Læsetid: 2 min.

Gid det var mig: Maja Lucas

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
7. oktober 2017

Maja Lucas ville ønske, hun havde skrevet:

Jeg bor i en kælder; det er i enhver henseende et resultat af, at det er gået nedad for mig.

Rummet har kun ét vindue, og kun den øverste del af det ligger over fortovet; det gør, at jeg ser verden udenfor nedefra. Det er ikke den store verden, men den føles ofte stor nok.

Jeg ser kun benene og underkroppen på dem, der går forbi på fortovet på min side af gaden, men efter at have boet der i fire år ved jeg i de fleste tilfælde, hvem de tilhører. Det skyldes, at der ikke er megen trafik; jeg bor næsten for enden af en blind gade.

Fra Kjell Askildsens ’En pludselig frigørende tanke’, 1987, oversat af Jens Christian Grøndahl.

Begrundelse:

Jeg elsker de fleste af Askildsens sene noveller. For deres knaphed og deres upålideligt kyniske fortællere, der skamløst blander det strengt konkrete med det tykt symbolske. Ofte er de også både vidende og selvundergravende.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu