Læsetid: 6 min.

Historiker om ’Historien om Danmark’: ’Min første reaktion var: Pis. Nu skal vi have den her diskussion igen’

Lektor i historie Jes Fabricius Møller undrer og ærgrer sig over, at Danmarks Radio ikke selv kunne se, at det sidste afsnit af ’Historien om Danmark’ ville gøre serien sårbar for borgerlig kritik. ’Det er simpelthen irriterende, at DR stadig befinder sig i den uskyldstilstand, som vi har forladt for mange år siden,’ siger han
’Historien om Danmark’ havde alle chancer for at blive et væsentligt argument for DR’s rolle som leverandør af public service, mener historiker Jes Fabricius Møller. Men med til- og fravalgene i sidste afsnit bliver serien blot endnu et argument for, at DR politiserer.

’Historien om Danmark’ havde alle chancer for at blive et væsentligt argument for DR’s rolle som leverandør af public service, mener historiker Jes Fabricius Møller. Men med til- og fravalgene i sidste afsnit bliver serien blot endnu et argument for, at DR politiserer.

Morten Krüger

24. oktober 2017

At være historiker med det 20. århundrede som forskningsområde er at bevæge sig i et politisk sprængfarligt område. Det ved historikerne, men det er tilsyneladende ikke gået op for DR.

Sådan fortolker i hvert fald lektor Jes Fabricius Møller fra Københavns Universitet det sidste afsnit af Historien om Danmark. Lørdag aften, efter at det sidste afsnit af den stort anlagte serie var blevet sendt, startede han en diskussion blandt fagfæller på sin facebookprofil, som de søndag aften kunne læse gengivet i brudstykker hos Kristeligt Dagblad under overskriften: »Enige historikere i hård kritik af finalen i DR satsning«.

»Min oprindelige reaktion er egentlig indirekte og baseret på, at jeg ikke kan forstå, at DR ikke har en større forståelse for de triggerpoints, som plejer at udløse vrede fra borgerlige debattører,« siger Jes Fabricius Møller til Information.

Lørdagens afsnit fortalte historien om besættelsestidens sidste år, efterkrigstidens økonomiske opsving, kvindernes frigørelse, Den Kolde Krig, ungdomsoprøret, kartoffelkuren og Murens fald.

Højrefløjens kritik af DR – aktuelt af tv-serien ’Historien om Danmark’ – er ikke ny. Det nye er, at Dansk Folkeparti truer med at bruge sin politiske magt til at gennemtvinge sin egen historieopfattelse, ideologi og menneskesyn over for Danmarks Radio
Læs også

En begivenhedsrig og politisk betændt periode på næsten 50 år kogt ned til 59 minutter. DR havde valgt modstandskvinden, den pædagogiske frontløber og kvindesagsforkæmper og ikke mindst kommunisten Inger Merete Nordentoft, som den ene hovedperson. Den anden var socialdemokraten Jens Otto Krag.

Med slet skjult spydighed forudså Jes Fabricius Møller borgerlig kritik af aftenens afsnit og skrev: »Det er let at forudsige, hvad de kommer til at mene om aftenens afsnit af Historien om Danmark: ’Hvorfor vælger de røde lejesvende i DR en kommunist og en socialdemokrat som gennemgående figurer? Hvorfor er der ikke et ord om samarbejdspolitikernes svigt? Hvorfor nævnes den forræderiske fodnotepolitik ikke med et ord?’… HoD (Historien om Danmark, red.) havde alle chancer for at blive et væsentligt argument for DR’s rolle som leverandør af public service. Nu bliver det bare endnu et argument for, at DR politiserer.«

Få minutter senere offentliggjorde Berlingske Bent Blüdnikows anmeldelse: Én stjerne var, hvad det kunne blive til fra den borgerlige debattør. Og mandag mente Søren Espersen (DF), at man måtte tage det med i overvejelserne i forbindelse med forhandlingen om det nye medieforlig.

Ubevidst om fravalg

Jes Fabricius Møller kalder altså sin umiddelbare reaktion for »indirekte«, forstået på den måde, at den ikke direkte er en kritik af DR’s valg i historieskrivningen. Han kan godt se, at det giver dramaturgisk mening at fokusere på Jens Otto Krag, der favner hele perioden fra afslutningen på besættelsen til indmeldelsen i EF.

»På samme måde som Inger Merete Nordentoft binder besættelsestiden sammen med den politiske udvikling i efterkrigstiden. Ud fra en narrativ fjernsynslogik giver det god mening.«

Men han vurderer, at DR ikke har været bevidste om, hvilke fravalg de samtidig har taget.

»Jeg kan sagtens identificere den tradition, de skriver sig ind i. Det er et kapitel, der i høj grad er præget af Bo Lidegaards fortolkning, som den for eksempel kommer til udtryk i Krag-biografien (skrevet af Bo Lidegaard, red.). En glimrende biografi, men også en biografi, der vælger en figur som har været en væsentlig aktør, og hvis politiske program i høj grad peger frem mod noget, som vi selv kan genkende. Og så er Bo Lidegaard også præget af en høj grad af konsensustolkning, når det gælder samarbejdspolitikken. Det er en tolkning, som sådan set også er lødig nok, men den har sine begrænsninger. Det er en centrumvenstre-tolkning, og den underbetoner f.eks. konfliktperspektivet under krigen, den underbetoner det kontroversielle ved samarbejdspolitikken, den underbetoner de borgerlige aktører.«

Kongen læste Politiken

Jes Fabricius Møller tør godt tale på vegne af flere historikerkolleger, når han siger, at de på lang afstand kunne se kritikken komme:

»DR’s tilgang i sidste afsnit er et rødt flag for de borgerlige debattører. Det er indlysende for os, der har været i denne diskussion længe, at hvis man ikke giver tolkningen bredde og lader de synspunkter komme til orde, som man ikke nødvendigvis selv deler, så får vi disse automatreaktioner. Det undrer os samstemmigt blandt kollegerne, at DR tilsyneladende har troet, at der findes en uskyldig tolkning af historien og dermed uden at ville det har reproduceret en fortolkning, som for nogle mennesker er helt vildt provokerende. De har troet, at de har valgt en mainstream konsensus-tolkning, mens vi andre har kunnet se, hvordan alle de røde lys blinkede.«

– Men det er jo ikke forkert, at socialdemokraterne og særligt Jens Otto Krag spillede en central rolle i udviklingen af den danske velfærdsstat?

»Nej, det er det ikke, men lad os tage et andet eksempel: Bent Blüdnikow skrev i sin forrige anmeldelse, at det var utænkeligt, at kongen læste Politiken. Så skrev jeg et læserbrev om, at det faktisk er veldokumenteret, at kongen læste Politiken og var fortrolig med Edvard Brandes. Men Bent har jo ret i den forstand, at det kan godt være faktuelt rigtigt, at kongen læste Politiken, men hvis man skal repræsentere hele kongens politiske hældning, ja, så giver det da meget mere mening, at han læste Berlingske Tidende.«

– Også selv om det ville være faktuelt forkert?

»Det ville ikke være historisk forkert. Hvis man skal repræsentere kongens person, bliver man nødt til at abstrahere lidt fra den konkrete faktuelle sandhed og prøve at se på det samlede billede af ham. Vi ved jo godt, at rekonstruktionerne er fiktioner. Når de byggede barrikader på gaden under folkestrejken, gjorde de det ikke i Magstræde, som vi ser i dokumentaren, men på Nørrebro. Men det gør ikke noget, for vi kan godt se, det er fiktion. Det er en del af den kontrakt, man accepterer som seer, og det er ikke nødvendigvis det, der er afgørende. Hvis et enkelt snapshot skal være repræsentativt for et helt billede af kongen, er det måske mere retvisende at lade ham læse Berlingske, selv om vi ved, at han læste Politiken. Hvis det bare er en rekvisit, så lad det da for himlens skyld være Berlingske Tidende. Det gør jo ikke ondt nogen steder. Vi opererer med flere lag af sandheder og fortolkninger her. Og det vil du se, hvis du for eksempel læser bogudgaven af tv-serien. Der er der levnet meget mere plads til flere forskellige fortolkninger.«

Pis

– Men er det ikke lidt mærkeligt, at du som historiker i første omgang reagerer på, at det er strategisk dumt for DR ud fra sådan en mediepolitisk vurdering og først i anden omgang forholder dig til, om det er retvisende historisk set?

»Jo, men når jeg ser på, hvor mange dygtige kolleger, der har været med på det afsnit som både rådgivere og eksperter, så bliver jeg frustreret over, at DR spænder dem foran den vogn. Det her er en diskussion, vi er meget fortrolige med. Min første reaktion var: Pis. Nu skal vi have den her diskussion igen. Og folk som Bent Blüdnikow vil hovere og sige: ’Se, det er jo den samme gamle sammensværgelse mellem medierne og universitetet’. Og det er det ikke! Nu har vi faktisk forsøgt, I lyset af den diskussion, vi har haft gennem mange mange år, at give et mere bredspektret billede af besættelsestiden og Den Kolde Krig. Og så skal vi opleve at trække kortet ’ryk tilbage til start’ uden at indkassere 4.000 kr. Det er simpelthen irriterende, at DR stadig befinder sig i den uskyldstilstand, som vi har forladt for mange år siden. Det er ikke historievidenskaben i Danmark, der fodrer DR med den holdning. Det her er en blomst, der er vokset i DR’s have.«

Til Kristeligt Dagblad siger DR-redaktør Ane Salbach, at man på DR vil tage kritikken til sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjørn Pedersen
Bjørn Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

De blå lejesvende er på banen, og får frit løb.

ulla enevoldsen, Sonja Rosdahl, Hanne Ribens, Ejvind Larsen, Tino Rozzo, Henning Kjær, Egon Stich, Estermarie Mandelquist, Curt Sørensen, Carsten Munk, Mads Berg, Malan Helge, Torben Skov, peter juhl petersen, Troels Brøgger, Karsten Lundsby, Finn Broesby-Olsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Espen Bøgh, Hans Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

I mine øjne var det befriende at DR valgte en kvindelig frihedskæmper. I alle årene har kvindernes indsats ikke været meget oppe at vende. Ligeledes kunne DR også bruge hende til at fortælle historien om hendes kamp for at enlige kvinder kunne bevarer sin stilling som skoleleder osv...

Hvorfor vil de borgerlige gøre det til et problem? Er det så ikke også et problem at Kirsten Hyttemejer (eller hvordan det staves) var så meget til at fortælle historien i sidste halvdel af 1900-tallet???

SKAL DRs historie fortælling KUN være til ære for borgerlige folk?? Jeg troede at DR skulle fortælle om historien så den forsøgte at dække andet end det de borgerlige brugere anset for den "rigtige" historie. Men nu får DR måske en besparelse på 50% i det næste medieforlig, hvor de borgerlige har flertallet. Væk med armslængden osv . og ind med magtens historier.

ulla enevoldsen, Sonja Rosdahl, Hanne Ribens, Curt Sørensen, Ejvind Larsen, P.G. Olsen, Hans Jørn Storgaard Andersen, Estermarie Mandelquist, katrine bruno hansen, Martin Madsen, Karen-Margrete Frederiksen, Mads Berg, Malan Helge, Torben Skov, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Steffen Gliese, Espen Bøgh, Hans Larsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, befolkningen kunne genkende udviklingen, og når borgerlige meningsdannere strømmer til, skyldes det angsten for, at folk igen bliver mindet om, hvad vi havde opnået, men som politikere i de seneste 25 år har forsøgt at tage bort igen. Der er muligvis et potentiale for, at folk vågner op og vil have det tilbage, de er blevet frataget af en klasse af selvbestaltede magthavere, som til dels udgøres af de offentlige chefer, vi så her i aften har kunnet se blive afklædt.
Det er altså på sin vis rigtigt, at DR har genopdaget sin rolle som det efterhånden eneste tilbageværende uafhængige medie, fordi det rent faktisk tjener sin egne penge og tjener dem, der betaler med klassisk public service.

Jes Fabricius-Møller er her bange for sin egen skygge - men man må tale sandt, og det er, hvad serien gør. Den river slør fra øjnene af folk, så de kan se tidens manipulationer.

ulla enevoldsen, Curt Sørensen, Ole Frank, Finn Egelund, Egon Stich, Estermarie Mandelquist, Mads Berg, Britta Dueholm, Malan Helge, peter juhl petersen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo højrefløjen, der er sammensværgelsen.

ulla enevoldsen, Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, Ole Frank, Egon Stich, Estermarie Mandelquist, Mads Berg, Malan Helge, Torben Skov, Trond Meiring, peter juhl petersen, Troels Brøgger, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Sidste afsnit af "Historien om Danmark" har virkelig fået en del op af stolen og hen i blækhuset, eller i det mindste til mikrofonerne, - alle had man foretrækker i den anledning.

Det var ikke den store altfavnende "historie om Danmark" men derimod en blød gennemgang, som fra fleres side kritiseres voldsom, men næppe med rette, - med mindre der stadig findes rester af Erhards Jacobsens "Lytter og seerforening", og selvfølgelig blandt de fremmeste naturligvis Søren Espersen med krav om såvel Kaj Munck og Christmas Møller som ledestjerner på piedestal for den borgerlige indsats under besættelsen.

Begge koryfæer skal med djævelens magt helgenkåres som borgerskabet største, lyseste eksempler på modstandskampen under besættelsen, - men, men, men sådan var det måske slet ikke i virkelighedens verden!

Om Kaj Munck har historikere tidligere fortalt om hans næsegruse beundring i de tidlige 30ere for såvel Hitler og Mussolini, - "stærke ledere der fik noget til at sker", hvilket må siges at være en hyldest til de falske guder, som de trods alt var, for såvel nazismen og fascismen.

Helgenkåringen af Kaj Munck kom først efter han blev dræbt af danske overløbere, - så kunne man passende slette hans fortidige holdninger til såvel Hitler og Mussolini, og deres regimers undertrykkelse.

- Den borgerlige "falske melodi" om Danmarks ægte sønner altid rene i ånden, hvilket altså er en illusion som det borgerlige Danmark har brug for i deres selvforståelse og som nationalt forståelses forbillede for alle.

Så er der historien om Christmas Møllers indsats under besættelsen, og også her har historikere tidligere beskæftiget sig med denne "storslåede indsats" fra London, men også her halter virkeligheden i dagens krav om helgenagtighed for Danmark, og lader en hel del tilbage.

Historiekerne dengang beskriver tiden for Christmas Møller som var det lediggang, "han blev ret hurtigt isoleret" i London, og så var der vel ikke så meget at skrive hjem om alligevel.

Jovist talte han i radioen, men det var nok mest af engelsk høflighed iblandet en lille drøm om den propagandamæssige værdi der kunne ligge heri, men så heller ikke ret meget mere.

Når DF går så hårdt frem mod DR som institution, og gerne vil beskære midlerne til DR, og ikkemindst med denne udsendelse som argument, så stiller de sig helt på linje med dagens overskrift om Kinas leder: "Xi Jinping: Alle kinesiske medier skal elske partiet, beskytte partiet og tjene partiet", for der er nemlig lige præcis den styreform som partiet og de borgerlige ønsker sig;
- én og kun én statssandhed i et politisk statsdirigeret statsmonopol for nyheder.

- Vi genkender det som det Goebbels skabte i det nazistiske rige, - ensretning og disciplin i enhver borgers tanke inden for rigets grænser.

Det er hverken en dansk eller demokratisk værdi, hvilket allerede er bevist igennem verdenshistorien, men derimod bygger totalitære stater deres magt herpå, noget som de selvsamme politikere gerne kritiserer og foragter - undtaget når de selv bliver ramt af kritik.

Michael Søgaard Jørgensen, ulla enevoldsen, Hanne Ribens, Ole Frank, Sascha Olinsson, Toke Andersen, Finn Egelund, Anders Graae, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Curt Sørensen, Jens Thaarup Nyberg, Mads Berg, Britta Dueholm, Malan Helge, Torben Skov, Gaderummet Regnbuen, peter juhl petersen, Steffen Gliese, Troels Brøgger, Henrik L Nielsen, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Nej, det skulle netop ikke gerne være - én og kun én statssandhed i et politisk statsdirigeret statsmonopol for nyheder, som nu

Kim Houmøller

Min egen hukommelse er åbenbart forkert ifølge de borgerlige. Og min sparsomme erindring om min skoleinspektør ligeså.

ulla enevoldsen, Ole Frank, Estermarie Mandelquist, Mads Berg, Espen Bøgh, Torben Skov, Trond Meiring, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvorfor skal DR udøve selvcensur af frygt for DFs repressalier?

Ole Frank, Toke Andersen, Estermarie Mandelquist, katrine bruno hansen, Hans Larsen, Mads Berg, Britta Dueholm, Trond Meiring, Malan Helge, Torben Skov, Steffen Gliese, Troels Brøgger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Espen Bøgh, tak for din rammende analyse af de borgerliges hetz mod vores sidste demokratiske bastion : DR i frie tøjler, uden reklamer og annoncekroner.
Mærkeligt at de borgerlige ikke også har kritiseret stenalderen og vikingetiden, for der var jo også kvinder fremme i skoene?
De borgerlige har stillet 15-20 % kvinder til kommunalvalget, mens de røde har stillet op til 45%.
Så hvor langt er vi egentlig fra Matador? Serien som Løkke påstår at elske så meget, at han må se den nærmest konstant?
Se, det er jo lidt mystisk, at mens Matador rullede over vores dejlige DR, og vi alle sad klinet til Fjernsynet, rasede alle de borgerlige også om forfalskning af historien. Der var flere der foreslog at sætte en stopper for dette undergravende stykke propaganda!
Nu er vi her igen, igen.
Skønt. Hvis ikke de borgerlige nu ville tiltage sig retten til at bestemme over hvad der skal produceres i fremtiden.
PS. Jeg har ikke hørt en eneste DF'er rose "Herrens Veje". Hvorfor ikke, når de nu elsker den Lutherske kristendom så højt? Taler vi et lille drys hyklerisk propaganda, eller hur?

Michael Søgaard Jørgensen, Espen Bøgh, Ole Frank, Hans Jørn Storgaard Andersen, Estermarie Mandelquist, Mads Berg, Trond Meiring, Malan Helge og Torben Skov anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Sandheden er vel, at nyere dansk historie - og i særdeleshed besættelsestiden - stadig er så følsomt et emne, at uanset hvordan redaktionen bag serien havde behandlet stoffet - og afvejet de politiske hensyn - ville nogle være i stand til at pege fingre ad redaktionens valg..

Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Reinholdt, Espen Bøgh, Malan Helge, peter juhl petersen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Og, René Arestrup, at sandheden er ilde hørt, ligegyldig hvilken historisk tid vi taler om? ;-)

Eva Schwanenflügel

Frank Jensen, overborgmester i København, ville ikke anerkende i Detektor, at København eksisterede flere hundrede år før Absalon, og at Saxo (spindoktor for Absalon), aldrig skrev at Absalon grundlagde København. Selvfølgelig. Socialdemokraterne erkender aldrig fejl, med mindre de kan retfærdiggøre sig selv.
Somom Absalon var Socialdemokrat.

Michael Kongstad Nielsen

Hvad den konservative Christmas Møller angår, skal folk her i tråden nok huske, at Dagbladet Information var stor tilhænger af ham og hans politik i tiden under og efter besættelsen.

Ejvind Larsen, Jens Falkenberg, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Michael Hullevad, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Tja, så fik jeg da en helt anden opfattelse, da jeg f.eks. så afsnittet med Stauning:
Her blev de "sande" helte, der bl.a. pressede pamperen Stauning til en smule reformer, således slet ikke nævnt.
F.eks. Marie Nielsen, der fik en højesteretsdom for at demonstrere. Hvilket bl.a. betød, at hun efterfølgende fik berufsverbot mod at arbejde som lærer resten af livet, og derudover frataget sin pension.
Ja, kampen med venstresyndikalister, kommunister osv. bliver således slet ikke nævnt. Så historieforvanskende er de da ikke engang på tv-kanalerne i Tyskland og Østrig, når de laver historiske reportager fra denne tidsepoke.
Men lur mig om ikke Lars Løkke Rasmussen, på trods af hans flossede moral, lyssky metoder til at bemægtige sig offentlige midler og hans nepotistiske eskapader, bliver mindet som en snedig og smart statsmand i vores kommende historieskrivning.
Men jeg plejer at sige at: Historien vil til enhver tid tilhøre den siddende magtelite.

Michael Søgaard Jørgensen, Knud Chr. Pedersen, Jens Thaarup Nyberg, Mads Berg, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Med til billedet af Kaj Munk hører, at han så sent som i 1938 skrev om jøder i Tyskland:
- "At Jøder (jeg siger ikke Jøderne) havde tilsmudset sig en Rolle i Tyskland under Opløsningen, der gør det vanskeligt for udenforstaaende at snakke med i hvad der sker dem nu, er tænkeligt; de kan i Emsighed for at plyndre Grenen have bøjet den saa dybt, at den maatte svirpe dem stygt i ansigtet, naar den engang slog tilbage.

Og vi ved jo ogsaa nok, at naar man driver Jagt paa Aber i Junglen, fordi de raserer Plantagerne, saa skyder man ned for Fode af dem, enten de har været med til Raseringen eller ej."

(Litteratur og samfund i mellemkrigstiden, s. 323 f)

Michael Søgaard Jørgensen, ulla enevoldsen, Hanne Ribens, Ole Frank, Ejvind Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens Falkenberg, Eva Schwanenflügel, Mads Berg, Torben Skov, Trond Meiring, Espen Bøgh og Knud Chr. Pedersen anbefalede denne kommentar
Knud Chr. Pedersen

Og hvordan var det med danske medier i øvrigt i 30erne? Og kommunistloven der blev vedtaget bagud? Socialdemokraterne må være stolte, lige til Guinness Book Of Records. Det eneste parti i dansk verdenshistorie, der har haft en statsminister, der udleverede danske statsborgere til Gestapo og den nazistiske besættelsesmagt. Den gik vi vist let og elegant hen over. Ligesom at Danmark var medlem af Antikomintern pagten, sammen med fascisterne i Italien.

Jørgen Mathiasen, Ole Frank, Ejvind Larsen, Curt Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Martin Madsen, Jens Thaarup Nyberg, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Trond Meiring, Espen Bøgh og Jens Koldbæk anbefalede denne kommentar

Ja, i det hele taget kan det jo diskuteres, hvorfor Samarbejdspolitikken, som Socialdemokratiet , Radikale Venstre, Venstre og Konservative førte under besættelsen, for at indynde sig hos Hitler og besættelsesmagten, ikke nogensinde er blevet retsforfulgt.
Der er jo tale om decideret landsforræderi, og disse organisationer burde derfor være forbudt den dag i dag.
Og så var jo temmelig sikkert også dem, der var ivrigst i efterfølgende at lade deres frustrationer gå ud over "tyskertøserne", for dermed at fjerne fokus fra deres egne forbrydelser. Det sidste lykkedes åbenbart.

Michael Søgaard Jørgensen, ulla enevoldsen, Egon Stich, Jens Falkenberg, Jens Thaarup Nyberg, Mads Berg, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Michael Kongstad Nielsen

Undskyld, men også tak for opmærksomheden på en "favestejl".

Der mangler et "v" - "alt hvad man ønsker i den anledning", og så er det også sprogligt lidt forkert og burde i stedet have været; "Alt efter hvad man føler trang til i den anledning"

René Arestrup

Problemet med udsendelsen er helt den samme som med filmen 1864 fra DR for nogle år siden.

- Mangelen på en særlig hyldest til det borgerlige Danmark for dets ledelse af Danmark!

Det må man da udtrykke måbende forbavselse over, da netop det borgerlige Danmark fik Danmark ydmyget internationalt med Monrad i spidsen for tabet af store dele af Jylland, - så hvori hyldesten skal findes er svær at få øje på, - derimod var det en eklatant fiasko for de borgerlige, - og det var vel i virkeligheden der som der blev klaget over ved historien.

De døde og lemlæstede som følge af denne politik taler vi helst ikke om, og borgerskabet vil slet ikke tage ansvaret herfor.

Det borgerlige Danmark er kun til stede når æren skal fordeles, - og klager når de ikke får tildelt deres ynkelige lille bidrag, som noget storslået.

Michael Søgaard Jørgensen, Hanne Ribens, P.G. Olsen, Malan Helge, Niels Duus Nielsen, Kim Houmøller, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Jens Thaarup Nyberg, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Mads Berg, Britta Dueholm, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er forhåbentligt intet borgerligt eller venstreorienteret land, hvis Danmark nogensinde skulle blive angrebet igen. Så håber jeg vi alle står sammen ligesom dengang med tyskerne. Not?

John Christensen

De borgerlige må da heller ikke glemme, at den borgerlige historieskrivning først for alvor daterer sig fra - år2001.
Når den historie skal skrives har de borgerlige nok - nedlagt DR.

Jørgen Mathiasen, Ole Frank, Carsten Munk, Trond Meiring, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

DF' s mål gennem mange år har været at påtvinge medierne deres eget autoritære, nationalkonservative historie- og samfundssyn og udrydde alle alternative opfattelser . I en tid hvor ekstreme højrenationale opfattelser , racisme og den neoliberalistiske økonomisk politiks grunddogmer fuldstændigt behersker både de skrevne og de elektroniske medier, hyler de op om 'kulturradikalisme' og 'venstreorientewring' og presser på for en politisk styring og ensretning af DR. Hvornår standser de? Når vi får samme mediesituation som i Kazynskis Polen og Victor Orbans Ungarn velsagtens?

Michael Søgaard Jørgensen, ulla enevoldsen, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Hans Larsen, Poul Erik Pedersen, Niels Duus Nielsen, P.G. Olsen, Malan Helge, Finn Egelund, Knud Chr. Pedersen, Anders Reinholdt, Estermarie Mandelquist, katrine bruno hansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

@Espen Bøgh - Hvem ville være i stand til at løfte arve efter Nordentoft? Os som gik på hendes skole glemmer hende aldrig!

Serien beskriver hvad der optog, og betød noget i den tid. En ugift kvinde med et barn kunne sætte verden på den anden ende. At Kaj Munk og Christmas Møller er udelagt står producenten frit for. Skulle vi have at vide Kaj Munk var en stor beundrer af Hitler før krigen og at Christmas Møller ingen betydning fik efter?

Vi forventer at Søren Espersen med sit historiske vid starter en landsindsamling, og producerer sin egen sande Danmarks Krønike!

Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Malan Helge, Espen Bøgh, Dorte Sørensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det sidste afsnit omhandler, til forskel fra alle de andre, en tid vi alle har gennemlevet mere eller mindre, og det havde nok været bedre og mere retfærdigt at producere en hel serie om den sidste halvdel af det 20. århundrede, men det er måske alligevel for tidligt.

jens peter hansen

Espen Bøghs angreb mod Christmas Møller er simpelthen for lavt. Han sad i London, men det var jo ikke noget med at tage englandsbåden til Harwich. Han måtte smugles ud. Han opfordrede 6. september 1942 lige efter han var kommet til England, befolkningen til modstand og sabotage. Fire dage efter at statsminister Buhl havde opfordret til at angive modstandsfolk. Han arbejdede sammen med kommunisterne for at befri DK. Han var isoleret i London, fordi englænderne selv ville bestemme, hvad der skulle ske i DK. Han talte dårligt engelsk og var i 1942 en meget ensom røst i kampen mod samarbejdslinien, (som jeg efterhånden troede helt havde overtaget læserne af dette gamle modstandsorgan). Han brækkede benet da han øvede faldskærmsudspring, fordi han ville tilbage til DK, nedkastet i faldskærm, men han måtte ikke. Hans søn var frivillig i den britiske hær og blev dræbt 9. april 1945. Den med at han sad i sikkerhed var et evigt tilbagevendende angreb på ham især fra nogle af de mest tyskvenlige propagandister. Nu også fra Espen Bøgh. Han var imod hele tanken om at få Sydslesvig tilbage efter krigen for som han sagde: Vi er ikke sjakaler og i øvrigt også: Vi er alle socialister. Han var formentlig mere kantet end godt var, men han var en hædersmand, som døde kort efter sit personlige valgnederlag i 1947, da var han udtrådt af de konservative i protest mod sydslesvigpolitikken og opstillet på sin egen liste i Sønderjylland. I modsætning til Krag, som blev gjort til velfærdsstatens faderfigur og hvis største indsats under besættelsen formentlig har været at glemme at hive mørklægningsgardinerne ned, når han ikke var på damejagt, så satte Christmas Møller ikke sin troværdighed på spil med formuleringen om at man har et standpunkt til man tager et nyt. Jeg synes hele serien stort set har været god, men de sidste godt 100 år er simpelt hen for hurtigt fyret af. Her burde der have været i det mindste én udsendelse mere. To var for lidt.

Jørgen Mathiasen

Hvis Curt Sørensen havde udtrykt sig en kende mere nuanceret, havde han ramt sømmet på hovedet: Der er foregået en højredrejning i kongeriget gennem mange år, og selv de mindste afvigelser fra teksten udløser et raseri i den borgerlige offentlighed.

BBC i UK er udsat for samme raseri, og det er der metode i:
I begge lande havde man regeringer, som for 15 år siden førte befolkningerne bag lyset for at kunne føre krig i Mellemøsten. Det havde naturligvis været den fornemste opgave både for BBC og DR at afsløre manipulationerne og beslutningernes falske grundlag, men det skete ikke.

Bestræbelserne på at reducere bevillingerne, fyre medarbejderne, og begrænse arbejdsmulighederne etc. etc. skal sikre, at man en gang til kan føre folk bag lyset, og næste gang DR laver en historiefremstilling, får seerne at vide, at kongeriget største strategiske geni hedder Anders Fogh-Rasmussen.

Michael Søgaard Jørgensen, Jørgen Vogelius, Egon Stich, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen og Malan Helge anbefalede denne kommentar

@ Kim Houmøller

Et fremsynet og åbensindet menneske kunne have gjort det, - men desværre blev det snæversynet og småborgerligheden og den leflen for laveste fællesnævner, såvel ude- som indefra på skolen.

Besynderligvis tilfredsstillede datiden politikere mindretallet, - i forbindelse med afstemningen om hvorvidt Inger Merete Nordentoft skulle afskediges eller blive som skoleleder, og hvor mindretallet fik sin vilje ved, at politikerne byggede en ny skole 800 meter derfra, og bekræftede deres eget snæversyn og småborgerlighed.

Michael Søgaard Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Malan Helge anbefalede denne kommentar

Man bliver nok aldrig færdig med at diskutere besættelsen, og hvad der skete, og hvem der gjorde hvad eller ikke gjorde hvad, er der jo skrevet et helt bibliotek om. Det skræmmende i dette tilfælde er, at DF endnu engang forsøger at bruge sin politiske indflydelse til at gradbøje armslængdeprincippet. Stopper de aldrig, før DR er tvunget helt i knæ, og public service overladt til blå bloks egen propagandakanal – TV2.

ulla enevoldsen, Jørgen Mathiasen, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Malan Helge, Dorte Sørensen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Høre lige P1-debat , hvor Søren Søndergaard EL sagde , at serien havde været debatteret i kulturudvalget. Jamen dog er det virkeligt sandt at Kulturudvalget debatter DRs programmer før de bliver udsendt og lavet??? Hvor er armslængden??????

Egon Stich, ulla enevoldsen, Eva Schwanenflügel, P.G. Olsen, Hans Larsen, Knud Chr. Pedersen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

@ Jens Peter Hansen, 24. oktober, 2017 - 10:53

Må jeg lige bede mig fritaget for den sammenligning du giver udtryk for i dit indlæg, - jeg har dog aldrig været udsat for noget lignende, - hvad bilder du dig dog ind:

"Den med at han sad i sikkerhed var et evigt tilbagevendende angreb på ham især fra nogle af de mest tyskvenlige propagandister. Nu også fra Espen Bøgh."

Jeg kan slet ikke genkende det du skriver her, fra noget af det jeg har skrevet i de artikler der handler om udsendelsen fra DR om datiden - afsnit 10.

Det jeg har udtryk mig om er hvad historikere har udlagt omkring Christmas Møllers rolle i London, ud fra deres gennemgang af forløbet, hvoraf to forhold omtales i mine indlæg; 1: han blev hurtigt isoleret(grunden ukendt) og 2: han fik taletid i radioen - enten af høflighed eller og fordi det tjente et propagandaformål, - det var ordene som blev anvendt af mig.

Så set i lyset af det og Søren Espersens krav om fremhævelse af såvel Kaj Munck og Christmas Møllers indsats i den pågældende udsendelse, som store ledestjerner i frihedskampen for en borgerlig ligevægt i udsendelsen, er helt uden sammenhæng og rimelighed.

Om Kaj Munck skriver Steen Sohn her på tråden følgende:
"
Med til billedet af Kaj Munk hører, at han så sent som i 1938 skrev om jøder i Tyskland:
- "At Jøder (jeg siger ikke Jøderne) havde tilsmudset sig en Rolle i Tyskland under Opløsningen, der gør det vanskeligt for udenforstaaende at snakke med i hvad der sker dem nu, er tænkeligt; de kan i Emsighed for at plyndre Grenen have bøjet den saa dybt, at den maatte svirpe dem stygt i ansigtet, naar den engang slog tilbage.

Og vi ved jo ogsaa nok, at naar man driver Jagt paa Aber i Junglen, fordi de raserer Plantagerne, saa skyder man ned for Fode af dem, enten de har været med til Raseringen eller ej."

(Litteratur og samfund i mellemkrigstiden, s. 323 f)
"

Blot til oplysning og forståelse af ovenstående citat: "1938 var det år med Krystalnatten", så Kaj Muncks beundring for Nazismen var ret så langvarig og vedholdende.

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Søren Espersen ville nok heller ikke være blevet glad for at få oplyst, hvad Christmas Møller sagde i august 1945 i en tale til DKP's centralkomite:

- ”Det ville have været lykkeligere for Danmark, om man i videre kredse end i det kommunistiske parti havde haft forståelse af de store og positive kræfter, der fandtes i Sovjetunionen.
Jeg kan sige det så meget tryggere som jeg vel fejlede sammen med så mange andre før krigen og i dens første år.

Det har været en stor lykke for Danmark, at det kommunistiske parti søgte at skabe forståelse for det Rusland, som også i fremtiden, ja mere end nogensinde før, vil have en afgørende indflydelse på forholdene i verden og dermed have afgørende betydning for vort land.”

Poul Genefke-Thye, jens peter hansen, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

"Hele regeringen har givet udtryk for den udenrigspolitik, at det er af afgørende interesse, at Danmark har det samme gode og hjertelige forhold til øst som til vest …"

jens peter hansen

Jovist er Kaj Munck da værd at nævne, - men Christmas Møller i England, og den storslåede indsats han bedrev i frihedskampen han bedrev skal selvfølgelig hyldes stort, herfra talte han over radioen om modstandskamp, for han led ikke døden som Kaj Munck, eller satsede noget personligt som Inger Merete Nordentoft, - langt tid ingen kvindefrigørelsen, fra de stive borgerlige livsrammer som statskultur for alle borgere, blev opfundet.
Skrev du Espen Bøgh på en anden tråd.

For det første hedder han altså Kaj Munk. For det andet var Christmas Møller efter krigen stort set den eneste der kæmpede imod hele det nationalistiske Sydslesvig hjem. Dette kostede ham livs(modet) og livet. Espen Bøgh bruger samme udtryk som tyskerhåndlangerne, som sagde at det var nemt at sidde i England og give gode råd. .

Som også nævnt af andre kommentatorer, synes jeg at Jes Fabricius Møller mfl. danske historikere, gør sig skyldige i noget man kan kalde intellektuel og faglig dovenskab.
Tanken synes at være, at det var dumt at DR ikke ukritisk servicerede højrefløjens egennyttige historieopfattelse, fordi man ved denne udeladelse åbner en ladeport for borgerlig kritik og genstarter debatten om den koldekrig, som ellers forlængst har nået sin konklusion.

Det ligner defekt logik i mine øjne og giver det indtryk at danske historikere villigt bøjer sig for højlydte højre-demagoger og deres alternative fakta, med begrundelsen I får ret og vi får fred.
Så tror da fanden de har blod på tanden, vind i deres sejl og nationen i øvrigt på skræmmende deroute - ned ad i sølet!

Egon Stich, ulla enevoldsen, Trond Meiring, Jørgen Mathiasen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Knud Chr. Pedersen, Curt Sørensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

@ Jens Peter Hansen, 24. oktober, 2017 - 15:39

Jeg skal love for du har et horn i siden på mig, men inden du skrev ovenstående nåede du vel også at læse ovenstående igen af Steen Sohn, om Christmas Møller og hans meritter, og tankegods om verdenen efter besættelsen.

Det er ikke køn læsning for en frihedskæmper som dig med den rette ånd for borgerskabets dyder!

jens peter hansen

Jeg har netop skrevet at CM arbejdede sammen med kommunisterne, så det er helt i tråd med hvad jeg hele tiden har skrevet. Måske skulle du læse hvad jeg skrev.

Knud Chr. Pedersen

Og hvem er det så lige DR bruger til at fortælle om de røde lejesvendes påståede røde historiesyn? Bortset fra den forventelige Søren Espersen, trækker DR2 Dagen Bent Bludnikow i studiet. Som tidligere af sin bon koldkrigs kammerat N.K. Kjær (også DR2) fik lov til at beklikke en hæderlig journalist som afdøde Poul Brinch, der stædigt og vedholdende fandt ud af, at den danske regering (H.C. Hansen) havde lavet en underhåndsaftale med USA om udstationering af atomvåben på Grønland. Se den historie er værd at gentage. Også selv om indholdet blev benægtet af koldkrigs ekstremisten Bent Bludnikow. At DR så i den aktuelle sag anvender Bent Bludnikow er udtryk for en både inkompetent og holdningsløs journalistik, som reducerer DRs arbejde til det rene lallerværk, personificeret ved to studieværter som intet aner om det, de har med at gøre.

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Toke Andersen, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

I mine drengeår i Sydhavnen i 50'erne var Inger Merete Nordentoft ofte på tale hjemme og blandt familie og venner. Savnede en opfølgning som voksen; den kom nu og mange tak for det.

Eva Schwanenflügel og ulla enevoldsen anbefalede denne kommentar
ulla enevoldsen

Gretelise Holm tilføjer skriver på facebook, at det borgerlige segment er vrede over det, de opfatter som udeladelser i det i øvrigt korte afsnit. Hun foreslår så, hvad der bør tilføjes af udeladelser, se her:
"Borgerlige politikere er vrede over, at det borgerlige Danmark ikke er tilbørligt nævnt i DR's historieserie om nazi-tiden. Og ret skal være ret: Man glemte helt at nævne Jyllands-Postens hyldest til Hitler og forsvar for jødeforfølgelserne. Samt avisens nazificering og racisme i al almindelighed.
Man glemte vist også at nævne, at kongen, efter et hyggemøde på Amalienborg med den rigsbefuldmægtigede, dr. Werner Best, så sent som den 15. maj 1943 holdt en radiotale, hvori han i kraftige vendinger fordømte sabotørerne. Justitsminister Thune Jacobsen kaldte i 1941 sabotørerne for "en international terrororganisation," og de blev idømt fængselsstraffe på op til 16 år - af danske dommere. Regeringsleder Erik Scavenius fulgte ved sin tiltrædelse 9. november 1942 op med en regeringserklæring om, at regeringen "ikke vil tåle sabotage og anden forbrydelse, der retter sig direkte eller indirekte mod de tyske besættelsestropper." Først da krigslykken vendte, og alt pegede på, at Hitler ville tabe, ændrede også over-Danmark holdning til besættelsesmagten, og argumenterne til retfærdiggørelse af samarbejdet med tyskerne stod i kø."".
Udeladelser er hermed erindret, så det kan komme med i en public service udsendelse i fremtiden. Skal DR være et talerør for den herskende borgerlige regering og segment, som JFM her antyder i advarende formuleringer? Sig ikke far imod, for så kan han blive så vred, at din taleret fjernes. Det er ret vildt.

Eva Schwanenflügel, Toke Andersen, Espen Bøgh, Knud Chr. Pedersen, Kim Houmøller, Egon Stich og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@ Jens Peter Hansen

- Ak ja, det er heldigvis ikke så tit, men det hænder nu og da jeg bliver nødt til at tage skeen frem, når nogen ikke kan eller vil forstå tingene.

Eksilerede politikere eller i dette tilfælde Chrismas Møller bliver altid isoleret politisk af landets regering, for de vil og ved ikke hvilken regering de sidenhen skal leve med.

Generelt kan man tale om disse personer "de lever på tålt ophold", hverken mere eller mindre, og historien er så fuld af dem, og deres isolering i de lande hvori de lever i eksil.

Da Shahen af Persien(Iran) regerede levede Khomeini i eksil i Frankrig og var isoleret politisk, og havde kun sine bønner til fremtiden, som blev opfyldt af frihedskæmperne i Iran.

Vesten forsøgt sig med at få indsat 2 personer som ny præsident Shahens fald; Banisadr og en anden jeg ikke kan huske navnet på, men det gik med dem ligesom med "reprise" forestillingerne i biograferne og den hvide streamer ovenpå plakaten, hvor der stod "kun kort tid", og begge de 2 herrer lever i dag i eksil og isoleret politiks, - eller sagt med andre ord "på tålt ophold"

Fra Irak krigen kender vi det samme mønster med Achmed Chalabi, som Amerika hev frem af mørket ("tålt ophold") og ville have indsat som politisk medlem af Iraks samlingsregering, hvis ikke lige som politisk leder.

Der var dog mindst 2 problemer heri, for det første havde han ikke været i Irak i over 30 år, og for det andet havde han et noget blakket ry(økonomisk, korruption), og endelig efter 30 år i eksil kendte stort set ingen vælgere ham, for han var gået i glemmebogen hos de fleste.

Som det ses lever politikere i fremmede lande generelt på "tålt ophold" i det stille og isoleret, netop fordi regeringerne ikke senere vil skydes noget i skoene af kommende en regering i landene.

- Din store frihedskæmper illusion om Christmas Møller i London må du leve med som du bedst kan, men virkeligheden er han var på "tålt ophold", og som jeg så venligt skriver herom, "han fik lov at tale i radioen af høflighed og lidt propaganda", men hvordan du vil leve med det, bliver din sag og ikke andres.

@ Ulla Enevoldsen

Ja selvfølgelig, og så lad os lige mindes den mange unge borgerlige i deres brune skjorter med skrårem til, som deres ophav beundrede for deres unges politiske engagement overfor den nye verdensorden, med en Messias i Tyskland som leder.

- Jo, borgerskabet i almindelig nærmest overalt var sandelig begejstret for denne Messias, som åndelig vejleder for deres landsmænd og i landene rundt omkring hvor nazismens ensretning faldt i deres "gode smag" som politisk ledetråd.

jens peter hansen

Hvad i djævelens skind og ben har Khomeini med Christmas Møller at gøre ? Ud over at de begge levede i eksil ? Christmas Møller dannede sammen med Aksel Larsen i 1942 Frit Danmark. Sammen ville de bekæmpe besættelsesmagten. Man kunne jo også sige at Aksel larsen havde meget lidt med modstanden i DK at gøre da han jo endte i KZ-lejr i Tyskland. Modstanden i Danmark blev altså ikke ledet af disse to, men var da i høj grad inspireret af de samme to. Din nedgørelse af Christmas Møller er mærkværdig, men jeg er efterhånden rigtig glad for at du ikke deler mit synspunkt. Dit patroniserende indlæg taler vist for sig selv.