Læsetid: 6 min.

Léa Seydoux: ’Harvey Weinstein sprang på mig – jeg måtte forsvare mig selv’

’Han stirrede på mig, som om jeg var et stykke kød. Så mistede han sin selvbeherskelse’, skriver den prisbelønnede franske skuespillerinde Léa Seydoux om sit møde med den skandaliserede filmproducent Harvey Weinstein
Hvis man er kvinde og arbejder i filmbranchen, er man nødt til at kæmpe, for det er en meget misogyn verden, skriver den franske skuespillerinde Léa Seydoux

Hvis man er kvinde og arbejder i filmbranchen, er man nødt til at kæmpe, for det er en meget misogyn verden, skriver den franske skuespillerinde Léa Seydoux

John Angelillo

Kultur
13. oktober 2017

Jeg møder mænd som Harvey Weinstein hele tiden. Jeg har medvirket i flere store filmproduktioner i de sidste ti år og har også haft det held at vinde priser ved festivaler som Cannes. Filmkunsten er mit liv. Men jeg kender også alt til de mange nedladende måder, filmbranchen kan behandle kvinder på.

Da jeg første gang mødte Harvey Weinstein, tog det mig ikke lang tid at gennemskue ham. Vi var til et modeshow. Han var charmerende, vittig, intelligent – men også enormt dominerende. Han inviterede mig på drinks og insisterede på, at det skulle være allerede samme aften. Jeg fornemmede straks, at det ikke skulle handle om mit arbejde. At han havde andre hensigter, fremgik ganske tydeligt.

Vi mødtes i lobbyen på hans hotel. Hans assistent, en ung kvinde, var der også. Aftenen igennem flirtede han med mig og stirrede på mig, som om jeg var et stykke kød. Han påstod, at han overvejede at tilbyde mig en rolle.

Jeg vidste, det var bullshit. Jeg vidste det, fordi jeg kunne se det i hans øjne. Han havde et liderligt blik. Han brugte sin magt til at presse sig til sex.

Han inviterede mig op sit hotelværelse til en drink. Vi gik derop sammen. Det var svært at sige nej, fordi han har så stor magt. Alle piger er bange for ham. Kort efter forlod hans assistent os, og vi var kun os to. Så var det, at han mistede al selvbeherskelse.

Vi sad på sofaen og talte sammen, da han pludselig sprang på mig og forsøgte at kysse mig. Jeg blev nødt til at forsvare mig selv. Han er stor og fed, så jeg måtte bruge alle kræfter for at modstå ham. Jeg forlod hans værelse, fuld af afsky. Jeg havde hele tiden vidst, hvilken slags mand han var.

Siden da har jeg set ham flere gange. Vi arbejder i samme branche, så det er umuligt at undgå ham. Jeg har iagttaget, hvordan han opererer, hvordan han leder efter en åbning. Hvordan han tester kvinder for at se, hvad han kan slippe afsted med.

Nej er ikke et svar

Han accepterer aldrig et nej som svar. Jeg var engang på restaurant med ham, hvor han ikke kunne få det bord, han ville have. Han blev rasende og sagde: »Ved I, hvem jeg er? Jeg er Harvey Weinstein«.

Sådan en type mand er han.

Jeg har været til middagsselskaber med ham, hvor han åbent pralede med alle de Hollywood-skuespillerinder, han har haft sex med. I årenes løb sagde han flere mandschauvinistiske ting til mig.

»Du ville være bedre, hvis du tabte dig lidt,« sagde han.

En kommentar, der rystede mig.

En aften så jeg ham i London, det var i forbindelse med uddelingen af BAFTA-prisen (British Academy Film and Television Awards, red.). Han var i færd med at lægge an på en ung kvinde.

En anden gang så jeg ham ved MetLifes gallafest. Han forsøgte at overtale en ung kvinde til at gå i seng med sig. Alle kunne se, hvad han foretog sig.

Og det er nok det mest klamme. At alle vidste, hvad Harvey var ude på, men at ingen gjorde noget. Det er ufatteligt, at han i årtier har kunnet opføre sig sådan og samtidig holde liv i sin karriere. Det kan kun lade sig gøre, fordi han har haft så stor magt.

Filmbranchen har mange instruktører, der misbruger deres position. De har så stor indflydelse, at de kan slippe afsted med det. For Harvey Weinstein var det fysisk. For andre er det bare ord. Som kvinde oplever man ofte, at man må være meget stærk for at klare sig i branchen. Det er meget almindeligt at løbe ind i den type mænd.

Første gang, en instruktør kom med en upassende kommentar til mig, var jeg midt i 20’erne. Det var en instruktør, jeg satte stor pris på og respekterede. Vi var alene, da han pludselig sagde til mig:

»Jeg ville ønske, jeg kunne dyrke sex med dig, jeg ville ønske, jeg kunne kneppe dig.«

Han sagde det på en måde, som var halvt spøgende, halvt alvorlig. Jeg blev meget vred. Jeg forsøgte at passe mit skuespillerjob, men han fik mig til at føle mig utryg. Han havde været i seng med alle de skuespillerinder, der havde medvirket i hans film.

Lange sexscener

En anden instruktør, jeg arbejdede med, brugte flere dage på at optage meget lange sexscener. Han blev ved med at se på os og ville have scenerne gennemspillet igen og igen som i en form for døs. Det var helt vildt klamt.

Endnu en instruktør forsøgte at kysse mig. Som med Weinstein måtte jeg fysisk skubbe ham væk. Han blev stiktosset, helt sindssyg over, at jeg ikke ville have sex med ham.

Hvis man er kvinde og arbejder i filmbranchen, er man nødt til at kæmpe, for det er en meget misogyn verden. Hvor finder man ellers så ulige lønninger? Hvorfor skal mænd tjene mere end kvinder? Intet kan berettige den forskelsbehandling.

Hollywood stiller kvinder over for enorme krav. Tænk bare på skønhedsidealerne. Alle skuespillerinder får botox fra 30-årsalderen. De skal være perfekte. Det er udtryk for et bizart kvindesyn, som i sidste ende handler om at ville kontrollere kvinder.


Branchen har brug for attraktive skuespillerinder. Man skal kunne vække begær, man skal kunne blive elsket. Men ikke alt begær behøver at blive opfyldt, selv om mange af branchens mænd har en forventning om, at de skal have tilfredsstillet deres.

Nu tror – og håber – jeg, at vi måske omsider kan se begyndelsen på en forandring. Kun med sandhed og retfærdighed kan vi komme videre.

Harvey Weinsteins storhed og fald – en celeber skandale i korte træk

Hvem er Harvey Weinstein?

Weinstein, 65, er en af Hollywoods mest magtfulde film- og tv-producere. Han er manden bag film som ’Pulp Fiction’, ’The English Patient’ og ’Good Will Hunting’. Han blev Oscar-nomineret for ’Gangs of New York’ og vandt i 1999 en Oscar for ’Shakespeare in Love’. Han grundlagde filmselskabet Miramax i 1979 og solgte det til Disney i 1993 for 80 mio. dollar.

Hvad handler skandalen om?

5. oktober afslørede The New York Times, at Weinstein har indgået forlig med mindst otte kvinder i sager om sexchikane, deriblandt skuespillerinden Ashley Judd. Siden er et utal af andre kvinder fra Weinsteins professionelle liv stået frem med beretninger om, at han har stillet krav om sexydelser for karrierefremme, derimellem stjerner som Glenn Close, Kate Winslet, Meryl Streep og Judi Dench.

Hvordan har Weinstein reageret på beskyldningerne?

Weinstein har i samme avis forsøgt at forklare sin adfærd: »Jeg voksede op i 1960’erne og 70’erne, hvor der gjaldt andre regler, også i jobsammenhæng. Det var kulturen dengang.« Han har »oprigtigt beklaget«, men også bedt advokater forberede sagsanlæg mod The New York Times for bagvaskelse og fremsættelse af falske påstande.

Hvilke konsekvenser har skandalen fået?

The Weinstein Company, Weinsteins eget selskab, har fyret ham som chefproducer. Derudover har hans hustru, den engelske modedesigner og skuespillerinde Georgina Chapman, bebudet, at hun forlader ham og søger skilmisse.

Hvorfor er skandalen så stor?

Dels på grund af omfanget. Efterhånden som stadig flere kvinder står frem, viser det sig, at Weinsteins kvindemisbrug har været systemisk og strakt sig over årtier. Desuden viser skandalen, hvor stor magt Weinstein har haft i filmmiljøet, eftersom det har kunnet lade sig gøre at undertrykke og fortie skandalen så længe. Hvilket igen viser, hvor svært det er for branchens kvinder at stå frem med sådanne afsløringer.

Léa Seydoux er fransk filmskuespillerinde. Blandt flere priser har hun vundet en Guldpalme i Cannes for sin rolle i filmen ’Adèles liv’ (2013)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rune Rasmussen

Den brovtende, ubehagelige patriark er forhåbentlig en uddøende race. Det ville da være rart.

Det er helt ekstremt med ham. Det er ikke kun magtmisbrug, patriarkisme, men decideret sygt.

Dette er ikke særlig kønt. Men det er ikke forbudt at tænke.

Filmindustrien betaler ikke særlig godt i forhold til andre industrier, det skal der selvfølgelig kompenseres for, og hvis man ikke vil det kan man jo bare tage et job i en afsides beliggende kulmine, hvor man så må høre på en stribe landsbyromantikeres beklagelser? "You cannot have your cake and eat it!"

Penge beskytter kun til en vis grad. Man kan håbe, han bliver blacklisted i industrien for altid.
Problemet med de personer, som beskyttede ham - hans arbejdsgiver, ansatte, andre skuespillere - det går jo ikke væk lige med det samme.