Læsetid: 8 min.

Mehdi, Misam og Milad stod i en burgerbar, mens de selv skaffede penge til deres film. Nu går den i 87 biografer

Avaz-brødrene er en del af en ny generation af danske filmskabere, som laver film, fordi de ikke kan lade være. De vil ikke vente på, at nogen giver dem penge. De skaffer dem selv, og det er nu resulteret i deres første spillefilm, ’Mens vi lever’, et følelsesladet drama om at tilgive og leve livet, mens man har det
De tre filmbrødre synes, at der i dansk film er en tendens til at holde igen med patossen og skrive en selvironisk replik eller to ind i manuskriptet, så man får skabt lidt distance til følelserne. Men det opererer de ikke med.

De tre filmbrødre synes, at der i dansk film er en tendens til at holde igen med patossen og skrive en selvironisk replik eller to ind i manuskriptet, så man får skabt lidt distance til følelserne. Men det opererer de ikke med.

Sille Veilmark

27. oktober 2017

Det er ikke kedeligt at være i selskab med Avaz-brødrene. Der er en god energi og dynamik mellem de tre, Milad på 29, Misam på 32 og Mehdi på 35, der er biografaktuelle med deres første spillefilm, Mens vi lever.

De er selvlærte og har fordelt rollerne mellem sig – Mehdi er instruktøren, Milad manuskriptforfatteren og Misam produceren – men de er fælles om det meste. De kan også godt lide at drille hinanden.

Mehdi:

»Jeg er den ældste bror, men jeg ser yngst ud. Det synes pigerne i hvert fald. Det er de to lidt bitre over. Jeg bruger Ole Henriksen-produkter.«

Misam:

»Selvtilliden fejler ikke noget.«

Mehdi:

»Jeg citerer lige Milad efter visning af Mens vi lever for 200 mennesker i Aarhus: ’Det er pisseirriterende, at alle de ældre mennesker kommer over til mig for at snakke om manuskript, og alle de unge piger er ovre hos dig for at snakke om instruktion.’«

Milad:

»Eller også sagde jeg, at det var dejligt. Det, tror jeg mere, var situationen.«

Mehdi:

»Dit ansigtsudtryk sagde det hele.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Morten Balling
Niels Duus Nielsen og Morten Balling anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frank Rasmussen

Det giver jo mulighed for at overveje om filmstøtte ordningen giver mening eller om det blot er penge ud af vinduet.

Pengene var nok bedre brugt på nogle F35'ere.

Henrik Brøndum

@Frank Rasmussen

Hvis man gerne vil sælge noget tandpasta, ved man, at mindst 50 pct af de penge man bruger på markedsføring er spildt, men man ved ikke hvilken halvdel.

Med F35 og filmstøtte er det set over en længere periode, gud ske lov 90 pct af pengene der er spildt. Forhåbentlig kommer flyene aldrig til at forsvare Danmark, og langt det meste kunst er glemt dagen efter. Men indimellem, når fjenden står for døren, eller når alt bare lykkes på lærredet, i koncertsalen eller på scenen - er det det hele værd.

Erik Karlsen, Marcos Petrin, Niels Duus Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

"»Vi kunne godt tænke os at bringe den amerikanske måde at føle på til Danmark,« siger Mehdi.!
Åh. må ikke nok blive fri. Der allerede alt for meget amerikansk savl og feeeeelings.
Mere realisme 'ønskes - ikke candy floss

Flemming Berger, Hans Larsen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Jeg vil meget gerne have følelser i film, men ikke candyfloss.
I italienske film er der mange med følelser uden candyfloss.
Iranske flygtninge har en anderledes opfattelse af at være i DK end mange fra f.eks Pakistan eller Tyrkiet, som trods i flere generationer ofte har deres hjerte og tankegang i hjemlandet, men de er her jo heller ikke pga af politik , men af andre årsager.
Dog alligevel tankevækkende, men det fører for vidt her og er uden for skiven.
Tillykke med filmen og jeg håber den også den bliver vist i TV.