Læsetid: 1 min.

Nick Cave: Så de ikke kunstneren på scenen?

Koncertanbefaling: Nick Caves koncert i Royal Arena var uden for kategori, stjerner og hjerter. Det så de fleste anmeldere bare ikke
Da flere anmeldere var lorne ved Nick Caves koncert i Royal Arena, tog de fejl. De så slet ikke kunsten. 

Da flere anmeldere var lorne ved Nick Caves koncert i Royal Arena, tog de fejl. De så slet ikke kunsten. 

Stine Tidsvilde

27. oktober 2017

»Falleret rockgud,« skrev en falleret musikanmelder ved et falmende blad om Nick Caves præstation ved fredagens koncert i Royal Arena. Også andre anmeldelser var forbeholdne, ja, faktisk så meget, at jeg i lørdags mistede tilliden til de danske anmeldere. Bare sådan, med ét. For koncerten var sublim, og jeg behøver slet ikke undskylde for ordet, for her er der fuld kantiansk dækning.

Alt var ellers på forhånd imod Nick Cave, for hvordan skaber man nærvær i den royale sportshal, tænkte jeg dér på langsiden, før orkestret gik i gang. Men det var en kunstner, der var kommet til byen. Man kan sige, at Nick Cave var her med sit orkester og spillede en koncert, men det er ikke det væsentlige. Det er en rent teknisk betragtning.

Det væsentlige er, at det var en kunstner, der stod på scenen, en kunstner, der formåede at favne og fortolke sit eget værk på en ny måde. Det, han har oplevet, siden numrene blev til, trak han med ind i hvert eneste nummer, så sangene lød, som de aldrig har lydt før.

Fortid og nutid smeltede sammen på en for bevidstheden helt uoverskuelig måde. Den rene vrede havde også fundet en generøsitet, kulden havde fundet varme, men uden at de opløste hinanden.

Nick Cave var vred og vrængende, ja, men han rakte også ud mod alle og delte gavmildt ud af sig selv, så man mærkede vreden, sorgen, rusen, begejstringen. Og kærligheden, frem for alt kærligheden. Han har selv oplevet den største sorg i verden, og han ved, at hvis døden har taget noget fra en, skal man give det tilbage. Til publikum, og det var det, han gjorde sidste fredag.

Det var derfor, koncerten var sublim. Den var hinsides det skønne og spørgsmålet om, hvorvidt det var en god eller dårlig koncert. Den var uden for kategori, stjerner og hjerter. Anmelderne troede åbenbart, de anmeldte en vanlig koncert, men de så slet ikke kunstneren.

Serie

Redaktionen elsker

Hver uge anbefaler tre medlemmer af kulturredaktionen det fra den kulturelle verden, de har været mest optaget af i ugens løb.

Seneste artikler

  • Redaktionen elsker: Krystaller hjælper på alt

    23. februar 2018
    Tag en tur på Geologisk Museum, klap den kæmpe jernmeteorit i gården, og tjek krystalbutikken ud. Krystaller er sjove og smukke, fulde af farver og billigere end kunst. Og så giver de, faktisk, god energi
  • Tyler Cowen lefler aldrig for publikum

    23. februar 2018
    Samtalerne i ’Conversations with Tyler’ ender altid på den højeste hylde. Der er ingen lange indledninger om dette og hint, det er lige på og hårdt. Og så taler han med de mest elektriske hjerner i verden
  • Villaen fra ’Call me by your name’ er til salg – køb den!

    23. februar 2018
    Køb filmhistoriens allermest overdådige italienske villa fra Luca Guadagninos mesterlige kærlighedsdrama ’Call me by your name’. Den er rent faktisk til salg. Og den er alt, hvad drømme er gjort af
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu