Interview
Læsetid: 3 min.

Forsker: Christian Monggaard bør tage en filmblogger med i biografen

Nete Nørgaard Kristensen forsker i kulturjournalistik og ser ikke kulturkritikken forsvinde, tværtimod har den bredt sig ud i flere genrer, i takt med at anmeldelsens særstatus er blevet truet
Kultur
6. oktober 2017

Allerede inden jeg nævner ordet anmeldelse, anfægter Nete Nørgaard Kristensen min præmis: »Det lyder på dig, som om du kun mener anmeldelser, når du siger ’kulturkritik’. Hvis der er noget, der kendetegner kulturjournalistikken i dag, så er det, at kulturkritikken har bredt sig ud på mange andre genrer,« siger hun.

Som medieforsker har Nete Nørgaard Kristensen, lektor ved Københavns Universitet, specialiseret sig i kulturjournalistikken. Hun har forsket i dens historie, dens status og dens mangfoldighed.

»Kritik er et definerende element for kulturjournalistikken. Og det har det også været historisk set, men anmeldelsen har udviklet sig mere og mere henimod anbefalinger og ratings og væk fra den kulturkritiske analyse, der ikke var så brugerorienteret.

– Er kulturkritikken truet?

»Du kan sige, at dagbladsanmelderens status måske nok er udfordret af de mange brugere, der selv laver blogs eller andet. Man kunne også sige, at det er en demokratisering af kultursamtalen. For disse bloggere og andre mimer jo anmeldelsens form og anerkender dermed dens relevans. De er ganske vist meget erfaringsbaserede hos brugerne, og det bliver meget ’synsninger’ og begejstring.«

Nete Nørgaard Kristensen

Lektor ved institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet

Beskæftiger sig med medieforskning i bred forstand, men har inden for de senere år særligt koncentreret sig om kulturjournalistik- og kritik.

Hun har blandt andet udgivet bogen Kulturjournalistik sammen med Unni From, lektor ved Aarhus Universitet.

– Så i virkeligheden er det anmeldernes egen skyld, at deres status er truet? Det er en udvikling, de selv har sat i gang?

»Det er vigtigt at se denne forandring som et led i journalistikkens generelle forandring. Hvor kulturjournalistikken tidligere har været defineret ved særlige måder at gå til stoffet på som for eksempel med en analytisk eller subjektiv tilgang, så har det spredt sig til anden journalistik. Selv om Zetland ikke bringer anmeldelser, vil jeg mene, at de alligevel bedriver kulturkritik. De ser på kunst og samfundskultur i et bredere perspektiv, hvor de via analyser bringer kulturkritikken ind i andre former.«

– Hvordan ser du så fremtiden for dagbladskritikken?

»Jeg ser ikke en fremtid, hvor der ikke er dagbladskritik. Dagbladsanmelderen er en distinkt stemme og er det stadig for læserne, der også følger specifikke anmeldere. Det viser den forskning, jeg og min kollega Unni From fra Aarhus Universitet har lavet. Men jeg tror, at vi skal opfatte kulturkritikken som mere end bare anmeldelser. Kulturkritik kommer til udtryk på mange forskellige måder, og dét er afgørende for den kritiske samtale. En forskel på brugerorienteret kulturformidling og kulturkritik er måske, at brugerne fokuserer på det, der er godt. Altså det de synes, der er værd at fortælle andre om. Dagbladsanmelderen er også forpligtet til at forholde sig til, hvad der ikke er godt, og kun derved får vi debatten om kvalitet.«

– Har du nogle gode råd til anmelderne?

»Måske skulle man prøve at gå lidt mere i dialog. Hvorfor ikke lade Christian Monggaard tage en filmblogger med i biografen, og så kan vi ud fra samtalen vurdere, hvad den afgørende forskel er. Christian Monggaard er en meget vidende og velskrivende anmelder, men mange af disse bloggere er ikke amatører – inden for litteraturen for eksempel er de ofte litteraturstuderende og bibliotekarer, så det er ikke nødvendigvis viden, der adskiller jer. Men hvad er det så? Måske finder I ud af, at I ikke kan bruge brugerperspektivet til noget. Måske finder I ud af, at I kan noget forskelligt, og at det netop er styrken. Prioriteringen af kulturkritikken har traditionelt set været et af de steder, hvor medier kunne differentiere sig, og det vil det også være i fremtiden, tror jeg. Måske bare på en anden måde, end vi kender det i dag. Og det er det, I skal finde ud af.«

Serie

Et Danmark uden anmeldere

Avisanmeldelsen er under pres. Når nye medier skal genopfinde avisen på nettet, tager de ikke anmelderen med sig ind i fremtiden, og samtidig falder antallet af anmeldelser i dagbladene. Information har i denne serie skrottet vore egne anmeldelser og snakket med kunstnere og branche for at undersøge dagbladskritikkens rolle i dag – og hvad der ville ske uden den.

Seneste artikler

  • Ny forening vil styrke kunstkritik og anmelderi

    13. januar 2018
    Medier skal ikke bare orientere om aktualitet, men også debattere og diskutere samtiden. Derfor er professionelle, saglige kritikere uundværlige, mener ny paraplyorganisation, som vil arbejde for mere synlighed og bedre vilkår
  • Kulturredaktør: Kritik fungerer bedst, når det er et kærlighedsprojekt

    8. november 2017
    Kritikernes honorarer og vilkår er til debat. Informations kulturredaktør mener ikke, at professionen er let at sammenligne med andre deltidsjob, fordi der i kulturkritikkens dna er en særlig kærlighed til stoffet, siger hun. ’Kritik mister helt sin mening, når det bliver samlebåndsarbejde’
  • Hvis kritikken skal være uafhængig og fri, hvorfor skal kritikeren så have løn?

    3. november 2017
    De færreste danske kritikere kan få anmelderi som hovedbeskæftigelse til at løbe rundt. Spørgsmålet er, om de overhovedet skal det. Og mere radikalt: Om de i det hele taget skal have løn for deres arbejde. For hvis kritikken skal være fri, skal den så koste penge?
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her