Læsetid: 6 min.

I Norge uddeler de stipendier og legater til kritikerne

I løbet af tre år uddeler en norsk fond 30 kritikerstipendier til en samlet værdi af seks millioner norske kroner. Stipendierne går til kulturkritikere og skal øge kvaliteten af den professionelle kulturkritik i trykte, elektroniske og digitale medier, og de er bare en del af en række offentlige og private legater, kritikere kan søge. Sådanne stipendier drømmer danske kritikere om. Statens Kunstfond mener, at den i forvejen støtter kritik
Illustration: Isabella Hamid / iBureauet

Illustration: Isabella Hamid / iBureauet

28. oktober 2017

Forfattere, dramatikere, essayister. Børnebogsforfattere, oversættere, illustratorer. Alle kan de søge arbejdslegater i Statens Kunstfond, og det samme gælder for komponister, sangskrivere, lyd-, film- og billedkunstnere.

Men de mennesker, der professionelt og kontinuerligt betragter, diskuterer og analyserer kunstnernes værker, kan ikke søge støtte.

Som vi forleden beskrev her i avisen, har de fleste kritikere – ligesom mange kunstnere – dårlige arbejdsvilkår. En stor del af dem er stykbetalte freelancearbejdere uden sikkerhed i deres ansættelser og uden nogen anden hovedbeskæftigelse.

Spørger man Anne Middelboe Christensen, er forklaringen på situationen, at de nuværende kritikere er ofre for den forrige generation af kritikeres forhold.

Hun har været teaterkritiker på Information siden 1995 og er også ekstern lektor på Københavns Universitet.

»For 30 år siden var kritikerne også dårligt betalte, men dengang sad de fleste af dem på universiteterne til en fast hyre og forskede inden for hver deres kunstområde – og havde så samtidig tid til at skrive lidt ved siden af. Nu er situationen fuldstændig forandret,« siger hun.

For samtidig med at universiteternes fastansatte har mindre tid til også at skrive, har den underbetalingstilstand, der generelt hersker i avisverdenen, også ramt universitetsverdenen.

»Ligesom i gamle dage underviser mange af os kritikere også på universitet – men i dag på nogle fuldstændig anderledes vilkår. For eksempel kan man i dag være ekstern lektor i årevis. Selv har jeg været det i 20 år – det burde ikke kunne lade sig gøre,« siger hun.

Norske mediers kritik truet

Kritik er en profession uden fremtid, hvis ikke lønforholdene forandrer sig, mener Anne Middelboe Christensen. Ud over at redaktørerne helt banalt kunne ændre sine prioriteringer og betale kritikerne bedre, kunne en løsning være, at branchen lod sig inspirere af de såkaldt skabende brancher, hvor man kan søge støtte og legater.

Ligesom i Norge. Den almennyttige norske fond Fritt Ord uddeler lige nu 30 kritikerstipendier til en samlet værdi af seks millioner norske kroner over en periode på tre år. Stipendierne går til norske kulturkritikere og skal øge kvaliteten af den professionelle kulturkritik i trykte, elektroniske og digitale medier.

De første ti stipendier blev sidste år uddelt til ti navngivne kritikere med hver deres speciale: fra scenekunst og billedkunst over arkitektur til sagprosa og tegneserier. De skriver primært i norske aviser og ugeblade, ligesom flere af dem også skriver i en række tidsskrifter.

Ifølge fonden er de norske mediers kritikvirksomhed, når det gælder kunst og kultur, truet.

»Vi ønsker at stimulere og styrke kritikken som en uundværlig del af norsk journalistik,« sagde Fritt Ords direktør, Knut Olav Åmås, da fonden sidste år offentliggjorde stipendierne.

Kulturkritiker og bestyrelsesmedlem af Foreningen af Danske Kunstkritikere (AICA) Line Rosenvinge argumenterer også for, at arbejdslegater vil kunne styrke kritikkens niveau og integritet.

Hun har selv prøvet at søge legater i Statens Kunstfond, men har oplevet, at arbejdslegaterne administreres af Litteraturudvalget, så hvis man som hun arbejder med billedkunst – eller, for den sags skyld, film eller musik – møder man et udvalg, der primært er beskæftiget af litteratur. Og i øvrigt et ansøgerfelt af forfattere, oversættere og illustratorer.

»I Norge er der – udover Fritt Ords initiativ – en hel del både offentlige og private legater, man kan søge,« siger hun og tilføjer, at de norske kritikere er organiseret i det fælles ’Kritikerlage’, som hvert år kan søge om et arbejdsstipendium på 190.000 norske kroner.

Derudover kan de deroppe søge om arbejdsstipendier under de forskellige kunstartudvalg i Kulturrådet, og Line Rosenvinge vurderer, at flere end 20 norske anmeldere på den måde kan foretage uvildig kunstkritik.

Et kig ind i paradis

»Norge er et kig ind i paradis for danske dagbladsanmeldere,« siger Kamilla Löftström, som ud over at anmelde i Information er Oldermand i Litteraturkritikernes Lav. Når danske anmeldere til seminarer besøger norske kritikerlav, er det noget, de taler lidt opgivende eller ironisk om, forklarer hun. »Nå ja, det er også al den olie,« siger de og ler.

»Grunden til, at det ikke er sådan i Danmark må jo bero på manglende politisk vilje, og at anmelderne traditionelt har haft andre jobs med løn ved siden af, så vi har klaret os. Måske har vi ikke brokket os nok,« siger hun.

Inden for den eksperimenterende del af kritikken har man de seneste år talt om performativ kritik og om kritik som en kunstform. Det er også et opgør med anmelderen som en snylter på kunsten og anmelderen som læsernes mundskænk, siger hun.

»Min drøm er, at man kunne overbevise dem, der bestemmer over pengene, om, at kritik kan være en æstetisk genre, som man støtter på lige fod med kunst og litteratur. Samtidig kunne stipendier måske også give arbejdsro til den kritiker, der ligesom en graverjournalist ville fordybe sig. Og hvis anmeldelsen skal udvikle sig og udvikle nye formater, så skal der arbejdsro og altså penge til.«

Om stipendier vil have en decideret målbar effekt på kritikkens niveau, er ifølge medieforsker Nete Nørgaard Kristensen fra Københavns Universitet vanskeligt umiddelbart at vurdere.

»Men det ville naturligvis sende et signal om, at kulturkritikken betragtes som central,« siger hun. »Og det ville være interessant, hvis det gav mulighed for også at eksperimentere med genren især i den aktuelle digitale mediekultur, som giver nye muligheder for genrefortolkninger og kombinationer af tekst, lyd, billede med mere. Hvorvidt det ville forandre kvaliteten, er naturligvis svært at svare på – igen fordi kvalitet er vidt begreb. Men det kunne måske bidrage til nye brugeroplevelser og dermed også tale til forskellige målgrupper.«

Anne Middelboe Christensen indvender imidlertid, at det ikke bare handler om at udvikle nye anmeldelsesformer. 

»Det handler om, hvordan kritikeren får råd til kontinuerligt at opsøge og vurdere den enorme strøm af kunstværker, der skabes i hele Danmark. Lige nu tilbydes kritikerne i den unge generation ofte kun at skrive gratis på nettet. Hvis ikke honorarerne sættes op, og der også afsættes statslige arbejdshonorarer til kritikere, er anmelderiet i Danmark i fare for at miste sin professionalisme. Der er ikke andre ’kritikerpriser’, man lige kan søge.«

Statens Kunstfond: Vi støtter kritik

I 2008 uddelte Kunstrådet en nystiftet Formidlingspris på 100.000 kroner, fordi rådet ønskede »at fremme interessen for kunst- og kulturjournalistikken,« som, det mente, var »alt for lavt prioriteret på mange redaktioner«.

Prisen gik til Weekendavisens Lars Bukdahl, men den blev aldrig uddelt igen.

Ikke desto mindre støtter Statens Kunstfond kunstkritik på mange måder, mener kontorchef i Slots- og Kulturstyrelsen, Anette Østerby.

»På mange kunstområder er der støtteordninger, der omfatter formidlere og kritikere. Kunstkritikere kan også få støtte til ophold i udlandet, og flere netbaserede kunstkritikerfora er blevet støttet,« siger hun og nævner Kunsten.nu, magasinet Kopenhagen og tidsskriftet Kunstkritikk.

Arbejdslegater til kunstkritikere har der dog ikke været præcedens for, siger hun.

»Men Statens Kunstfond støtter, at kunsten samlet set får de bedst mulige betingelser, og der kigger man på hele fødekæden og udfoldelsesrummet omkring kunsten,« siger hun og tilføjer, at man også har støttet kunstkritiske priser, bl.a. Kunstkritikerprisen.

Forklaringen på, at formidlingsprisen blev en enlig svale, er ifølge Anette Østerby, at det eksterne udvalg, der skulle uddele prisen, var vanskeligt at sammensætte, så man både dækkede nye og gamle medier.

»Og så mente de ikke, at den her kunstkritikerpris gjorde en nævneværdig forskel i forhold til de priser, der er andre steder.«

Hun understreger, at kunstfondens primære kompetence er at kende et kunstfelt og ikke så meget produktionen af kritik.

»Men på mange måder bliver kunstkritik støttet. Og det er et område, som Statens Kunstfond er opmærksomme på og hele tiden diskuterer og undersøger, hvor grænserne for vores kompetence ligger henne.«

Serie

Et Danmark uden anmeldere

Avisanmeldelsen er under pres. Når nye medier skal genopfinde avisen på nettet, tager de ikke anmelderen med sig ind i fremtiden, og samtidig falder antallet af anmeldelser i dagbladene. Information har i denne serie skrottet vore egne anmeldelser og snakket med kunstnere og branche for at undersøge dagbladskritikkens rolle i dag – og hvad der ville ske uden den.

Seneste artikler

  • Ny forening vil styrke kunstkritik og anmelderi

    13. januar 2018
    Medier skal ikke bare orientere om aktualitet, men også debattere og diskutere samtiden. Derfor er professionelle, saglige kritikere uundværlige, mener ny paraplyorganisation, som vil arbejde for mere synlighed og bedre vilkår
  • Kulturredaktør: Kritik fungerer bedst, når det er et kærlighedsprojekt

    8. november 2017
    Kritikernes honorarer og vilkår er til debat. Informations kulturredaktør mener ikke, at professionen er let at sammenligne med andre deltidsjob, fordi der i kulturkritikkens dna er en særlig kærlighed til stoffet, siger hun. ’Kritik mister helt sin mening, når det bliver samlebåndsarbejde’
  • Hvis kritikken skal være uafhængig og fri, hvorfor skal kritikeren så have løn?

    3. november 2017
    De færreste danske kritikere kan få anmelderi som hovedbeskæftigelse til at løbe rundt. Spørgsmålet er, om de overhovedet skal det. Og mere radikalt: Om de i det hele taget skal have løn for deres arbejde. For hvis kritikken skal være fri, skal den så koste penge?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu