Læsetid: 1 min.

Hvad sker der? – Publikum og anmeldere er splittet over ’mother!’

Hvem sagde hvad, hvornår og hvorfor? Vi gengiver ugens vigtigste, sjoveste, underligste eller mest overraskende kulturdebat
6. oktober 2017

Sagen: Den biografaktuelle film mother! har været genstand for ivrig debat: Hos nogle anmeldere høster den masser af stjerner for dens »ambitiøse kunstneriske vision«. For andre er den en time og 55 minutter, de aldrig får igen.

Aktører: Dem, der elsker mother!, og dem, der hader den.

Filmen mother! modtog både buhråb og stående ovationer efter premieren på filmfestivalen i Venedig. Og den blandede modtagelse har fulgt filmen lige siden.

New York Times har tilegnet en artikel til den del af publikum, der hader mother! I artiklen refererer de til en biografgæst, der kalder filmen for »den dårligste film nogensinde«. En anden biografgæst mener, at gyserfilmen først vækker rædsel, når man har set den og bliver klar over, at man rent faktisk har betalt penge for det.

Det psykologiske gyserdrama følger et ægtepar, der lever et fredeligt liv på landet, da de får gæster, som viser sig at være ucharmerende og grænseløse. Instruktøren Darren Aronofsky er kendt for at lave ekstreme, kontroversielle og komplekse film – Black Swan, The Wrestler – og måske er det grunden til de modstridende anmeldelser. På Rotten Tomatoes (online filmanmeldelsesside, red.) bliver filmen kaldt »et tankevækkende produkt af en enestående ambitiøs kunstnerisk vision, selvom filmen kan være for uhåndterlig for den almindelige smag«.

Informations egen anmelder Christian Monggaard »elsker« mother! og kalder Aronofsky for en »mester, som ved, hvad han skal gøre for at fremkalde en følelsesmæssig og fysisk reaktion hos sit publikum«.

Fuldstændig modsat lyder det fra Lise Ulrich, der anmelder for Soundvenue, og som er slemt misfornøjet over mother! – og Aronofsky. Hun skriver i sin anmeldelse, at vi med mother! »har fået en af nyere filmhistories mest hovedrystende eulogier over kunstnerisk storhedsvanvid«.

Ifølge Lise Ulrich reflekterer filmen, at Aronofsky »totalt har mistet jordforbindelsen«. »Han vil fortælle os om verden, men kan intet se med hovedet oppe i egen Hollywood-røv.«

Serie

Et Danmark uden anmeldere

Avisanmeldelsen er under pres. Når nye medier skal genopfinde avisen på nettet, tager de ikke anmelderen med sig ind i fremtiden, og samtidig falder antallet af anmeldelser i dagbladene. Information har i denne serie skrottet vore egne anmeldelser og snakket med kunstnere og branche for at undersøge dagbladskritikkens rolle i dag – og hvad der ville ske uden den.

Seneste artikler

  • Ny forening vil styrke kunstkritik og anmelderi

    13. januar 2018
    Medier skal ikke bare orientere om aktualitet, men også debattere og diskutere samtiden. Derfor er professionelle, saglige kritikere uundværlige, mener ny paraplyorganisation, som vil arbejde for mere synlighed og bedre vilkår
  • Kulturredaktør: Kritik fungerer bedst, når det er et kærlighedsprojekt

    8. november 2017
    Kritikernes honorarer og vilkår er til debat. Informations kulturredaktør mener ikke, at professionen er let at sammenligne med andre deltidsjob, fordi der i kulturkritikkens dna er en særlig kærlighed til stoffet, siger hun. ’Kritik mister helt sin mening, når det bliver samlebåndsarbejde’
  • Hvis kritikken skal være uafhængig og fri, hvorfor skal kritikeren så have løn?

    3. november 2017
    De færreste danske kritikere kan få anmelderi som hovedbeskæftigelse til at løbe rundt. Spørgsmålet er, om de overhovedet skal det. Og mere radikalt: Om de i det hele taget skal have løn for deres arbejde. For hvis kritikken skal være fri, skal den så koste penge?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu