Læsetid 2 min.

En fremtid uden dagbladskritikere er et skrækscenarie for forlæggeren

Det var en dagbladskritiker, der vækkede Johannes Riis’ interesse for litteratur. Af den grund og mange flere ser han meget nødigt, at dagbladskritikken forsvinder
6. oktober 2017

Johannes Riis mødte begejstringen for litteratur i Jyllands-Posten (»den holdt vi hjemme«). I kritikeren Jens Kruuses anmeldelser og artikler.

»Jeg er ham dybt taknemmelig for, at han fik mine øjne op for litteraturen. Jeg har haft gode dansklærere, men han har virkelig betydet meget for min litteraturinteresse, for at jeg ville bruge mit liv på at beskæftige mig med den,« siger Gyldendals litterære direktør.

Jens Kruuse var kritiker hos Jyllands-Posten fra 1942 til sin død i 1978 og skrev for eksempel om Klaus Rifbjergs debut Under vejr med mig selv i 1956:

»Uaandeligt? Ja, Gud velsigne ham den drengeknold. Han skriver bare løs om sig selv, fra han blev undfanget, til han holder sin første jul, under dynen. Han gør det i lidt brutale, faste prosavers med en sprogføring, der er karsk og saflig, ufortænkt, og dog har humorens dybde … Klaus Rifbjerg er mellem os. Vi lurer paa om han ikke en skønne dag skulle blive mere end genialisk.«

Johannes Riis er tydeligvis ikke begejstret for det tankeeksperiment at forestille sig en fremtid uden dagbladskritik. Dagbladskritikken var med til at forme ham som læser af litteraturen, og den rolle mener han stadig, kritikken kan spille for andre.

»Jeg er overbevist om, at vi nu til dags er mere afhængige end nogensinde før af kvalificeret formidling af litteratur og anden kunst. Der er så meget løs tale, impulsiv og emotionelt styret litteraturomtale rundt omkring, så vi har brug for den professionelle kritikers overblik, det erfarne blik på litteraturen og dens sammenhænge, ellers bliver den ladt i stikken. Så for mig at se er en fremtid uden dagbladskritik et skrækscenarie.«

Johannes Riis

Født 1950 i Lødderup på Mors.

Litterær direktør ved forlaget Gyldendal.

Fungerer selv som redaktør for en række forfattere.

Har blandt andet udgivet bogen ’Hva’ satan skal vi med stæren?’, hvori man kan læse 20 af de mange taler, han har skrevet om litteratur.

Lidenskabelig kritik

Kritikken har ikke den samme autoritet som før, det erkender Johannes Riis: »Men der vil altid være brug for den kyndige, engagerende og lidenskabelige kritik, hvor man kan mærke, hvem der skriver, og at vedkommende holder af og ved noget om litteratur. Dagbladskritikken kommer også igennem en redigerende instans, så der kommer et ekstra blik på, og det bliver en del af den redigerede virkelighed og ikke af den løsgående.«

Det er dog ikke al dagbladskritik, Johannes Riis vil forsvare. Han vil ikke nævne navne, men mener, at nogle anmeldere dyrker deres forkærlighededer og idiosynkrasier i deres tekster og »primært bruger kritikken til at positionere sig selv, ofte på forfatternes bekostning«.

Forlæggeren foretrækker kritikere, der ikke vægrer sig ved også at bedrive forbrugeroplysning.

»Jeg ved godt, at nogle kritikere ikke vil vide af, at litteraturkritik har med formidling at gøre, men jeg synes ikke, det er et skældsord.«

Men hvordan kan Johannes Riis på den ene side fremhæve den professionelle dagbladskritik, mens hans eget forlag selv laver bogbloggerarrangementer, podcasts og brugeranmeldelser?

»Det to ting mener jeg ikke udelukker hinanden. Det gælder jo om at få skabt så stor opmærksomhed om litteraturen som muligt. Og vi kan jo ikke ignorere de sociale medier, og alt hvad der foregår dér. Det er også en måde at komme i forbindelse med folk på. Så jeg synes godt, man kan gå på to ben dér og få begge dele med.«

Et Danmark uden anmeldere

Avisanmeldelsen er under pres. Når nye medier skal genopfinde avisen på nettet, tager de ikke anmelderen med sig ind i fremtiden, og samtidig falder antallet af anmeldelser i dagbladene. Information har i denne serie skrottet vore egne anmeldelser og snakket med kunstnere og branche for at undersøge dagbladskritikkens rolle i dag – og hvad der ville ske uden den.

Seneste artikler

  • Kulturredaktør: Kritik fungerer bedst, når det er et kærlighedsprojekt

    8. november 2017
    Kritikernes honorarer og vilkår er til debat. Informations kulturredaktør mener ikke, at professionen er let at sammenligne med andre deltidsjob, fordi der i kulturkritikkens dna er en særlig kærlighed til stoffet, siger hun. ’Kritik mister helt sin mening, når det bliver samlebåndsarbejde’
  • Hvis kritikken skal være uafhængig og fri, hvorfor skal kritikeren så have løn?

    3. november 2017
    De færreste danske kritikere kan få anmelderi som hovedbeskæftigelse til at løbe rundt. Spørgsmålet er, om de overhovedet skal det. Og mere radikalt: Om de i det hele taget skal have løn for deres arbejde. For hvis kritikken skal være fri, skal den så koste penge?
  • I Norge uddeler de stipendier og legater til kritikerne

    28. oktober 2017
    I løbet af tre år uddeler en norsk fond 30 kritikerstipendier til en samlet værdi af seks millioner norske kroner. Stipendierne går til kulturkritikere og skal øge kvaliteten af den professionelle kulturkritik i trykte, elektroniske og digitale medier, og de er bare en del af en række offentlige og private legater, kritikere kan søge. Sådanne stipendier drømmer danske kritikere om. Statens Kunstfond mener, at den i forvejen støtter kritik
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu