Feature
Læsetid: 4 min.

På hospitalerne findes kunsten ikke bare for sin egen skyld

Der bygges hospitaler som aldrig før i Danmarkshistorien, og på de nye hospitaler skal kunsten tænkes ind fra begyndelsen. Ny udstilling på KØS viser, hvor forskelligt det kan gøres
Poul Gernes, Udsmykning og farvesætning af Herlev Hospital, 1968-76.

Poul Gernes, Udsmykning og farvesætning af Herlev Hospital, 1968-76.

Finn Thybo Andersen

Kultur
27. oktober 2017

Lige nu bliver der bygget og renoveret hospitaler for omkring 42 milliarder kroner i Danmark.

Seks såkaldte supersygehuse er på vej, en masse andre sygehuse renoveres eller udvides. Overalt gælder det, at bygningernes praktiske og medicinske funktioner ikke kommer til at stå alene: 

Kunsten bliver tænkt med ind i hospitalsbyggerierne.

Langt de fleste steder tænkes den ind fra begyndelsen som en del af bygningen eller i et nært samspil med den. Det historiske boom i hospitalsbyggeri fører altså også til et boom i kunstnerisk hospitalsudsmykning.

Det har givet anledning til en stor udstilling af hospitalskunst fra Danmark og udlandet på det Køge-baserede museum for kunst i det offentlige rum, KØS. 

Med titlen »Hvad gør kunst på hospitaler?« stiller udstillingen et bredt og åbent spørgsmål til den del af sygehuvæsenet, der har mindst direkte indflydelse på, om patienterne bliver helbredt og kommer sig ordentligt. 

Udstillingen spørger ikke, om kunst har noget at gøre på hospitaler. Det spørgsmål – om man overhovedet skal bruge penge på den slags ikkelivsnødvendige elementer – bliver fyldestgørende behandlet gennem en citatcollage med uddrag fra læserbreve og debatindlæg, der argumenterer for og imod.

Resten af udstillingen viser et bredt udsnit af kunstværker og skitseforslag skabt til hospitaler, som demonstrerer, hvad forskellige kunstnere og kuratorer faktisk har villet med hospitalskunsten. 

Ikke for voldsomt og dystert

Værkerne er grupperet efter temaer (’farver’, ’udsigt til natur’, ’rejse og erindring’, ’identifikation og brugerinddragelse’ og ’liv og død’), men forskellene inden for hvert tema er lige så påfaldende som forbindelserne på tværs af dem.     

Museet har kopieret en hel sengestue fra Herlev Hospital, sådan som Poul Gernes i 1968-1976 udsmykkede og farvesatte den med udsædvanligt stærke farver. En sygeseng, et sengebord og et forhæng fra en engelsk børneafdeling er udsmykket med kulørte billeder af myldrende skibstrafik på Themsen i usædvanlig godt vejr med en blå himmel fuld af balloner, fugle, drager og helikoptere.

Fra et hollandsk plejehjem har KØS lånt en installation, der forestiller det indre af en togvogn. På de skærme, der gør det ud for vinduer, suser et ensformigt, generisk grønt marklandskab forbi.

Samlings- og forskningschef, Lene Bøgh Rønberg, viser rundt i udstillingen og forklarer, at landskabet – netop fordi det kunne være hvor som helst i det flade, opdyrkede Holland – føles som en lettelse for demente, der slipper for at prøve at huske, hvor de befinder sig henne.

Her er videoværker, skulpturer, reproduktioner af abstrakte og figurative vægdekorationer af kunstnere som Kirstine Roepstorff og Malene Landgreen. Sidstnævnte har fået digteren Ursula Andkjær Olsen til at skrive tekster til sin udsmykning af Nyt Psykiatrisygehus Slagelse fra 2015. Her er væggene nu prydet med tekst som f.eks. lyder: 

»mærke det bryde ud
og være
levende
mærke den
blide bevægelse
mærke den
rå styrke.« 

Hvor et digt almindeligvis er henvendt til hvem som helst, er der her tænkt meget over målgruppen, blandt andet ved at begrænse teksterne til fællesområderne, undlade at bruge jeg-person i de områder af sygehuset, hvor de mest skrøbelige patienter opholder sig, fordi det kunne opleves for nærgående, og ved i det hele taget at undgå  voldsomhed og dysterhed. D

et er et fælles træk ved de udstillede værker og udsmykninger, at de ikke skal fremprovokere negative følelser.  

Terapeutisk kapital

Udstillingen på KØS postulerer ikke, at kunst har en decideret helbredende effekt, men det er ikke desto mindre tydeligt, at de udstillede værker ikke kun er til for deres egen skyld. De er skabt og bestilt til at være noget for nogle bestemte brugere, der befinder sig i et bestemt rum og i bestemte situationer. På den måde adskiller moderne hospitalskunst sig fra størstedelen af den moderne kunst, der bliver udstillet på kunstinstutioner.

Hospitalerne formulerer strategier for, hvad deres kunst skal kunne og gøre, og hvordan den skal virke på brugerne. Bag strategiernes generelt ret store ord er der en gennemgående intention om at modvirke indtrykket af hospitalet som en fremmedgørende, klinisk helbredelsesfabrik.

I stedet skal patienten i mødet med kunsten få andet at tænke på end sin sygdom og sin behandlling. Positiv distraktion kalder man det. Et ofte diskuteret spørgsmål i forbindelse med hospitalskunst er, om ikke distraktionen kan blive for positiv, hospitalernes rolle taget i betragtning.

Lene Bøgh Rønberg fra KØS fortæller en anekdote om en læge på Herlev Hospital, der mente at Poul Gernes’ farvesætning var lige munter nok til at ligge og dø i. Poul Gernes indvendte, at meningen med et hospital vel også er, at man skal overleve.

Den adspredelse fra sygdom og bekymring, som kunsten kan give, er heller ikke beskrevet som et formål i sig selv i kunststrategierne. Adspredelsen skal også understøtte helbredelsen. Det Nye Universitetshospital i Aarhus skriver f.eks. i sin kunststrategi om »terapeutisk kapital«.

Kunsten her skal reducere ængstelse og stress, give velvære og dermed potentielt forkorte indlæggelsestiden. 

I forbindelse med udstillingen har sociologen Anette Stenslund lavet en såkaldt socio-æstetisk undersøgelse af hospitalskunsten i Danmark. Gennem rundt regnet 400 interviews udført på fem danske sygehuse tegner undersøgelsen et billede af, hvordan patienter, pårørende og personale reagerer på hospitalskunsten. 

Som det fremgår af interviewet med Stenslund i nærværende avis, er reaktionerne både mere brogede og nede på jorden, end strategierne forudsiger. 

Udstillingen ’Hvad gør kunst på hospitaler?’ kan ses på KØS - museum for kunst i det offentlige rum frem til 1. april 2018

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Det er skønt med kunst på hospitalerne. Det kan medvirke til helbredelsen.