Læsetid 3 min.

Drama i DR Drama

Kommandobroen på DR’s flagskib er blevet affolket med et slag. Og det er langtfra rutine. DR står over for en svær krise, efter at hele dramaafdelingens ledelse begynder for sig selv – formentlig med udenlandsk hjælp.
Piv Bernth og hendes nærmeste medarbejdere forlader DR og starter for sig selv som Apple Tree Productions. Det efterlader DR-Drama i krise.

Piv Bernth og hendes nærmeste medarbejdere forlader DR og starter for sig selv som Apple Tree Productions. Det efterlader DR-Drama i krise.

Peter Hove Olesen
13. oktober 2017

Dramaafdelingen i Danmarks Radio har i næsten 20 år været institutionens nationale og internationale fyrtårn og uantastelige flagskib. Nu vil flagskibets ledelse sætte sit eget dramaskib i søen.

Torsdagens meddelelse om, at dramachef Piv Bernth, hendes souschef, Lars Hermann, og producenterne Dorte Riis Lauridsen, Anders Toft Andersen og Karoline Leth snart går fra borde, signalerer andet og mere end den sædvanlige og efterhånden nedslidte forklaring om, at ’de søger nye udfordringer’ ved at starte deres eget produktionsselskab.

Det signalerer en meget alvorlig krise for DR. Og meddelelsen er kommet som en bombe både inden for og uden for DR.

Krisen handler også om DR’s generelle krise og den helt reelle politiske trussel om at skære DR’s budget med op til en fjerdedel. DR Drama står med sine samlede omkostninger på 2-300 millioner for en pæn del af det samlede budget på 3,7 milliarder – og hvis man trækker DR’s faste driftsomkostninger fra, udgør DR Dramas budget den næststørste post efter DR Nyheders i de variable udsendelsesomkostninger.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Malan Helge
    Malan Helge
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Oluf Husted
    Oluf Husted
Eva Schwanenflügel, Malan Helge, David Zennaro, Dorte Sørensen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

SKAL DR kun være mikrofonholder og sendeflade for private produktionsselskaber????
Er det virkeligt regeringen og DF ønsker?

Jørn Andersen, Tove Lodal, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Steffen Gliese, Bjarne Tingkær og HC Grau Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Lad os håbe, vi kan vende tilbage til noget mere periodisk, noget mere teater - og så lade Nordisk Film producere en serie om året på en 6-8 afsnit.

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Uden DR Drama, intet DR.
Og ja, Dorte, de borgerlige har i dekader haft et kæmpe horn i siden på Danmarks Radio, DF især efter tv-serien 1864. Så de vil hellere end gerne se det hele smuldre :-(

Brugerbillede for ole rasmussen

Mig bekendt, så er den form for Drama som DR udbyder forældet. Ingen følger (kan ofte heller ikke) i dag serier på 50 minutter, som fortsætter i en uendelighed. Styrken ved Rejseholdet var, at det var afsluttede historier. Matador søndage er fortid. Det er kun anmelderene som holder øje med den slags tv. Selv fandt jeg Bedrag langtrukken og til tider kedelig, og Arvingerne har jeg slet ikke set.

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Ole Rasmussen, jeg droppede også anden sæson af "Bedrag" fordi plottet blev for usandsynligt og karakterenes handlinger ikke hang sammen med deres personlighed. Til gengæld burde du unde dig selv at se "Arvingerne", der var sgu smæk for skillingen, om man så må sige ;-)

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

DR Drama har storhedsvanvid efter min mening. At kunne strø løst om sig med 2-300 millioner kroner om året skaber storsnudet overklasse og ringe forståelse for besparelser og jævne menneskers licenspenge. Hvorfor skal DR Drama lege med HBO, Netflix, BBC og ITV.? Hvad bilder de sig ind?
Lasse Jensen er vældig imponeret og ser nok gerne, at besparelsen på 25 % sløjfes og Piv og co bedt om allernådigst at blive. Evt. med et fornyet honorar i lommen.

Brugerbillede for Jens Winther

Jeg kan sgu godt forstå, hvis Piv Bernth og de andre talenter i DR Drama, der har produceret den ene succes efter den anden, er blevet trætte af DR's elendige ledelse og politikernes evindelige indblanding, der ikke skaber andet end usikkerhed og uro.

Jørn Andersen, Tove Lodal, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

"Piv Bernth og de andre talenter i DR Drama, der har produceret den ene succes efter den anden ... "
De har ikke talent, men de har penge.

Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

Er der slet ingen respekt for at DR-drama har vundet priser for absolut god kvalitet og gode fortællinger i udlandet, og dermed fastholdt, at selv små lande og økonomier krydret med talent kan gøre sig på den internationale scene, eller er karaktermordet vigtigere.
Hvad tror I Netflix, HBO o.a. investerer i deres serier? I den sammenhæng er de midler der bruges i DR-drama pebernødder og alligevel lykkes det at spille op til dans med de amerikanske og engelske, som man må tro efter kommentariatets mening til fulde bør overtage scenen. Velbekomme siger jeg bare. Man ved ikke hvad man havde, før det er væk-

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ole rasmussen

Nu når Drama afdelingen også forlader skuden mens tid er, hvem er så egentlig tilbage udover direktøren og generalen som nu hæver deres løn for at levere (gratis) genudsendelser....

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jeg er skeptisk overfor disse seertalsmålinger.
Hvordan ved Gallup eller andre, at det halve Danmark har løst billet til Piv Bernths produktion hver søndag aften?
Nogle af dem vasker tøj eller laver lektier eller har andet at gøre i huset, alle sidder ikke pligtskyldigt og glor på Piv´s frembringelser, så hvordan kan målinger af seertal laves?

Bortset fra det er seertal ikke nødvendigvis udtryk for kvalitet.
Og priser og udenlandske tv-selskabers interesse og indkøb heller ikke. Det kunne jo være, de alle gik efter det samme lav-status rent kulturelt, og så hjælper seertalene jo ikke noget.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

"Herrens veje"
- de taler for hurtigt. Der er ingen vægt bag ordene. Der er for meget lir. Det gør sig selvfølgelig altid internationalt. Den vrede der promoveres er sygt overdrevet. Skal der være fed dansk drama?
Vor herre bevares.