Den positive distraktion
Ultra Grøn: ’SIW’ (2012)
Dialyseafdelingen på Hvidovre Hospital
Fire timer ad gangen tre gange om ugen sidder dialysepatienterne på Hvidovre Hospital typisk og modtager behandling.
Fra sengen har de udsigt til kunstnergruppen Ultra Grøns installation SIW, der består af en maritim og farverig scenografi, hvis hovedelement er en folkebåd trukket op på land og placeret uden for vinduet.
Installationen tager udgangspunkt i en sejltur, kunstnergruppen foretog i båden, og inviterer muligvis til positiv distraktion og dagdrømmeri.
For et sortsynet blik er der noget paradoksalt i, at patienter, hvis bevægelsesfrihed er så indskrænket, får en båd, andre har sejlet i, at kigge på.
Ultra Grøn, SIW, 2012, Dialyseafdelingen, Hvidovre Hospital.
Ritualet
Kirstine Roepstorff: ’Gong’ (2015)
Dokk1 og fødeafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby
Egentlig findes Kirstine Roepstorffs Gong primært uden for hospitalet.
Det er i det århusianske kulturhus Dokk1, det kan ses og høres. Men værket udfylder en rituel funktion på fødeafdelingen i Skejby, hvor nybagte forældre kan udløse et slag på det store gyldne rør, der hænger på Dokk1. Så lyder der et rungende og højtideligt gong, som fortæller de tilstedeværende, at en ny århusianer er kommet til.
Fra selve fødeafdelingen opleves værket måske lidt mindre markant, idet man bare skal trykke på en knap i en app på en iPad i en skuffe i en montre ude på en trappe.
Kirstine Roepstorff, Gong, 2015, Fødeafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby og Dokk1.
Opmuntrende chok
Poul Gernes: farvesætning og indretning af sengetårne (1968-76)
Herlev Hospital
Poul Gernes farvesætning af Herlev Hospital er et af de mest visionære og konsekvente eksempler på kunstnerisk udsmykning. Simpelthen fordi farverne er overalt.
Projektet udspringer af en vision om, at kunsten skal være i det offentlige og fælleseje.
Gernes var ikke bange for at være for meget, han citeres i KØS' udstillingskatalog for at have sagt, at »[man] kan forestille sig, at man i stedet for smukhed og oplevelse anvendte chok. (…) Man chokerer og bringer derved den chokerede ud af sindsligevægt, og så kan man måske få lejlighed til at putte noget ind.«
Poul Gernes, Udsmykning og farvesætning af Herlev Hospital, 1968-76.
Memento Mori
Roger Hiorns: ’Untitled’ (2012)
The Royal London Hospital, UK
Hvis ikke Roger Hiorns indrammede vægure på The Royal London Hospital var blevet så strålende blå og krystalliserede i overfladen af at blive overhældt med kobbersulfat, ville de virke decideret dystre.
Urene har kunstneren fundet på en nedlagt afdeling af hospitalet; engang gik de og angav tiden for de patienter, der kom og gik.
Nu er de ikke bare gået i stå og taget ned, de har også gennemgået en kemisk behandling, der får dem til at ligne forsteninger eller koralrev, der matcher personalets blå kitler, og har på den måde skiftet funktion fra at være tidsmålere til at være en påmindelse om, at alting har en ende.
Roger Hiorns, Untitled, 2012, Commissioned by Vital Arts for the Royal London Hospital, Barts Health NHS Trust.
Et menneskeligt ansigt
Ane Mette Ruge: ’Karyatider’ (2015)
Ankomsthallen på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Karyatider er menneskeformede søjler kendt fra antikkens arkitektur og inspirationskilde for Ane Mette Ruges udsmykning af Sygehus Sønderjylland i Aabenraa, som åbenlyst stræber efter at give hospitalet et meneskeligt ansigt. Eller rettere en række menneskelige ansigter.
Søjlerne i hospitalets hovedindgangsparti er prydet af linoleumsportrætter af hospitalets ansatte og lokale borgere, der blev fotograferet til et åbent hus-arrangement, før sygehuset blev taget i brug. Ruges karyatider smiler og gør deres for at fremme fornemmelsen af medejerskab og lokal forankring.
Ane Mette Ruge, Karyatider, 2015, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa.
Dysterhed at spejle sig i
Julie Nord: Vægmalerier (2008)
Barnesenteret, Akershus Universitetssykehus, Norge
Julie Nord har i sine vægmalerier afstået fra de mest klassisk uhyggelige motiver som flagermus og kranier, men det er stadig nemt at finde et vist mørke i hendes myldrende, figurative vægmalerier til en norsk børneafdeling.
Børn med store åndsfraværende øjne, skovbundens småkryb, en hylende ulv og en dukke med huller som øjne – for blot at nævne nogle få eksempler.
Vægmalerierne inviterer til fæle og farlige forestillinger hensat til et eventyrligt parallelunivers, som det måske kan være ganske udmærket at projicere sin ængstelse over i.
Installationsview fra udstillingen ’Hvad gør kunst på hospitaler?’, Julie Nord, forarbejde til vægmaleri til Barnesenteret Akershus Universitetssykehus, KØS 2017.
Andre artikler om hospitalskunst:
På hospitalerne findes kunsten ikke bare for sin egen skyld
Hospitalskurator: ’At man taler om venlige omgivelser, er jo ikke for sjov’
