de synes, er mega fedt. Det tror jeg ville gøre en stor forskel.«

Videoen af kvinden bliver projiceret op på et stort lærred på Store Scene på Aarhus Teater. I dag udgør teatret rammen om den internationale konference ’Fremtidens kulturjournalistik’. Her skal oplægsholdere diskutere, hvordan kulturkritikken kan imødegå de udfordringer, den står over for.

Der er en lettere fortvivlet stemning blandt de kulturjournalister, kommunikationsmedarbejdere og studerende fra Aarhus Universitet, der er mødt op.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Ud fra de sparsomme oplysninger, der gives i artiklen, lyder konferencen om "Fremtidens kulturjournalistik" til at være én af den type konferencer, der måske kan give lidt generel inspiration, men bortset fra det stort set ikke kan bruges til noget som helst i praksis. Ud over måske også at skabe nogle kontakter.

Hvis man skal give et svar på spørgsmålet om, hvordan kulturkritikken kan imødegå de udfordringer, den står over for, må svaret gives langt mere præcist og konkret i forhold til det medie, f.eks. et bestemt dagblad, som man ønsker at give et svar i forhold til.

Dagbladet Politiken har som eksempel klaret sig forholdsvis godt med hensyn til oplaget, i gruppen af store omnibusaviser, ved at prioritere deres status af "menighedsavis" højt, og det er, ud fra journalistiske kriterier, sket på godt og ondt Det er sket ved bl.a. at prioritere meningsstoffet, analyser o. lign. højere end hidtil.

Som Nete Nørgaard Kristensen gør opmærksom på, må de etablerede nyhedsmedier og deres anmeldere forholde sig til det ændrede kulturkritiske landskab og finde ud af, hvordan de kan bidrage. Selvfølgelig er det også en god strategi at satse på deres kulturskribenters faglighed og ekspertise og på den måde differentiere sig fra andre nyhedsmedier og almindelige kulturbrugeres lægmandsperspektiv. Udsagnene er dog udtryk for generelle banalitetet, der ikke siger ret meget i forhold til det enkelte dagblads situation her og nu.

Forudsætningen for at kunne træffe kvalificerede valg er en grundig viden om behov og ønsker hos dagbladets læsere her og nu og kvalificerede formodninger i forhold til den nærmeste fremtid. Det kan kun ske på baggrund af en kombination af grundige kvalitative og kvantitative undersøgelser.

Steffen Gliese

Det er meget enkelt: skriv langt, skriv indsigtsfuldt og detaljeret, træk tråde, skab kontekst, oplys.

Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Toft Sørensen og Lars Madsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Gitte Ørskov citeres for at mene:
»Der mangler tillid til læserne om, at de kan forstå og er kvalificerede brugere af kunsten. Der er brug for, at vi bevarer kompleksiteten, og at vi sætter kunsten ind i en kunsthistorisk sammenhæng. Hvorfor får man ikke en krigshistoriker til at anmelde Simone Åberg Kærn?« spørger hun retorisk.

Problemet med forslaget er, at en krigshistoriker næppe har den blanding af mod og kunsthistorisk viden, der skal til at behandle hendes værker i deres rette sammenhæng, hvilket de fleste af dagbladenes anmeldere tilsvarende mangler.

Men langt om længe: I sin bredere perspektiverende artikel "Kunstens slagmarker" i Information satte Rune Gade på fremragende vis Simone Aaberg Kærns Bataljemaleri ind i den rette sammenhæng:

"Simone Aaberg Kærn tilfredsstillede ikke bestillerens ideer om et bataljemaleri, endsige Forsvarets idé om krig som en blodløs begivenhed uden ofre. Hele forløbet kan betragtes som en kunstnerisk intervention, der har haft til hensigt at aktivere sådanne stridigheder, som i øvrigt er særdeles velkendte inden for kunsthistorien".
https://www.information.dk/kultur/2016/12/kunstens-slagmarker

Værket skal selvfølgelig ses som interventionskunst, hvor processer og begivenheder omkring selve maleriets tilblivelse er mindst lige så centrale for en forståelse af værket, som det maleri der kommer op at hænge på en væg.

Dagbladet Information har for øvrigt været flittige bidragere til hendes værk med flere forskellige typer af artikler om forsvarets afvisning af hendes skitser til et maleri. Hun fik som forventet godt gang i dagbladenes bidrag til hendes værk. De reagerede som forventet fra hendes side.

Bjarne Toft Sørensen

Steffen Gliese: Jeg har personligt de samme forventninger til anmeldelser som dig, men som tidligere underviser på medieområdet må jeg desværre nok konstatere, at der med tiden bliver stadig færre med den slags forventninger på dagbladenes område. Desværre er der endnu ikke gode alternative specialmagasier på nettet på skønlitteraturens område, og så bliver alternativet at læse anmeldelserne i de litterære tidsskrifter.

Anders Sørensen

@Steffen Gliese, at skrive langt er vel ikke et succeskriterie i sig selv. "Skriv indsigtsfuldt" er derimod - og i virkeligheden er det vel det eneste kriterie, der skal opfyldes. Eller rettere: Skriv underholdende og indsigtsfuldt. Erstat eventuelt "underholdende" med "godt".

Johnny Winther Ronnenberg

Anmeldelser af skønlitteratur bør efter min mening ikke udsættes for sammenlignende litteratur analyser, men bør kun beskrive bogen og en vurdering af hvorfor man skal læse den og det er altid subjektivt.

Mens faglitteratur, som jeg er mest tilbøjelig til at læse, bør til gengæld ske af en med forstand på faget, som kan give en faglig vurdering af styrker og svagheder, med en kort forklaring på hvor manglerne er og hvad der burde være uddybet nærmere.

Det er uhyre sjældent at jeg får lyst til at købe en bog ud fra "den mindst ringes" anmeldelser, så jeg skimmer dem kun overfladisk.

Steffen Gliese

Jeg kan kun huske, at en eneste anmeldelse i en avis nogensinde har været udslagsgivende for, at jeg købte den pågældende bog (det er noget andet med teaterforestillinger, som er noget mere komplekst: det er ikke gode eller dårlige anmeldelser, men det, der står mellem linjerne, der afgør det).
Det drejede sig om Carsten Jensens anmeldelse af Peer Hultbergs "Requiem" - den bog, som er den, man skal læse, hvis man kun skal læse én eneste.

Ellers er jeg absolut for sammenlignende analyser, der indskriver et værk i en tradition.