Klumme
Læsetid: 1 min.

Nuancerede anmeldelser fremfor hjerter, tak

Kunne man forestille sig, at Politikens anmeldere begyndte at boykotte hjerterne, simpelthen holdt op med at uddele dem, fordi afkodning af dem for læseren ofte bare erstatter den nuancerede tekst?
Kultur
21. oktober 2017

Bjørn Bredal lagde med indlægget »Så afskaf dog de hjerter« i mandagens Politiken ikke bare en ordentlig lort foran svingdøren på Rådhuspladsen, nej, han bar den helt ind i huset og lagde den midt på redaktionsbordet.

Han er træt af hjerter, stjerner, karakterer, han er træt af sin egen avis’ reduktion af en anmeldelse til et tal, så han skrev ikke bare »afskaf hjerterne« i forbindelse med avisens anmeldelser, nej, han skrev – og hold nu fast – at Politiken går foran andre medier med sine evindelige hjerter, »og her er Politiken mere destruktiv end alle andre medier. Samfundsundergravende for nu at tage tonen højt«.

Jeg kan næsten ikke komme i tanke om et hårdere bagholdsangreb på avisens linje. Det har historiske dimensioner.

Retfærdigvis skal det tilføjes, at Bjørn Bredal i dag er forstander på Borup Højskole og ikke længere fast mand på Politiken, men han er stadig tilknyttet og tæt forbundet med avisen og dens krønike.

Jeg ved ikke rigtig, hvad avisen stiller op med den lort? Indlægget blev formuleret på baggrund af den debat om anmelderiet, som har kørt på det seneste, og her er Bjørn Bredals kommentar et forsvar for den kvalificerede og diskuterende anmeldelse og et forsvar for dens fortsatte centrale placering i en fri, oplyst presse.

Jeg venter hver dag spændt på, hvilken replik avisen finder frem til og, i det hele taget, hvad reaktionen i øvrigt vil være? Kunne man forestille sig, at avisens anmeldere begyndte at boykotte hjerterne, simpelthen holdt op med at uddele dem, fordi afkodning af dem for læseren ofte bare erstatter den nuancerede tekst.

Og til dig, Bjørn Bredal, siger jeg bare: Du får seks hjerter fra mig!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Ja, og så det misforhold der ofte er mellem teksten i anmeldelsen og antal hjerter/stjerner. Som læser kan man ikke tage det højtideligt.

I radioens P1 har Per Juul Carlsen i mange år anmeldt film i programmet Filmland. Her er hverken stjerner eller hjerter, men ord der kræver lytterens udelte opmærksomhed, hvis denne vil konkludere, hvad PJC mener om filmen.

Anders Sørensen

Hvis Roger Ebert kan (kunne) uddele "hjerter", så kan Politiken også...

Og Information...!

Michael Kongstad Nielsen

Hjerterne ryger direkte ind i annoncerne (hvis der er mange nok).
Uden hjerter, færre annoncer.
Så hjerterne bliver der nok.

Der er et klart misforhold mellem tekst og stjerne. Ofte står der "genial", "fremragende" og så har bogen fået tre hjerter. Jeg kan bedre lide Information form, der reelt giver læseren en mulighed for selv at tolke.

Anders Sørensen

"Hjerter" er det, der skal til for at holde anmelderen fast på en mening. Således at anmelderen ikke bare kommer afsted med en sludder for en sladder: "Og på den ene side, men...og så må du i øvrigt selv afgøre, hvad jeg mener".

Karakterløse anmeldelser er en måde at slippe for egen definitiv stillingtagen, snarere end det er at begrænse modtagerens mulighed for selvstændig tænken.

Spm. til debatredaktøren: Er det en stødende kommentar, at skrive, at Borups Højskole, efter at Bredal er blevet forstander, er Politikens forlængede arm. Og at Politiken-journalister - tidl. som nuværende optræder på talerlisten på højskolen?