Læsetid: 5 min.

Kristian Leth: Der er ikke nogen avisscene for musikkritik i Danmark

Musiker og forfatter Kristian Leth til musikkritikeren: Skriv om musikken. Vid noget! Sig noget vildt! Giv mig min respekt for dig tilbage!
Halvdelen af det, der anmeldes i skrivende stund, er Bowie-bokssæt, Stones i Parken og koncerter med dem, vi alle sammen elsker, mener musiker Kristian Leth.

Halvdelen af det, der anmeldes i skrivende stund, er Bowie-bokssæt, Stones i Parken og koncerter med dem, vi alle sammen elsker, mener musiker Kristian Leth.

Hougaard Niels

6. oktober 2017

Hvis dagbladene droppede musikanmeldelser ville det fjerne den sidste illusion om, at vi i Danmark tager den slags alvorligt. Nogle ville nok sige »nå, o.k.« Resten ville ikke sige noget.

Det løb er kørt. Der er ikke nogen avisscene for musikkritik i Danmark. Det har for længst transformeret sig til en branche for forbrugeranmeldelser og komfortanbefalinger (med nogle undtagelser, jaja). »Hvis Morrissey gør dig glad, så giver den her plade dig et smil på læben.«

Vi vil (åbenbart) alligevel hellere have interviews med Nick Cave om sorg og kristendom, eller en artikel om YouTube’s impact på Beyonce’s pengestrøm, eller måske en retrospektiv artikel om dengang, Nanna var ude at skide.

Men der er ifølge logikken ingen, der gider læse noget om musikken, ikke sådan rigtigt. Så derfor er der ikke rigtig nogen tilbage, der ved noget om musik, om hvordan den laves, og hvordan man skriver om det.

Halvdelen af det, der anmeldes i skrivende stund, er Bowie-bokssæt, Stones i Parken og koncerter med dem, vi alle sammen elsker.

Musikanmeldelser kan skrives af alle i dag. Hvem som helst. Er du ny? Hej, her er en cd. Pernille er til heavyfestival i Rostock, tager du den ikke lige? Færdig i morgen, ja.

Husk hjerter. Eller stjerner

Det er en branche, hvor voksne mennesker med reelle tanker i hovedet bliver bedt om at høre og skrive kloge ting om kunstværker, de fik i hånden to dage før. Plader, som fans bruger flere måneder eller år på at prøve at forstå. Og helst skal de skrive de kloge ting så kortfattet som muligt. Musikjournalistik er en journalistisk disciplin, hvis fremmeste mål er at være kortfattet. Det er faktisk vigtigere, end hvorvidt det er klogt. Noget biografi, en reference, et tekstcitat, nævn et par numre og så gerne nogle gode sætninger, der sætter tingene lidt på spidsen.

Det er allerbedst, hvis du kan skrive om flere plader i samme artikel. For helt ærligt, der er ikke reelt set nogen, der gider bruge tid på det. Eller plads. Og husk hjerter. Eller stjerner.

Musikanmeldelser er noget man har, fordi det skal man da have! Indtil der er nogen, der ikke gider ha’ det mere. Det vil tage fem minutter, før de andre følger med.

Da jeg for nogle år siden begyndte (og hurtigt stoppede) en blog, hvor jeg anmeldte musik-anmeldelser, skrev repræsentanter fra anmelderstanden til mig, at grunden til kritikkens dalende kvalitet var, at de nu skulle skrive mere på mindre plads, på mindre tid. At branchen havde ændret sig, at kravene var større, at internettet havde ændret deres fag. Det måtte jeg jo forstå.

Ironien er så tyk, at den næsten er svær at ånde i. Tænk sig, folk med løn og titel skrev til mig – en musiker, en del af den branche, der blev ramt hårdest og hurtigst af internettets nye virkelighed, en branche hvor kornfede betalingsmodeller på få år blev til tændstikhoteller, hvor hele eksistensgrundlaget blev omkalfatret – at de var ofre for den nye tid.

Ingen venter på anmelderne

Forestil dig det følgebrev, vi kunne have lagt ved den næste William Blakes-plade: »Note til anmeldere: I må bære over med os, men da vores forretningsmodel kunne finansiere et liv i sus og dus før i tiden, kan det nu kun blive til champagne i ny og næ, og derfor er musikken blevet dårligere, mere overfladisk og sjusket lavet. Vi havde simpelthen ikke tid til at gøre os umage. Vi har lavet tre halve plader i stedet for en ordentlig, og så varer den 22 minutter. Det er det, folk vil have. Vi nåede et omkvæd og næsten to vers.«

Lad mig fortælle, hvordan det er, at være udgivende musiker i dag. Der er ikke nogen, der udgiver noget i dag og venter på hvordan ’anmelderne’ tager imod det. For man ved ikke, hvad man får. Måske er man heldig, og en af de rigtige får ens plade i hånden, men måske er det en praktikant, eller også er det en tidligere computerjournalist, der også anmelder standup og restauranter. Det er et lotteri. Whatever!

Lad mig være ærlig: Der er stadig gode anmeldere i de danske aviser. Nogle stykker. (Full disclosure: jeg er i brystlommen på Ralf Christensen, som jeg laver Album med (musikprogram, red.) Men det er ikke en samlet, respekteret flok. Det er ikke dem, der sætter en standard. Det er ikke en diskurs, en diskussion mellem kolleger, det er ikke sådan, at man udkommer i en eller anden form for konsensus eller måske det modsatte, en vildt uenig kritisk virkelighed.

Løber efter bolden

Og hvorfor er det vigtigt, spørger du? I litteraturen (hvor der er masser galt) er der stadig et ideal, en tanke om, at en bog tages op og vendes af kvalificerede skribenter – gerne nogle, der har studeret faget, før de blev journalister. Og derfor bliver en bogs ideer – æstetiske, etiske eller noget tredje – diskuteret, de bliver dømt vigtige, de formidles flertunget og idiosynkratisk og vildt uenigt. Nogle gange fortsætter diskussionen endda. Folk bliver inspirerede, provokerede, mener noget.

Og som læser kan man bruge det, man kan tage det ind og sige, at »lige nu sker det her i litteraturen«. Der er en idé om, at kritikken er en medspiller, en udvidet bevidsthed, der taler med eller imod kunstnerne og bøgerne. Eller sådan er idealet i hvert fald.

Sådan var det også i musik. En plade kunne have kulturel impact – ikke bare på streamingtal, men også fordi kloge hoveder fortalte os, at denne plade kan noget, den skal I lytte til, denne plade gør en forskel. I dag skal pladen først selv blive et uafvendeligt kulturelt fænomen, før dagbladene kunne finde på at gøre plads til den, udover en slags stikordsanmeldelse i sushimenusprog. Danske musikkritikere løber efter bolden, det er ikke dem, der sparker den ud på banen.

Ja, jeg erkender det fuldstændigt: Jeg vil have mennesker, der er klogere end mig, til at skrive kloge ting, som jeg prøver at følge med i, i håbet om at jeg så kan forstå denne musik, de beskriver. Musikken, vel at mærke. Ikke bare dens politiske betydning. Ikke bare nogle tillægsord som ’dragende’, ’dirrende’ eller ’sørgmodig’. Ikke bare to-tre linjer fra teksten. Skriv om musikken. Vid noget! Sig noget vildt! Giv mig min respekt for dig tilbage!

Serie

Et Danmark uden anmeldere

Avisanmeldelsen er under pres. Når nye medier skal genopfinde avisen på nettet, tager de ikke anmelderen med sig ind i fremtiden, og samtidig falder antallet af anmeldelser i dagbladene. Information har i denne serie skrottet vore egne anmeldelser og snakket med kunstnere og branche for at undersøge dagbladskritikkens rolle i dag – og hvad der ville ske uden den.

Seneste artikler

  • Ny forening vil styrke kunstkritik og anmelderi

    13. januar 2018
    Medier skal ikke bare orientere om aktualitet, men også debattere og diskutere samtiden. Derfor er professionelle, saglige kritikere uundværlige, mener ny paraplyorganisation, som vil arbejde for mere synlighed og bedre vilkår
  • Kulturredaktør: Kritik fungerer bedst, når det er et kærlighedsprojekt

    8. november 2017
    Kritikernes honorarer og vilkår er til debat. Informations kulturredaktør mener ikke, at professionen er let at sammenligne med andre deltidsjob, fordi der i kulturkritikkens dna er en særlig kærlighed til stoffet, siger hun. ’Kritik mister helt sin mening, når det bliver samlebåndsarbejde’
  • Hvis kritikken skal være uafhængig og fri, hvorfor skal kritikeren så have løn?

    3. november 2017
    De færreste danske kritikere kan få anmelderi som hovedbeskæftigelse til at løbe rundt. Spørgsmålet er, om de overhovedet skal det. Og mere radikalt: Om de i det hele taget skal have løn for deres arbejde. For hvis kritikken skal være fri, skal den så koste penge?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu