Kommentar
Læsetid: 3 min.

Filminstruktør Christina Rosendahl: ’Anmelder, vil du noget med verden, eller vil du noget med din redaktør?’

Hvis filminstruktør Christina Rosendahl var præsident i fremtidens avisland, udstak hun tre regler for den nye store filmkritik: Anmelderen skal være selvbiografisk, indgyde mod og ikke uddele stjerner
Ifølge filminstruktør Christina Rosendahl har intellekt i vores kultur forrang for følelser. Den kloge er mere værd end den begejstrede. Det er derfor, så mange flere anmeldelser kritiserer i stedet for at begejstre, for så er de kulturelt ’mere værd’, siger hun.

Ifølge filminstruktør Christina Rosendahl har intellekt i vores kultur forrang for følelser. Den kloge er mere værd end den begejstrede. Det er derfor, så mange flere anmeldelser kritiserer i stedet for at begejstre, for så er de kulturelt ’mere værd’, siger hun.

Sebastian Buur Gunvald

Kultur
6. oktober 2017

Hvis dagbladene droppede filmanmeldelser, så ville der blive plads til det store uddøende verdensfænomen ’filmtidsskriftskritikken’.

Hvor dagbladsanmeldelserne har rod i journalistik, forbrugervejledning og vurdering, så er filmtidsskriftskritikken funderet i akademiske essays, kulturkritik og features, der også tør runde filmpolitik, den skabende proces og filmkunst.

Vi ville få fred for det påtrængende og skabelonprægede anmeldelsesformat ’oplysning til forbrugeren om filmen’ og for uforståelige nedkog i stjerner eller hjerter. Vi ville for en stund slippe for de anmeldere, der fornærmede retfærdiggør deres skrifter med, at de er skrevet til avislæserne, ikke til kunstnerne, og vi ville slippe for anmeldere, der profilerer sig på nedsabling og heglkritik. Sidst ville vi slippe for upersonlige, dømmende anmeldelser, som hverken flyver rigtig højt eller insisterer hårdnakket på at gribe mennesker i hjertet.

I vores kultur har intellekt forrang for følelser. Den kloge er mere værd end den begejstrede. Det er derfor så mange flere anmeldelser kritiserer i stedet for at begejstre, for så er de kulturelt ’mere værd’. Når du afslører din kritiske sans, er du klog, afslører du din begejstring, er du i dine følelsers vold, og du hænger dermed lavt på rangstigen.

Hvis jeg var præsident i fremtidens avisland, så udstak jeg tre regler for den nye store filmkritik:

  • Du skal være selvbiografisk i din anmeldelse
  • Du skal indgyde mod i publikum
  • Du må ikke uddele stjerner eller hjerter

Anmelderen skal være selvbiografisk

En kunstner investerer sit hjerteblod i sit værk. Hun eller han risikerer udskamning, blotlæggelse og udstødelse, hver gang et værk sendes ud. Det samme skal kritikeren risikere. Kritikeren skal fortælle lige så hudløst ærligt, hvorfor netop denne film påvirker netop denne kritiker på lige præcist denne måde.

Er der en linje til et vigtigt minde, eller var der er en omstændighed, den dag anmelderen så filmen, som påvirkede oplevelsen, så skal vi vide det. Det er meget væsentligt for en anmeldelses kvalitet, at læseren ved, om kritikeren netop denne dag havde forelsket sig, kom for sent til bussen eller lige var blevet truet med fyring. For det påvirker anmeldelsen.

Jeg vil også gerne kende kritikerens smag og præferencer. Filmkritikeren skal tage det fulde ansvar og blotlægge sig selv, som det hele menneske han eller hun er, lige så meget som han eller hun forventer det af kunstneren.

Indgydelse af mod

Publikum har brug for og stor lyst til at blive beriget med kritikerens store viden om filmæstetik, fortællegreber, eksistentielle lag i en film, om opsigtsvækkende filmsamarbejder, kunstneriske nybrud og oprørstrang. Det inspirerer og opildner publikum. Publikum vil gerne høre om en films placering i en særlig æstetisk tradition, om forskellige skuespilmetoder, måder at fotografere film på, fortælling i lyden eller om instruktørens intention med værket.

Publikum er fintfølende væsner, som sanser alt i mødet med værket, og som er nysgerrige. De vil gerne lokkes til det ukendte. Kritikerens fineste pligt er at åbne sprækker ind til ukendte steder, pege lyskeglen ind og inspirere publikum til at gå på opdagelse.

Ingen stjerner eller hjerter

Hvor mange stjerner giver man, hvis nu historien er helt fantastisk rørende, men skuespillerne ikke rigtig leverer varen? Eller historien er kedelig, men skuespillerne brillerer? Eller filmens lydside modarbejder en ellers fantastisk film. Hvordan giver man stjerner til det?

I den nye tid vil en kritiker gå ved siden af publikum og ind i værket. Inde i værket vil kritikeren være til stede på lige fod med publikum og ikke søge at dominere eller stjæle oplevelsen over på sin side, men give plads til publikums egen erkendelse. Kritikeren vil berige, perspektivere og udfolde oplevelsen en stund.

Eneste dispensation til denne regel er, hvis kritikeren giver stjerner eller hjerter for hver eneste ting, der omtales: manuskriptskrivning, fotografering, skuespilinstruktion, klip, lydside, musik, kompleksitet, dynamik, efterglød.

Anmeldelser skal skrives til mennesker på vej ind i værker. Som instruktør med meget på spil, hver gang en af mine film kommer ud, stiller jeg nu det kætterske og muligvis selvmorderiske spørgsmål til filmkritikerne: Vil man noget med verden, eller vil man noget med sin redaktør?

Det samme spørgsmål forventer jeg tilbage, når jeg anmeldes: Vil du noget med din film, eller vil du noget med din karriere? Først når vi når derind, begynder anmeldelser og film at give dyb mening for alle mennesker.

Serie

Et Danmark uden anmeldere

Avisanmeldelsen er under pres. Når nye medier skal genopfinde avisen på nettet, tager de ikke anmelderen med sig ind i fremtiden, og samtidig falder antallet af anmeldelser i dagbladene. Information har i denne serie skrottet vore egne anmeldelser og snakket med kunstnere og branche for at undersøge dagbladskritikkens rolle i dag – og hvad der ville ske uden den.

Seneste artikler

  • Ny forening vil styrke kunstkritik og anmelderi

    13. januar 2018
    Medier skal ikke bare orientere om aktualitet, men også debattere og diskutere samtiden. Derfor er professionelle, saglige kritikere uundværlige, mener ny paraplyorganisation, som vil arbejde for mere synlighed og bedre vilkår
  • Kulturredaktør: Kritik fungerer bedst, når det er et kærlighedsprojekt

    8. november 2017
    Kritikernes honorarer og vilkår er til debat. Informations kulturredaktør mener ikke, at professionen er let at sammenligne med andre deltidsjob, fordi der i kulturkritikkens dna er en særlig kærlighed til stoffet, siger hun. ’Kritik mister helt sin mening, når det bliver samlebåndsarbejde’
  • Hvis kritikken skal være uafhængig og fri, hvorfor skal kritikeren så have løn?

    3. november 2017
    De færreste danske kritikere kan få anmelderi som hovedbeskæftigelse til at løbe rundt. Spørgsmålet er, om de overhovedet skal det. Og mere radikalt: Om de i det hele taget skal have løn for deres arbejde. For hvis kritikken skal være fri, skal den så koste penge?
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her