Læsetid: 8 min.

Derfor er forfatteren John Green et hit blandt unge: ’Det er, som om han virkelig kender os. Altså virkelig. Man kan slet ikke mærke, at han er voksen’

Den amerikanske forfatter og videoblogger John Green er en sensation blandt teenagere. Vi har spurgt tre inkarnerede fans hvorfor
Gertrud Vangsø, Karoline T. Lau og Astrid Sihm Larsen mødes hver uge på Hovedbiblioteket for at læse og lave podcast om litteratur til unge. De er alle tre store fans af John Green.

Gertrud Vangsø, Karoline T. Lau og Astrid Sihm Larsen mødes hver uge på Hovedbiblioteket for at læse og lave podcast om litteratur til unge. De er alle tre store fans af John Green.

Sille Veilmark

12. oktober 2017

Den amerikanske forfatter og videoblogger John Green har mere end otte millioner følgere på Facebook, Twitter og Youtube, hans navn er fast inventar på The New York Times’ bestsellerliste, og romanen En flænge i himlen er blevet oversat til 47 sprog og solgt i mere end ni millioner eksemplarer.

Hvorfor?

Fordi John Green ikke alene skriver om at være ung, snotforvirret og forelsket, men også om kræft, depression og død. Han leverer litterære livslektioner, men moraliserer aldrig.

Sådan lyder det fra tre inkarnerede fans, Gertrud Vangsø, Astrid Sihm Larsen og Karoline T. Lau. De mødes hver uge på Hovedbiblioteket for at læse og lave podcast om litteratur til unge. Og i denne uge også for at forklare Information, hvorfor John Green er det absolut største for læsende teenagere anno 2017.

Gertrud Vangsø Buchhave

14 år, bor med sin mor, far, lillebror og lillesøster på Vesterbro. Gertrud spiller tennis og ser serier og film i sin fritid. 

Sille Veilmark
– Hvorfor læser du John Green?

»Det er absolut umuligt for mig at lade være. Man bliver fuldstændig opslugt af fortællingerne. Og man er som læser aldrig i tvivl om, at der er en større mening med dem: John Green er en forfatter, der altid har et budskab med sine bøger, de er en slags livslektioner. Hvor En flænge i himlen (fra 2012, filmatiseret i 2014, red.) handler om nærvær, kræft, død og om at sige farvel, så handler det i Endnu en Kathrine (fra 2006, red.) om at turde gøre noget, der giver nuet betydning. Det er op til mig at bestemme, hvad der giver mit liv værdi. Det er sådan nogle ting, man lærer af at læse John Green. Og det bliver aldrig moraliserende, som det gør, når ens forældre eller skolelærer vil lære én om livet og den slags.«

– Hvordan adskiller han sig fra andre forfattere, der skriver til og om teenagere?

»Han tør tage fat i de problemer og emner, som mange måske er bange for. Og som mange voksne tror, at teenagere ikke kan rumme. Men vi ved jo godt, at mennesker dør. Vi ved godt, at vores forældre kan blive syge og dø. Eller at vi selv kan få en depression og den slags. Jeg tror, det er vigtigt, at vi også får lov til at læse om den slags uden omsvøb. Vi er jo nødt til at forberede os på, at de svære ting også kommer til at ramme os en dag. Det tror jeg, John Greens forfatterskab hjælper mange med. Han er ikke bange for at udfordre os og skrive om eksempelvis kræftsygdom, død og psykisk sygdom. Og han tør blande det med humor og ironi. Jeg vidste ikke, at jeg kunne grine og græde samtidig, før jeg begyndte at læse John Green.«

– Hvilken bog er din favorit?

»Paper Towns er min favorit. Eller Gåden om Alaska. Men jeg er også bare virkelig glad for En flænge i himlen. Det er ret svært at vælge én, synes jeg. De har jo alle sammen lært mig noget vigtigt.«

– Følger du John Green på de sociale medier? Og hvis ja, så hvorfor?

»Jeg har ikke Twitter, men jeg følger ham på Facebook og Youtube. Jeg er ret nysgerrig på ham som menneske. Det er spændende at få indblik i, hvad det er for en person, der står bag alt det her. Men det er alligevel først og fremmest bøgerne, det handler om for mig.«

– Hvad læser du ellers?

»Jeg er ret vild med romantik, realisme og gysere. Jennifer Niven er også en forfatter, der tør skrive om tabuiserede emner som selvmord eller fedme. Jeg kan også godt lide Stephen King, men mange af hans bøger er stadig lidt for svære, synes jeg.«

– John Green bliver ofte beskrevet som en forfatter, der ikke alene skriver til og om teenagere, men en forfatter, der giver stemme til jeres generation. Hvad tænker du om det?

»Det tror jeg, han gør. Det er, som om han kender os. Altså virkelig. Man kan slet ikke mærke, at han er voksen. Og alle ved, hvem han er. Jeg synes, at det fedeste ved John Greens bøger er, at de ikke kun sætter samtaler om eksempelvis kræft i gang. Han formår også at hive hverdagsproblemer op på et andet niveau. Han breder det hele ud og gør det større.«

John Green skriver om kærlighed i den digitale tidsalder – og i et sprog som de unge kan kende sig selv i.
Læs også

Astrid Sihm Larsen

15 år. Bor med sin mor og katten Missu på Amager. Astrid har fritidsjob i Fakta, og hendes yndlingsfag er tysk. 

Sille Veilmark
– Hvorfor læser du John Green?

»Jeg var ikke så god til at læse i lang tid ad gangen, før jeg begyndte at læse John Green. Men det var, som om tiden bare stod stille, da jeg første gang læste En flænge i himlen. Den handler om en pige og en dreng – og én af dem er kræftsyg og skal dø. De her bøger er ikke helt normale bøger. De får alle følelser og tanker frem på én gang. At læse John Green er som at få et stort varmt knus, hvis du forstår?«

– Hvad er det, der gør dem til ’ikke normale’ bøger?

»Jeg elsker sukkersød romantik og alle de klassiske ’dreng møder pige’-fortællinger. Men hos John Green er det altid mere end det. En flænge i himlen handler om kærlighed mellem to unge mennesker, men det handler jo også om meget mere end det – om kræftsygdom, psykiske problemer og død. Jeg bliver helt varm indeni, når jeg læser hans bøger, for der er altid også meget humor i det svære og alvorlige.­ Men på sådan en underspillet måde, der ikke bliver kikset.«

– Hvad læser du ellers?

»Lige nu læser jeg Anna Todds After-serie, der handler om forelskelse. Jeg har også forsøgt at læse de bøger, min mor læste, da hun var ung. Men de er lidt for seriøse og tørre, synes jeg, så det er kun, når jeg keder mig i sommerhuset, jeg læser i dem.«

– Hvad er det for nogle karakterer, vi møder hos John Green?

»De er tit outsidere eller nørder, de har tit svært ved at passe ind. Det er, som om de altid formår at reflektere et eller andet i mig som læser. Uanset hvor forskellige de er, så kan jeg se mig selv i dem. Jeg er selv blevet mobbet og har følt mig meget ensom, da jeg var yngre. Og det hjalp mig at læse bøger som En flænge i himlen eller Paper Towns. De viste mig ligesom, at ensomheden ikke er en evig tilstand, men noget, der kan holde op – for alting kan jo forandre sig, ikke? Man kan starte på en ny skole, man kan få nye venner, eller måske blive forelsket. Og ensomhed er ikke kun en dårlig ting, den kan også give plads og ro til en anden eftertænksomhed. Det er vigtigt, at teenagere får plads til det, tror jeg. Så forstår man, at ens problemer ikke er unikke – og så føler man sig mindre alene.«

– Vil du blive ved med at læse John Green, når du bliver ældre og vokser ud af teenagelivet?

»Det tror jeg, ja. For bøgerne handler jo ikke bare om at være ung i år 2017, men også om mere almene ting – om venskab, død, kærlighed. Det er ikke kun teenagere, der har brug for at læse om den slags, vel? Jeg tror, at alle har brug for at blive mindet om, hvordan det var at være ung – og om, at alting kan ændre sig.«

Karoline T. Lau

15 år. Bor med sin mor, far og lillesøster på Vesterbro. Karoline spiller klaver og tennis i sin fritid og elsker al italiensk mad.

Sille Veilmark
– Hvorfor læser du John Green?

»Man er altid sikret en stor oplevelse, når man åbner en af hans bøger. Den er ikke så meget længere. Jeg tror ikke, han kan skrive noget dårligt. Det er ret kritisk, hvis hans nye bog skulle vise sig at være dårlig. Men man må være loyal som fan, og jeg har endnu ikke oplevet, at han har skuffet mig. Hver bog har været en stor oplevelse, de har alle taget mig igennem alle former for følelser og tanker. Det er John Green-stilen.«

– Hvad er det, der gør hans bøger til store læseoplevelser?

»Han skriver meget enkelt, men samtidig også meget originalt og uforudsigeligt. Jeg tror ikke, John Green skriver efter en eller anden genkendelig skabelon eller kedelig berettermodel, han sørger altid for at indbygge overraskende, men troværdige twists i historien og i kompositionen. Det er nyt, men også tit genkendeligt – historierne taler altid til et eller andet i vores liv og hverdag. Og så er karaktererne hos John Green ikke helteagtige skikkelser, de minder mest af alt om os – om ret almindelige unge mennesker, der har lidt svært ved at finde ud af tingene. John Green er sådan én, man kan se op til. Men ikke som en voksen eller en forældre, mere som en cool og klog ven.«

– Hvilken bog er din favorit?

»En flænge i himlen. Jeg plejer at låne bøger på biblioteket, fordi det bedre kan betale sig, når man læser meget. Men jeg var så vild med En flænge i himlen, at jeg var nødt til at eje et eksemplar selv, så jeg kunne læse den igen og igen. Jeg tror, John Greens bøger er for os, hvad dyre møbler eller Royal Copenhagen måske er for voksne. De viser, at man har god litterær stil.«

– Hvad betyder det for dig som fan, at John Green også er videoblogger og aktiv på de sociale medier?

»Det er lidt uinteressant, synes jeg. For mig er det hans bøger og de universer, han skaber dér, der er spændende og stort.«

– Hvad læser du ellers?

»Jeg læser alt, undtagen gys. Især sci-fi, fantasy og romantik. Jeg kan godt lidt Rick Riordan, Stephanie Perkins og J.K. Rowling, naturligvis. Jeg læser mest amerikansk og engelsk litteratur, det er, som om de bare skriver mere fængende end danske forfattere.«

– John Green bliver ofte beskrevet som en forfatter, der ikke alene skriver til og om teenagere, men en forfatter, der giver stemme til jeres generation. Hvad tænker du om det?

»Jeg tror, at mange af de forfattere, der skriver til og om teenagere, er en slags generationsstemmer. Også selv om de er voksne. De ved, hvad de taler om. Og man lærer ikke bare noget om livet, men også om sig selv, når man læser deres bøger. Når jeg om ti år tænker tilbage på, hvad der var vigtigt og stort i min ungdom, så vil jeg helt sikkert tænke på John Greens bøger. Han er god til at tage emner op, som mange ikke tør tale om. Det er vigtigt for mig – og sådan tror jeg, mange har det.«

Gertrud, Astrid og Karoline går alle i 9. klasse på Den Classenske Legatskole på Vesterbro. Deres podcast hedder Young Adults og kan findes her.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Andersen
Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

ingemaje lange

Hovedbiblioteket ....øh hvor? Aarhus,Aalborg, København eller vejle? Selvom man som læser godt ved, at hvis der ingen stedsangivelse er, så betyder det implicit København. Åbenbart verdens navle .
Manglendr stedsangivelse imidlertid udtryk for dårlig journalistik, hvis man ønsker status som landsdækkende. Og det optræder ofte i Inf. Desværre.

Anders Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Der er efterhånden mange om budet for indoktrinering af vores unge. En uendelig strøm af talende "robotter" på youtube er bare en. I det mindste lyder og tale John Green som en robot. Skræmmende, at unge lader sig slæbe ind i et uvirkeligt virtuelt univers på nettet uden nogen form for tilknytning til den virkelige verden. Al menneskelighed suges stille og roligt, men sikkert, ud af vores unge gennem mere og mere afhængighed af nettet og dets uendelige ligegyldigheder. Og vi er totalt forsvarsløs over for den udvikling.

Morten Balling

Jeg er 53 og er også fan af de to brødre. Crash Course er noget af det bedste, der er sket for menneskeheden og interneddet i mange år.