Læsetid: 5 min.

’Jeg drømmer om at blive politidame’

Den danske digter Morten Søndergaard har lavet et kunstprojekt, der lyser flygtninges drømme op i Londons bybillede. Der er de universelle drømme om fred i verden og kærlighed, og der er de drømme som, fordi de ikke er ekstraordinære, bringer bud om alt det, der ikke kan lade sig gøre for en flygtning
Kunstprojektet ’Wall of dreams’ af den danske kunstner Morten Søndergaard projicerer flygtninges drømme op på facaden af Royal Festival Hall i London.

Kunstprojektet ’Wall of dreams’ af den danske kunstner Morten Søndergaard projicerer flygtninges drømme op på facaden af Royal Festival Hall i London.

Lars Sidenius

27. oktober 2017

LONDON – Det er dagen før dagen for indvielsen af kunstprojektet Wall of Dreams, hvor et stort projektoranlæg skal kaste 650 drømme op som lysende sentensspor på South Bank Centre og Royal Festival Halls mure i London.

Drømmefangeren, digteren Morten Søndergaard, bider negle. For kommer de mange indfangede drømme nu til at stå skarpstillede, fokuserede, tydelige?

Mens teknikerne arbejder ser det et øjeblik ud, som om nogle af drømmene er fremhævet med en Stabilo Boss-markør i overstørrelse, så særligt vigtige drømme overstråler andre. Sådan skal det ikke være. For dette er en enorm kollektiv sideordnet tekst.

Teknikerne finjusterer, så de alle præsenterer sig optimalt. Det har drømmene fortjent. De har været længe undervejs. De kommer mange forskellige steder fra, og de fleste er stadig i transit, i limbo. Drømmene er virkelige flygtninges drømme. Og Morten Søndergaard har samlet dem med hjælp fra sine to digterkolleger Jasmine Cooray og Kayo Chingonyi i London.

Chingonyi, 30 år og oprindelig fra Zambia, forklarer til The Guardian, hvordan det gik til, da drømmene blev indsamlet. Det var enkelt nok. Papir og blyanter blev udleveret til flygtninge og asylansøgere.

»Tænk på, hvad du drømmer om. Det kan være en lille drøm eller en stor drøm – så længe det er din.«

I Grækenland arbejdede Søndergaard sammen med en lang række organisationer og aktivisten Naja Ashley Misfeldt i Thessaloniki, Athen og på Lesbos. Siden på Lampedusa i Italien og med flygtningeorganisationer i Frankrig og Danmark.

Drømmer om x

For Morten Søndergaard er Wall of Dreams et »spejlprojekt«. Det er ikke de første drømme, han har været med til at fange og plante i et byrum. En tidligere fangst findes permanent belyst på en gavl på en boligblok i Valby. Her kan vi læse beboernes drømme, og forbløffende nok drømmer en pige i Valby det samme som en flygtningepige:

»Jeg drømmer om at blive politidame.«

Alle drømme kommer med den samme syntaks: Jeg drømmer om x. Men drømmernes identitet kender vi ikke. Dem må vi tænke os til. Det er en del af kunstprojektet.

»Drømmene er små mikronarrativer, der inviterer os til at rekonstruere drømmernes livsverden,« siger den 53-årige danske digter, idémanden bag værket, som er blevet til med midler fra bl.a. Statens Kunstfond, den danske ambassade i London og SGM Light.

Drømme er på én gang noget universelt menneskeligt og noget dybt privat, der sjældent overskrider den subjektive inderlighed. Men fordi vi alle drømmer, kan vi genkende hos andre, at de har drømme, der ligner vores, mener Morten Søndergaard, der gerne vedkender sig installationskunstværkets humanistiske dimension. Især i en politisk kontekst, hvor flygtninge har det med at blive gjort til en forskelsløs masse, til truende talstørrelser og et invasiv problem, til en uvelkommen, anonym og fjendtlig kraft.

»I lande som Danmark og Østrig er det sådan i dag, at man udelukkende vinder politisk magt ved at udskille og håne en bestemt befolkningsgruppe. Det er simpelthen sådan, man vinder valg i Europa lige nu. Dette projekt prøver at formidle en anden fortælling,« fortæller Søndergaard.

Og flygtninges drømme ligner i mange tilfælde Valbyboeres drømme til forveksling og er til umiddelbart at identificere sig med.

»Jeg drømmer om at blive danser
Jeg drømmer om at blive vægtløfter
Jeg drømmer om at komponere en ny hiphopsang
Jeg drømmer om at få min egen have.«

De store, idealistiske drømme på menneskehedens vejne om fred i verden og kærlighed mellem mennesker drømmer man i Valby såvel som i flygtningecentrene. Ligesådan med fantasidrømme om at kunne flyve.

De papirløse

Mange andre flygtningedrømme er tydeligt farvet af flygtningeerfaringen. De er ikke dagdrømme, vage længsler eller ønskeindskydelser. De er i stedet drømme om at genfinde en tabt normalitet eller finde en ny. Disse drømme lyser op som ofte hjerteskærende udtryk for afsavn og fravær af helt elementære goder og værdighed. Som udtryk for håb i et uvishedens vilkår på randen af alting. Eller som udtryk for tab og traumer i krig eller fordrivelse.

Morten Søndergaard kalder disse mennesker for ’papirløse’ – det hedder de på fransk: Les sans-papiers. Han vil gerne være manden, der giver dem om ikke de rigtige papirer, den anerkendte status, så i det mindste de illuminerede bogstaver på South Bank Centre, der står tindrende klare, da drømmevæggens indvielsesdag oprinder.

Det er drømme, som, fordi de ikke er ekstraordinære, bringer bud om alt det, der ikke kan lade sig gøre for en flygtning, men som må forekomme totalt trivielt for mennesker med papirerne i orden. Og som synliggør de papirkorrektes trivialitet som det store mål for flygtninges begær:

»Jeg drømmer om at blive revisor
Jeg drømmer om at blive turist
Jeg drømmer om at køre bil
Jeg drømmer om at arbejde som mekaniker i København
Jeg drømmer om at kunne invitere en pige ud og elske med hende
Jeg drømmer om en gård med høns og om at have mine egne æg«.

Hertil kommer de drømme, der direkte afspejler en erfaret gru:

»Jeg drømmer om, at min datter genvinder talens brug
Jeg drømmer om, at jeg kunne se min mor en sidste gang
Jeg drømmer om, at vi kan tage hinanden i hænderne, unge og gamle, og gå en tur på gaden uden frygt.«

Drømmerne

Morten Søndergaard er i et mægtigt humør på indvielsesdagen, og ikke kun fordi The Guardian og Newsweek har dækket Wall of Dreams fyldigt og positivt, eller på grund af den sympati, han ombølges af fra festivalarrangører.

Det er han, især fordi han ved lanceringen kan præsentere nogle af drømmerne for publikum ved selve det arrangement, der åbner Poetry International-delen på London Literature Festival. Op på scenen træder de – alle kvinder, for det er organisationen Women for Refugee Women UK, der har sørget for, at de kunne komme.

Stolte og uden jammer gør de krav på deres drømme. De er i alle aldre og størrelser, i alle farver og skikkelser – fra Afrika, Mellemøsten og Asien. Deres strabadser har mærket flere, men kuet ingen. De kender ikke morgendagen, men de klapper taktfast og deler deres drømme, overtager hinandens og fremsiger også de fraværendes med høj stemmeføring og mange slags accenter.

Der er styrke i drømmene. Det er en unik begivenhed, hvor drøm og drømmere forenes. Hvor drømmene får kroppe og ansigter. Hvor drømmefangeren genser drømmerne.

Til Trumps tårn

Udenfor er det blevet mørkt, så drømmene kan komme til deres lysende ret. Der er trafikstrømme i mange retninger og akser. Langs Themsen, på Themsen, på jernbanebroen over Themsen, på gangbroen over Themsen fra The Embankment, i tværgående stier og på pladsen foran South Bank Centre.

»Jeg drømmer, at jeg kunne se min mor en sidste gang« stråler fra gavlen på Royal Festival Hall, diagonalt i forhold til Westminster – måske ser Theresa May den på et sent kabinetsmøde – og afløses så af drømmen om at blive politidame.

For drømmefangeren selv er en drøm gået i opfyldelse. Morten Søndergaard kan ikke forlade South Bank Centers vestmur denne aften. Ikke så længe der er forbipasserende, der stopper op og læser de lysende drømmespor. Der danner sig opløb i klynger. Folk peger drømmene ud for hinanden, kommenterer dem.

En ny drøm er født. Drømmeinstallationen må videre ud. FN-bygningen, tænker Morten sig. Eller endnu bedre: Projicér dem op på Trumps tårn eller mur. Måske er dette det 21. århundredes vigtigste digt. Digteren er blevet aktivist i dette lysværk. Drømmene fortjener det.

’Wall of Dreams’ drømme lyser op på South Bank Centres mure frem til 1. november

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu