Læsetid: 5 min.

Ønsket beskæring af DR vil ramme programmerne hårdere end forventet

En stor del af DR’s budget er bundet i faste udgifter til f.eks. bygninger og sendemaster. Derfor bliver eventuelle besparelser på resten af budgettet – blandt andet programmerne – større end 25 procent. Politikerne har ikke gennemtænkt konsekvenserne af besparelserne, siger lektor i medievidenskab
En stor del af DR’s budget er bundet i faste udgifter til f.eks. bygninger og sendemaster. Derfor bliver eventuelle besparelser på resten af budgettet – blandt andet programmerne – større end 25 procent. Politikerne har ikke gennemtænkt konsekvenserne af besparelserne, siger lektor i medievidenskab

Jens Dresling

7. oktober 2017

Flere partier i Folketinget ønsker at skære i DR’s budget. Dansk Folkeparti har foreslået en besparelse på 25 procent. Venstre har nævnt 20 og 30 procent. Socialdemokratiet har ikke sat tal på, men de er villige til at forhandle.

Men en besparelse på for eksempel 25 procent af det samlede budget kan medføre besparelser på op mod 30 procent af programbudgettet, viser en gennemgang, som Information har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Radio.

En fjerdedel af DR’s budget er bundet op i faste udgifter til blandt andet bygninger og teknisk infrastruktur, og derfor vil besparelserne ifølge flere eksperter først og fremmest ramme programvirksomheden.

»Hvis man i en organisation som DR med relativt store faste omkostninger skal gennemføre en besparelse, så vil den besparelse blive væsentligt højere på de resterende omkostninger. Det ligger i sagens natur. Når man ikke kan skære i kapacitetsomkostningerne, må man skære forholdsmæssigt mere andre steder, for eksempel ved at have færre medarbejdere og dermed producere mindre,« siger professor på Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

En eventuel besparelse på 25 procent af den samlede licens på 3,7 milliarder vil svare til en besparelse på 925 millioner kroner. Ud af det samlede budget på 4,1 milliarder – bestående af 3,7 milliarder i licensindtægter og 400 millioner i andre indtægter – er omkring en milliard ifølge DR’s årsrapport faste udgifter. Derfor skal besparelsen på 925 millioner ikke findes i et budget på 4,1 milliarder, men i det resterende budget på 3,1 milliarder. 

Det svarer til næsten en tredjedel.

»I den offentlige debat lyder 25 procent måske som noget, man godt kan klare. Men i realiteten er det en meget større beskæring,« siger lektor i medievidenskab ved Københavns Universitet, Henrik Søndergaard.

»Konsekvensen af en nedskæring vil ramme programbudgettet med en væsentlig højere faktor end de 25 procent, og politikerne må gøre sig nogle tanker om, hvad det er for en medievirksomhed, man står tilbage med efter besparelserne.«

Henrik Søndergaard peger på, at politikerne ikke har taget konkret stilling til konsekvenserne af deres forslag om besparelser eller er kommet med konkrete forslag til, hvordan besparelserne skal findes.

»Spørgsmålet er, om politikerne har gennemtænkt det, og der kan jeg godt have en mistanke om, at det har de ikke. Debatten har handlet om, at man bare gerne vil have et mindre DR, men konsekvenserne på programområdet er ikke gennemtænkte. Det er ikke kun et spørgsmål om at fjerne X Factor og nogle genudsendelser. Det batter jo ingenting i forhold til den besparelse, der har været tale om.«

’Intet er helligt’

Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, er klar over, at en besparelse på en fjerdedel i hele DR kan medføre større besparelser på programproduktionen.

»Det er meget. Men det afskrækker mig ikke, og at lade være med at spare noget som helst på DR og bare beholde status quo, fordi der er en milliard i faste udgifter, ville være synd. Vi har nogle holdninger til, at DR skal slankes, og så må vi diskutere, hvilke muligheder der er for det. Hvilke ting kan skæres helt væk? Hvilke ting kan andre i branchen bidrage med? Det er et politisk synspunkt, at DR skal være mindre,« siger han.

Morten Marinus nævner Koncerthuset som en mulighed for at spare penge i DR. Dansk Folkeparti foreslog tidligere i år at flytte DR Symfoniorkesteret til Det Kongelige Teater, og dermed ville man ifølge Marinus kunne finde en større samlet besparelse og undgå en del af nedskæringerne på radio- og tv-programmerne.

»Det er rigtigt, at DR har nogle faste udgifter til blandt andet afvikling af gæld i deres ejendomme, men jeg vil gerne være med til at pille i den milliard, for intet er helligt. Det er for eksempel ikke sikkert, at DR fortsat skal have de udgifter, der er forbundet med Koncerthuset. Men vi må tage hver sten og kigge på den, når vi når til forhandlingerne. Jeg glæder mig da også til at se på opstillingen omkring de faste udgifter – og selv om de er faste, så vil jeg gerne være med til at se på dem,« siger han.

Sjældent helt fast

De faste udgifter i 2016 var ifølge en opgørelse fra Danmarks Radio fordelt på 354 millioner til afskrivninger på blandt andet bygninger og studier, omkring 200 millioner til vedligehold og ejendomsskatter, omkring 100 millioner til transmission og leje af sendemaster og 30 millioner i renteomkostninger. Hertil kommer aftaler på rettighedsområdet til 300 millioner.

Enkelte af de faste udgifter er dog mindre faste end de andre. De gælder blandt andet aftalerne på rettighedsområdet, som er faste i aftaleperioden og derefter ville kunne genforhandles. 

»Ting er sjældent fuldstændig faste,« siger Per Nikolaj Bukh.

»På kort eller mellemlang sigt er tingene faste, men på lang sigt er alting variable. Om 50 år er det jo ikke sikkert, at man har de samme udgifter til afskrivninger, for der er det afskrevet. Men hvis man har lejet eller købt nogle bygninger eller bundet sig til noget for fem år, så kan man først afdisponere om fem år,« siger Per Nikolaj Bukh.

Danmarks Radio opgør de faste udgifter – de såkaldte på mellemlang sigt. Selv om udgifterne ikke er faste de næste 30 eller 50 år, vil de ifølge DR’s økonomichef, Niels Ammitzbøll, være det på mellemlang sigt. 

»Udgifterne til bygninger og anlæg er faste, fordi vi har købt bygningerne og afskriver værdien af dem over en periode. Udgifterne til vedligehold er faste, fordi vi ikke bare kan lade vores bygninger falde sammen, ejendomsskatter skal vi betale, og omkostninger til sendenettet vil være faste, uanset hvor meget indhold vi producerer,« siger Niels Ammitzbøll.

– Men er det ikke et vilkår ved besparelser i offentlige virksomhed – og så må man bare sælge nogle bygninger?

»Det kan man godt sige. Men det vil være vanskeligt, for DR Byen er bygget til at lave radio og fjernsyn. Det er et stort sammenhængende hus med et stort newsroom i midten og med studier og redigeringslokaler, som skal understøtte produktion. Man ville ikke bare kunne sælge til en hvilken som helst bank eller nogen andre. Det er muligt, at man kan sælge nogle dele fra, men slet ikke til den pris, som det har kostet at bygge det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Man kunne sagtens sælge eller udleje nogle af bygningerne. Så ville noget af de 25% ligge der.
Virksomheder inden for samme branche, showbizz, reklamebureau, events, telegrambureau, online medieproduktion, og så videre.

Med lidt fantasi går det nok.

Torben K L Jensen, John Hansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar