Klumme
Læsetid: 2 min.

Nobelpris: Det skræmmende er ikke, at vi havde glemt Ishiguro, men at vi er ved at glemme Europa

Kultur
7. oktober 2017

Valget af den engelske forfatter Kazuo Ishiguro som årets modtager af Nobels Litteraturpris er overraskende, mest fordi det ikke er overraskende. Det kan lyde paradoksalt, men det giver faktisk mening.

Efter to år i træk at have valgt anderledes og kontroversielle kandidater som hviderussiske Svetlana Aleksijevitj og den amerikanske sangerpoet Bob Dylan, i øvrigt begge fortrinlige valg, var de fleste forberedte på noget helt nyt og tredje.

Vi var i hvert fald ikke forberedt på en helt klassisk romanforfatter, sågar en fra Europa. Ishiguro er et solidt og godt valg. Han er populær, men ikke nogen mainstreamforfatter. Han er på klassisk vis en romanforfatter, der i sine værker går en nations myter efter i sømmene og i de søm finder sporene af en fortrængt fortid, der kan være med til at korrigere billedet af nutiden og justere i forhold til fremtiden.

Samtidig er han en forfatter, der, som Tonny Vorm også skriver i sit portræt i gårsdagens avis, hele tiden har været i stand til at forny sig.

Ud fra alle parametre er Ishiguro en oplagt kandidat til nobelprisen – og alligevel var der stort set ingen, der havde gættet på, at han ville få den. Hvorfor var han den overraskelse? Personligt havde jeg også glemt Ishiguro. Det er faktisk skræmmende.

Jeg har flere af hans romaner stående, og har også læst ham, men jeg havde alligevel næsten glemt ham og skulle rulle flere lag tilbage i min hukommelse for at genfinde ham. Derfor var mange af os tavse, da hans navn torsdag kl. 13 blev bekendtgjort, og måtte famle rundt for at google en forfatter, som i virkeligheden er en del af os og vores fælles europæiske kultur.

Det egentligt skræmmende er ikke, at vi havde glemt Ishiguro, men at vi er ved at glemme Europa, fordi vi er ved at glemme den erfaring, som Ishiguro og hele hans generation af forfattere repræsenterer. Og det vel at mærke i en tid, hvor det aldrig har været vigtigere at huske på den erfaring.

Så tak til Det Svenske Akademi for at huske på Ishiguro. Og vi skal også huske på, at han slet ikke bare er en europæisk forfatter, men har asiatiske rødder, som han på givende måde har trukket ind i sit forfatterskab. For det bedste af Europa findes altid i mødet med andre kulturer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vibeke Rasmussen

"Vi" …?

Maj-Britt Kent Hansen

Pluralis litera...?