Patienten er kriteriedød … og smørsmagernes mund til mund hjælper ikke længere.
Hvis der er et anmelderproblem, er det et redaktionelt problem!
På bordet foran mig ligger et eks. af The New York Review of Books, spækket med gennemarbejdede, vidende, eftertænksomme artikler.
Det fremgår af første sides gennemgang af det aktuelle nummers bidragsydere, at de ikke er en fast anmelderskare, der sidder nede i frokoststuen og venter på at få smidt en bog på bordet, men nøje udvalgte, velskrivende, og frem for alt vidende, håndplukkede skribenter.
Det betyder, at læserne ikke på forhånd, lidt provinssladderagtigt fnisende, kan glæde sig til, hvad den og den fastansatte anmelder nu mener om den og den og dit og dat, men kan forvente et helt andet kriteriestærkt indlæg.
Der ligger humlen begravet.
Også tilknyttede skribenter må finde sig i at blive vraget, hvis en bedre analytiker findes.
Det er ikke så mystisk.
Den uklare skillelinie mellem forhåndsomtale, god eller dårlig, og en egentlig vidende, velbegrundet gennemgang af det foreliggende emne, skal skærpes til en skræmmende farlighed.
Kort sagt: Kulturstoffet skal strammes op, og redaktionen vælge sine ad hoc-medarbejdere efter nådesløse kriterier.
Hverken kunstnerne eller læserne er tjent med kriterieslappe medarbejdere, som enten ’synes’ eller ’ ka’ li’/ ’ikke li’.
Foromtale er en naturlig dagbladsservice, men også myriader af nye og anderledes medier forsyner os med både underholdning og oplysninger og hvem og hvad og hvor.
Kunsten har bevæget sig ud på meget gyngende grund.
Patienten er måske kriteriedød og ligger på sit yderste.
Hvordan skal en fast anmelder gang på gang kunne stille diagnosen, så patienten får det bedre og læserne bliver klogere?
Anmeldelser skal være tidsskriftstunge og seriøse.
Redaktionerne skal vove en højere faglighed og kræve en større saglighed.
Så kedeligt skal det være – så godt kan det blive, hvis redaktionen vælger rigtigt.
Et Danmark uden anmeldere
Avisanmeldelsen er under pres. Når nye medier skal genopfinde avisen på nettet, tager de ikke anmelderen med sig ind i fremtiden, og samtidig falder antallet af anmeldelser i dagbladene. Information har i denne serie skrottet vore egne anmeldelser og snakket med kunstnere og branche for at undersøge dagbladskritikkens rolle i dag – og hvad der ville ske uden den.
Seneste artikler
Ny forening vil styrke kunstkritik og anmelderi
13. januar 2018Medier skal ikke bare orientere om aktualitet, men også debattere og diskutere samtiden. Derfor er professionelle, saglige kritikere uundværlige, mener ny paraplyorganisation, som vil arbejde for mere synlighed og bedre vilkårKulturredaktør: Kritik fungerer bedst, når det er et kærlighedsprojekt
8. november 2017Kritikernes honorarer og vilkår er til debat. Informations kulturredaktør mener ikke, at professionen er let at sammenligne med andre deltidsjob, fordi der i kulturkritikkens dna er en særlig kærlighed til stoffet, siger hun. ’Kritik mister helt sin mening, når det bliver samlebåndsarbejde’Hvis kritikken skal være uafhængig og fri, hvorfor skal kritikeren så have løn?
3. november 2017De færreste danske kritikere kan få anmelderi som hovedbeskæftigelse til at løbe rundt. Spørgsmålet er, om de overhovedet skal det. Og mere radikalt: Om de i det hele taget skal have løn for deres arbejde. For hvis kritikken skal være fri, skal den så koste penge?
Problemet med anmeldelserne er, at avisen befinder sig i et tredobbelt afhængigheds-forhold:
1) omtale - for at gøre avisen interessant.
2) anmeldelse - for at gøre avisen kulturkritisk
3) annoncer, for at få reklameindtægter.
Toeren er klemt mellem et og tre. Man kunne sige en lus mellem to negle.