Læsetid: 5 min.

#MeToo er blevet en social bevægelse. Det tog tre dage

Med hashtagget ’MeToo’ har ofre for hverdagssexisme og seksuelle krænkelser fået en virtuel vidneskranke at tale fra. Ifølge en forsker i sociale bevægelser er der tale om en ny protestform, der skaber hidtil uset store muligheder for social mobilisering. Eneste problem er: Hvem skal opsamle bevægelsen politisk?
Med hashtagget ’MeToo’ har ofre for hverdagssexisme og seksuelle krænkelser fået en virtuel vidneskranke at tale fra. Ifølge en forsker i sociale bevægelser er der tale om en ny protestform, der skaber hidtil uset store muligheder for social mobilisering. Eneste problem er: Hvem skal opsamle bevægelsen politisk?

iBureauet

21. oktober 2017

En lærke letted, og tusind fulgte,

og straks var luften et væld af sang.

Matthias Christensen, 1945

Det begyndte med et enkelt pip.

Søndag klokken 22.21 skrev den amerikanske sanger og skuespiller Alyssa Milano en besked ud på Twitter, hvor hun opfordrede alle, der har været udsat for sexchikane, til at aflægge vidnesbyrd under hashtagget: ’Me too’ – også jeg.

20 minutter senere havde 10.000 mennesker fulgt hendes opfordring, og efter tre dage var over 1,5 millioner mennesker en del af samtalen.

En personlig indskydelse var på rekordtid blevet til en social massebevægelse, og pludselig handlede Harvey Weinstein-sagen ikke længere kun om 30 kvinder og et enkelt dumt svin i Hollywood, men om mænd og kvinder over hele verden.

»Jeg håber, at dette medfører et skifte i den måde, vi ser på hinanden og vores kolleger,« sagde Alyssa Milano om sit tweet til Vanity Fair tirsdag:

»Det her er ikke bare et Hollywood-problem. Det sker hver dag. Det sker overalt.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Knud Chr. Pedersen
  • ingemaje lange
Eva Schwanenflügel, Knud Chr. Pedersen og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

#MeToo handler jo også om noget andet, og det er deri, mobiliseringspotentialet ligger: det er både en køns- og en klassekamp imod mænds relative privilegerede status og den ideologi og det menneskesyn, der ligger i det. "Hvad siger han så om os, når han kan tale så grimt om kvinderne?" kan begynde en flodbølge af af social indignation, når folk forstår, at vi måske alligevel ikke (mere) er så lige på arbejdspladsen, at det gør noget.
I modsætning til ideologisk skrivebordsarbejde tages der her udgangspunkt i oplevet hverdag og de konsekvenser, der ses, når man først begynder at trække i garnnøglet. Samtidig viser det én afgørende ting: at lønmodtagerne og de udstødte tilsammen er de mange, der må tåle en privilegeret klasses skalten og valten med magt og værdier på en mere og mere klumset måde: de er kun i egen indbildning en elite og avantgarde, reelt er de en reaktionær flok, der forhindrer frihed og fremskridt på et tidspunkt, hvor begge dele faktisk er realisable.

Henrik L Nielsen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

#MeToo handler om alle mennesker, som er blevet krænget og ydmyget af en overmagt - Så bliver det sikkert det største hashtag i historien nogen sinde.

Søren Kristensen, Henrik L Nielsen, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Odin Rasmussen

Jeg tror desværre at mange kvinder føler sig som "ting" i mænds øjne - og ikke værdsat og respekteret som andet end legetøj for "mænds" sex-fantasier og det er da trist at "mænd" fremstår så afstumpede.

Henrik L Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Jeg ved ikke om det er blevet bedre, men her i DK er der mange eksempler på at kvinder har følt sig nedværdiget i kontakten med ordensmagten ifm overgreb, og det er sikkert en del af forklaringen blandet op med forvirrende følelser af skyld og skam.

Kim Houmøller, Knud Chr. Pedersen, Henrik L Nielsen, Hanne Ribens, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, ingemaje lange og June Beltoft anbefalede denne kommentar

Som den oprindelige årsag er chikane og overgreb mod kvinder, så kan det som nævn hurtigt overføres til handlinger om samme, her overmagt over for "de svage", dem uden magt - og penge.

Så kommer spørgsmålet om "velfærden" her i landet også op og vende - ikke som en hjælp til overlevelse og accept, men som den stærkes ret til udnytte/ misbruge.
Er det på tide, at det højest stående dyr finder veje til at vise sin intelligens på en måde, der løfter forskelle, i stedet for det modsatte? - Dyr æder forøvrigt kun det de behøver, ikke mere :)

Henrik L Nielsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Kampagnen skal passe på den ikke er sin egen værste fjende, når man tager alt "revl & krat" med, så udvander man sit eget budskab... med mindre det bare er det simple, at mænd er nogle svin.......

Lad os forsøge os med en overvejelse: Lad os sige at disse Hashtag kampagner rent faktisk opnår deres ypperste idealer i den politiske sfære .. Hvad har så ændret sig i verden? Er den strukturelt betingede fattigdom i det meste af verden løst? Er tendensen mod mere arbejde til dårligere vilkår (for ansatte) og større arbejdsløshed med lavere overførselsindkomster stoppet? Hvad har overhovedet ændret sig foruden at nogle mænd måske ikke tør være så seksuelt grove og fremturende som de var før?

Kan vi virkelig kalde så moderate mål for andet end en total falliterklæring af politisk vilje? Hollywood eliter render rundt i deres osteklokke og forsøger nu at overbevise os om, at deres arbitrære og totalt virkelighedsfjerne """problemer""" også er relevante for almuen. Om du er mand eller kvinde, så er udviklingen på arbejdsmarkedet immervæk langt mere relevant for dit liv end hvorledes film industrien fungerer socialt. Alligevel skal det hele - i Amerikansk politik - handle om farven på vindere af Oscars (trods alle deltagerne i forvejen er sygeligt rige mennesker ..), sorte livs betydning og nu sexchikane i amerikansk film industri. Alt opfølges af patetiske medie spektakler og hashtags. Det er ren virtue signalling - en slags mediecirkus, der kan underholde Roms - eller jeg mener USAs! - lavere klasser.

Det mindst overraskende er selvfølgelig tolkningen af Trump som et symptom på hvor mange onde, hvide, racistiske og kvindehadende mænd, der åbenbart findes. Alt vendes til en sekterisk kamp mellem kulturer og køn, samtidig med at man paradoksalt mener at tilstræbe et samfund, hvor alle er lige trods udvortes køn eller hudfarve. Hyklere og charlataner.

Det er dog rigtigt at feminismen er et resultat af en historisk modning. Skal man analysere feminismen som historisk-ideologisk fænomen, må man trods det anerkende dens enorme styrkeposition i moderne borgerligt-liberale demokratier. Det er ikke, som dens fortalere vil have det, en samfundsnedbrydende minoritets ideologi, der forsøger at opnå menneskets befrielse. Det kan man alene se, da virtue signalling og feminisme er blevet måderne hvorpå politikere vinder deres valg og firmaer sælger deres varer. Apple er eksempelvis LGBT forkæmpere, mens deres subcontracting Foxconn medarbejdere i Kina begår selvmord i massevis årligt!

Feminismen og den falske tolerance bliver et slags brød og cirkus skue, hvor man kan fremstå sympatisk og human samtidig med at man eksekvere de mest inhumane ting i vores samfund.

Intet kan opnås med selviscenesættende hashtags, knælende fodbold spillere osv .. Og slet ikke, når man nægter at anerkende at hvide arbejderklasse amerikanere ikke bare er onde, homofobiske, racistiske og kvindehadende .. Det bliver sådan en skræmmekampagne og et fjendebillede, som man skaber uden rod i virkeligheden. Hvorfor ikke indrømme de legitime materielle bekymringer, der eksisterer i den moderne verden, i stedet for at obfuskere virkeligheden i floskler og hashtags?

Mads Jakobsen, Mikael Velschow-Rasmussen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Dennis Jensen, det er den kamp, der er den vigtige, det er den undertrykkelse, der forhindrer en større materiel lighed i at blive realiseret - fordi den kamp bremses af folks manglende tro på sig, deres marginalisering og den grundlæggende del-og-hersk-strategi.
Tingsliggørelsen af mennesker er det helt grundlæggende angreb på den enkeltes selvrespekt og dermed en afmægtiggørelse, som Superman udsat for Kryptonit.

Henrik L Nielsen, Hanne Ribens, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Når så mange står frem og fortæller om krænkende behandling, må det nødvendigvis tages alvorligt.
Og det handler ikke om at 'alle mænd er svin' eller at kvinder forsøger at trække offer-kortet.
Det handler om magt, misbrug af magt. Og despekt, at se det som en rettighed at behandle andre, især kvinder, som om de ikke var mennesker, men ting. At nyde at dominere på trods af afvisninger, at behandle andre som skidt. Fordi man kan.
I Deadline gav en mandlig kønsforsker et godt eksempel :
Hvis mænd er i tvivl om deres opførsel er over stregen, kunne de forestille sig, om de selv ville føle deres grænser overskredet, hvis en anden mand foretog sig samme handling overfor dem selv. Hvor mange drenge/mænd ville fx føle sig smigrede over, at en vildfremmed mand tog et håndfast greb i skridtet på dem, klaskede dem umotiveret i røven, prøvede at kysse dem med tungen, forsøgte at voldtage dem bag kopimaskinen til julefrokosten?
Det handler som sagt om at nyde magten over andre, ikke om sexualitet, som mange blander ind i sagen.
I Danmark alene er der hvert år 33.000 kvinder der udsættes for vold i ægteskabet, og 4000 voldtægter. Meget store tal. Men det er hidtil ikke blevet taget særlig alvorligt, og 'victim-blaming' og 'slut-shaming' er grunden til, at der bliver anmeldt langt færre overgreb end der i virkeligheden finder sted, og at der er så få domfældelser.
Der er sikkert også mange mænd, der oplever overgreb men ikke anmelder det, igen et tegn på at vores kultur ikke anerkender, at også mænd kan være ofre for primitiv vold, psykisk og fysisk.
Magt og dominans fører til overgreb, så enkelt er det.

Palle Bendsen, Johnny Winther Ronnenberg, Knud Chr. Pedersen, June Pedersen, Fam. Tejsner, Henrik L Nielsen, Hanne Ribens, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Har lige læst "en kvinde i Berlin". Der kan man tale om overgreb, da de allierede angreb Berlin. En overlevelsesstrategi for de tusindvis af kvinder i alderen fra 10 år og optil 80 år, som de både fordrukne og narkoficerede soldater kastede sig over. Desværre er det altid kvinder det går ud over, når krigerne tager magten i et område. Det er fanme modbydeligt. Jeg har set det med egne øjne som journalist i brændpunkterne. Jeg tror desværre ikke Mee Too nogensinde får sexgale mænd til at anerkende kvinder som andet end sexobjekter. Men indrømmer, at det er et godt initiativ, og kan det føre til, at bare få kvinder reddes for sexovergreb, så er lidt da nået.
Katho

Morten Balling, Morten Nielsen, Henrik L Nielsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Tendensen er desværre at den slags udvikler sig i en både mere ensidig og ekstrem retning, med en mere generaliserende opdeling i sort og hvid, gerningsmænd og ofre.

Udgangspunktet er ofte reelt nok, med et konkret eksempel på overgreb, som i dette tilfælde. Men jo mere det breder sig, og jo flere der vil deltage i fællesskabet med deres personlige oplevelser, desto mere udvides opfattelsen af krænkelserne. Disse udvides fra at omfatte egentlige overgreb til også at medregne påtrængende adfærd, og derfra videre til kommentarer og tilråb. Til sidst omfatter det enhver form for tiltale, adfærd, samtale, atmosfære, eller forhold i det sociale miljø der subjektivt kan opfattes som nedsættende eller sexistisk.

Og her kan vi sådan set alle være med. Der er næppe mange mennesker, hverken kvinder eller mænd, der ikke på et tidspunkt har oplevet et eller andet ubehageligt fra det modsatte køn. Ikke desto mindre fastholdes grundfortællingen om, at der pr. definition er tale om, at mænd krænker kvinder. Og at kvinder generelt er ofre, og der generelt er noget galt med mænds kultur. En sådan generalisering er i sig selv sexistisk, og desuden dobbeltmoralsk.

Mads Jakobsen, Morten Nielsen, Jonathan Smith, Dennis Jensen, Johnny Winther Ronnenberg og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Karl Aage Thomsen, det kommer til at betyde meget mere, for det er et brud med en tavshedens lov, der har hersket alt for længe og som er skyld i, at denne undertrykkelse har kunnet finde sted.
Det er ligesom den manglende ligeløn, der opretholdes ved, at lønforhold i Danmark betragtes som en privatsag; men det rykker dér, hvor løn betragtes som et offentligt anliggende, som i Schweiz, der også står i den mærkelige situation have have nogle af verdens højeste lønninger, men stadig går for at være verdens mest konkurrencedygtige land. Det kan man måske lære noget af - f.eks. at frihed og transparens er nødvendigt, hvis man skal have frihed, lighed og solidaritet.

Maiken Guttorm, Karl Aage Thomsen, Hanne Ribens, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Peter Jensen, du ville kunne gøre op med dette 'opdelende aspekt' ved at tage krænkelser alvorligt. For de finder sted allevegne i samfundet. Både blandt kvinder, men så sandelig også mænd.
Jeg medgiver, at der er betydelig identitetspolitik på området, men alene det at det nu føles som en vandballon der sprænges over hele verden må da gøre indtryk?
At der er menneskelige relationer der handler om magt, dominans og sågar had er et samfundsmæssigt ansvar, som vi alle bør være medvirkende til at løfte.

Eva Schwanenflügel

Det står jo enhver frit for at lancere hashtagget :
#itsallofhumanity eller lignende :-)

Steffen Gliese, Karl Aage Thomsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Henrik Davidsen

Det er egentligt ikke så svært at forstå. At de der udsættes for overgreb ikke anmelder det, altså.

Først er der skammen som nogle af dem føler. En skam de ikke vil have andre skal kende til.

Så er der risikoen for at blive socialt stigmatiseret når andre siger, “hun var nok selv uden om det”, eller “hun fortrød måske bagefter”, eller “måske håbede hum på at få noget ud af det” (lidt ligesom du foreslår).

Hvis manden er indflydelsesrig og magtfuld nok, så er det også svært st stille sig op som en ung ukendt person og sige at man er et offer. Den modpropaganda man risikerer at møde er ganske ødelæggende.

Eller bliver man overhovedet troet? De historier det kører nu viser at det ikke er givet.

Så er der ubehaget ved at skulle gennemgå en lægeundersøgelse for at samle beviser. Som også kan føles som et nyt overgreb.

Dernæst det ganske ubehagelige i at skulle fortælle foreksempel politiet om overgrebet. Politiet skal stille potentielt ubehagelige spørgsmål undervejs, så som hvad offeret havde på, var de berusede, havde de først sagt ja, kunne de have blevet misforstået osv, simpelthen for at afdække alle facetter. Det føles som om de ikke bliver troet, og det kan såmænd også føles som et sekundært overgreb.

Så er der retssagen hvor de igen igen skal fortælle hvad der er sket. Og udspørges af en forsvarsadvokat. Denne er ofte godt klar over hvordan man skal træde varsomt af hensyn til den forulempede, men alligevel som et resultat af forsvarets job, så bliver dette også let opfattet som mistro og endnu en sekundær offergørelse.

Derudover er der pressens behandling af sagen som ikke altid falder ud til kvindens fordel. Specielt ikke hvis manden har alle forbindelserne.

Dernæst er der det faktum at de fleste overgreb udføres af en de kender og har en grad af tillid til. At anklage denne person kan dele vandene i deres omgangskreds.

Endelig er der det kulturelle i at blive udsat for et overgreb i nogle grupper ses som kvindens egen skyld fordi hun har været “billig”.

Desværre kunne den her liste gøres meget, meget, meget længere. Så nej, det er ikke svært at forstå.

Hanne Ribens, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Knud Chr. Pedersen og Karl Aage Thomsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Henrik L. Nielsen, du remser op, hvad vi kender vi kender fra voldtægtssager; men det værste her er vel det professionelle pres, der handler om at finde sig i det og få job, eller at sige fra og ikke alene ikke få dette job, men heller ikke få job hos alle de andre, der jo i realiteten driver deres forretning på nogenlunde samme måde.

Henrik L Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Steffen Gliese

Ja, nu handler hashtagget jo her om sexuelle overgreb og ikke blot de der sker omkring professionelle situationer. Men listen gælder for så vidt stadigt. I stedet for politi bliver det så undersøgt af andre, hvis man klager, og fe skal jo også spørge ind. Og i stedet for domstole bliver det så civile søgsmål eller meditation der skal afgære sagen. Men situationen kan være ligeså slem for klageren.

Så mit svar til Henrik Davidsen står såmænd uændret. Og jeg gør da også opmærksom på at der er mange flere årsager.

Du udvider listen, og stort tak for det, med det yderst relevante punkt at hvis den forulempede klager, ja så ødelægger det blot karrieremulighederne. Så det er endnu en grund til at det ikke er svært at forstå at mange forulempede ikke klager men vælger at tie.

Johnny Winther Ronnenberg

Jeg sætter pris på #notme ;-)

Til gengæld så begår man den fejl at sammenligne DK og USA en til en, men det er to vidt forskellige samfund, så de er ikke sammenlignelige. De har i USA ikke haft en sammenlignelig kvindebevægelse som Skandinavien og også dele af Europa har haft. USA er stadig i vid udstrækning domineret af mænd på betydningsfulde poster, det er stadig almindeligt at kvinder går hjemme til børnene når til highscholl, Den slags ville ikke blive toleret i danmark og med god grund ;-)

Det der foregår i "bollywood" er uacceptabelt det samme gælder hvad angår på de lovgivende forsamlinger, hvor det måske er værre?

Det er nemt at pege fingre af instruktører der misbruger deres "magt", men at overføre det til Europa er en noget anden sag, der kræver lidt andre tanker ;-)

Men hvad fanden med en præsident der syntes at det er ok at "grab them by the pussy", så er det vel forventeligt at at andre også syntes at det er OK :-)

Eva Schwanenflügel

Johnny, det hedder MeeToo.
Og hvad angår Rødstrømperne opstod bevægelsen faktisk i USA, kaldet Red Stockings.
Det blev et hit i Danmark, hvor kendte kvinder brændte deres bh eller gik i hotpants i Folketinget.
Rødstrømperne fik et årti, med Femølejr uden mænd, og kvindefestival i Fælled parken.
Jeg var selv med, som taler på scenen i 1979, og som virkeligt dedikeret rockband.
Vi troede dengang, at det var slut med klamme antastelser.
Men sådan skulle det ikke blive..
Ærlig talt, hvad sker der i samfundet?

Eva Schwanenflügel

"Hvis den forulempede klager" skriver flere personer i tråden.
Kan I ikke høre hvor forkert det lyder?
DET HANDLER OM OVERGREB kære venner.
Det handler om at en eller flere personer udnytter et andet menneske, som ikke har ressourcer til at sige fra.
Det kunne være jeres bedste ven eller veninde. .

Steffen Gliese

Eva Schwanenflügel, det ser ud til i endnu videre omfang ikke at behøve at være en anden, det ER en selv, sådan som det udvikler sig med #metoo (ikke mig, dog). Det er udbredt og det er institutionaliseret, er det ikke det, vi reelt får overblik over, er det ikke derfor, at et ordrigt værk som Millennium-trilogien bliver sådan en succes: fordi den afspejler en fiktionalisering af oplevet virkelighed?
Det er vel den fare, vi lever med, når vi med åbne øjne adskiller kærlighed og seksualitet - med de øvrige fordele det så iøvrigt måtte indebære. Det er jo "Jakobsen"-visen i alle udfoldede variationer.

Steffen Gliese,

Som så ofte er jeg meget villig til at reflektere over emnet i fællesskab, men du besvarer - lidt som sædvanlig - ganske få, eller ingen af mine pointer.

Du må forklare seriøst hvordan sexchikane er hvad der forhindrer materiel lighed i at blive opnået. Jeg gik jo og troede, at det havde noget med konglomeration af privat ejendom på færre og færre hænder at gøre, et endemisk - og materielt! - problem i det kapitalistiske system .. Eller kan kapitalismen, i dit perspektiv, også blot reduceres til en konspiration om patriarkiet i dit perspektiv? Jeg forstår simpelthen ikke hvordan den moderne venstrefløj vil tage sig selv seriøst på denne facon. Du er fri til at mene hvad du vil, men du må vel indrømme at der ikke er noget særlig klassebevidst eller socialistisk over det?

Hvordan skal en fælles arbejderbevægelse i øvrigt skabes, når man har så travlt med at lægge "de onde hvide mænd" for had? Det klasseløse samfund bygges ikke med påtaget offer mentalitet, eller forkælede hollywood stjerner og deres hashtag kampagner. Det er skamfuldt, hvis nogen tror at det er relateret til den materielle kamp for mennesket i sin helhed.

Jeg mangler kort og godt en accept af at identitetspolitiken ikke er revolutionær, hvilket egentlig burde være indlysende, hvis man med revolution fulgte ordets traditionelle venstrefløjs konnotationer (den sociale revolution der bryder med klassesystemet).

Jeg ved ikke hvilke revolutionære teoretikere nogle af jer moderne socialister er inspirerede af, når I gør identitetspolitik og kønskamp til en revolutionær kampplads - men jeg kunne godt tænke mig at vide det, for jeg har aldrig set dem blandt venstrefløjens rækker.

Vi kan sandt nok finde inspiration til sådanne foretagender i Foucault, poststrukturalismen og de generelle postmoderne tendenser. Disse retninger er imidlertid eksplicit anti-revolutionære, da de benægter klasser og klassekmap, så det er vel ikke her din teoretiske ballast kommer fra?

I essensen af denne historie er der intet nyt - og det vil fortsætte helt privat.
Det nye er spredningen på et socialt medie, hvor man kan dele sin privathed med andre, andre som man ikke kender, istedet for bare veninden eller vennen. Ingen forskel på det og at fortælle om, hvad man lavede til middag eller alle de andre ting man i kedsomhed vil belemre omverdenen med.

Vejen til rollen gik gennem instruktørens seng - og forfremmelsen med mere i løn - i konkurrence mad ham macho-Adam.
Valget står mellem : Skønt med lidt nærhed eller føj en klam fyr. Tvivlen er nær. Først bagefter kan man se klart og meddele den undrende omverden, at man er uha så krænket. Fordi man ikke fik det man ville, og at fyren vendte ryggen til dagen efter.

Beklager, jeg syntes bare det er nødvendig med en modvægt i denne epidemi.