Læsetid 2 min.

Hvad sker der, hvis vi smider anmelderne på porten?

Når nye medier skal genopfinde avisen på nettet, tager de ikke anmelderen med sig ind i fremtiden. Samtidig er antallet af anmeldelser i dagbladene faldet drastisk de seneste ti år. Vi har skrottet alle anmeldelser i denne uges kulturtillæg for at undersøge, hvad der ville ske, hvis dagbladsanmelderiet helt forsvandt, og hvad der kunne komme i stedet
Når nye medier skal genopfinde avisen på nettet, tager de ikke anmelderen med sig ind i fremtiden. Samtidig er antallet af anmeldelser i dagbladene faldet drastisk de seneste ti år. Vi har skrottet alle anmeldelser i denne uges kulturtillæg for at undersøge, hvad der ville ske, hvis dagbladsanmelderiet helt forsvandt, og hvad der kunne komme i stedet

iBureauet/Mia Mottelson

6. oktober 2017

Avismediets kulturanmeldelser er i krise. Nye danske nyhedsmedier som Zetland og Føljeton, der tilbyder sig som innovative og samtidstilpassede alternativer til den gamle printavis, har alle undladt at bringe klassiske anmeldelser. Det samme gælder spritnye, nytænkende medier for unge som SEIN og Format. 

Når nye mediestøttede, danske medier skal genopfinde avisen på nettet, tager de altså ikke anmelderen med sig ind i fremtiden.

Anmelderen er også presset på sin traditionelle platform. Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Information er mængden af anmeldelser på print i fem større danske aviser blevet skåret med 34 procent de seneste ti år.

Fra 15. august til 15. september 2007 kunne man i alt læse 826 anmeldelser i Jyllands-Posten, Berlingske, Politiken, Information og Weekendavisen. I samme tidsrum i år lyder tallet på 529 anmeldelser. Antallet af musikanmeldelser er i perioden halveret.

Den kulturbærende avis Politiken har reduceret antallet af anmeldelser med 42 procent – til stor overraskelse for kritikredaktøren selv. Selv om flere anmeldelser i dag udelukkende publiceres på nettet, er faldet hos de fem aviser – herunder Information – slående.

Mindre kulturkritisk analyse

Brugerne får i stedet deres anbefalinger fra hinanden via anbefalingssites, nichemedier og amatørblogs. Det er hurtigere at gå på filmdatabasen IMDb for at tjekke, hvad andre brugerne og internationale medier synes om en film, end det er at skulle købe sig adgang til Nanna Franks, Kim Skottes eller Christian Monggaards kritik i de danske dagblade.

Samtidig har avisernes anmelderi overordnet set ændret karakter ifølge medieforsker Nete Nørgaard:

»Anmeldelsen har udviklet sig mere og mere henimod anbefalinger og ratings og væk fra den kulturkritiske analyse, der ikke var så brugerorienteret,« siger hun i dagens kulturtillæg.

Netop den kulturkritiske analyse og kritikken som særlig erkendelsesform har ellers været aviskritikkens stolteste formål i danske aviser siden dengang for omtrent halvandet århundrede siden, da Georg Brandes ryddede avisforsider og skabte europæisk litteraturdebat, der banede vej for det moderne gennembrud, realisme og naturalisme. Her var aviskritikken et afgørende middel til at definere og også omdefinere virkeligheden.

Et udvidet sprog for kunsten

Antager vi, at kunst kan skabe unikke indsigter, er det på den måde ideelt set kritikerens rolle at forbinde kunsten og virkeligheden for læseren. Kritikken er en måde at fortolke livet, erfaringer, historie og samtid på. Den kan tilbyde de nysgerrige og videbegærlige nye veje ind i et værk, give dem kontekst, et blik for værkets form og tilbyde et personligt, fagligt funderet og udvidet sprog for det, man oplever. Kritikken kan altså forbinde læserne med verden gennem kunsten.

Om dagbladsanmeldelsen i dag gør alt det, om den gør det godt nok, og hvilken rolle den faktisk spiller i dag for formidlingen af kunsten og kulturen, undersøger vi i denne uges kulturtillæg, der er spækket med kritiske røster fra Kulturdanmark, der efterlyser innovation, viden, engagement og originalitet i tidens kulturdækning. Der er også stærke forsvar for den autonomi, uafhængighed og viden, som anmeldere for andre stadig repræsenterer.

Ved at droppe vores anmeldelser og dermed sætte anmelderne på porten for en dag vil vi gerne være med til at genformulere anmelderiets vigtighed og rolle i vores egen avis. Kulturanmeldelsens krise er ikke kritikkens undergang, men forhåbentligt en overgang til væsentligere, stærkere og sjovere kulturkritik.

Et Danmark uden anmeldere

Avisanmeldelsen er under pres. Når nye medier skal genopfinde avisen på nettet, tager de ikke anmelderen med sig ind i fremtiden, og samtidig falder antallet af anmeldelser i dagbladene. Information har i denne serie skrottet vore egne anmeldelser og snakket med kunstnere og branche for at undersøge dagbladskritikkens rolle i dag – og hvad der ville ske uden den.

Seneste artikler

  • Kulturredaktør: Kritik fungerer bedst, når det er et kærlighedsprojekt

    8. november 2017
    Kritikernes honorarer og vilkår er til debat. Informations kulturredaktør mener ikke, at professionen er let at sammenligne med andre deltidsjob, fordi der i kulturkritikkens dna er en særlig kærlighed til stoffet, siger hun. ’Kritik mister helt sin mening, når det bliver samlebåndsarbejde’
  • Hvis kritikken skal være uafhængig og fri, hvorfor skal kritikeren så have løn?

    3. november 2017
    De færreste danske kritikere kan få anmelderi som hovedbeskæftigelse til at løbe rundt. Spørgsmålet er, om de overhovedet skal det. Og mere radikalt: Om de i det hele taget skal have løn for deres arbejde. For hvis kritikken skal være fri, skal den så koste penge?
  • I Norge uddeler de stipendier og legater til kritikerne

    28. oktober 2017
    I løbet af tre år uddeler en norsk fond 30 kritikerstipendier til en samlet værdi af seks millioner norske kroner. Stipendierne går til kulturkritikere og skal øge kvaliteten af den professionelle kulturkritik i trykte, elektroniske og digitale medier, og de er bare en del af en række offentlige og private legater, kritikere kan søge. Sådanne stipendier drømmer danske kritikere om. Statens Kunstfond mener, at den i forvejen støtter kritik
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Heidi Larsen
    Heidi Larsen
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
Eva Schwanenflügel, Heidi Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Anmeldelsen skal være samtidens reaktion på et værk, i det mindste. Den må også meget gerne være et essay, der sætter det manifeste værk effektivt i kontekst, som et lille speciale.

Anders Sørensen, Hans Aagaard, Jes Elnif, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Altså, mange ting er før dømt ude, for siden at genkomme i forstærket form. Lad os nu se, om ikke det samme gælder anmelderne. For mit vedkommende elsker jeg at læse grundige, ordrige og indsigtsfulde anmeldelser, det kræver en hvis ekspertise indenfor området. Men spændende eksperiment, lad os se hvad der kommer ud af det :-)

Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Nu er den tid der er sat af til forsøget her vel næppe nok til at vise hvad der måtte komme i stedet for Informations anmeldelser. Der er vel næppe mange der tænker videre over ‘manglen’ når den er så kortvarig.

Brugerbillede for anker fjeld simonsen
anker fjeld simonsen

For en opkomling som mig, der begyndte som undergrundsdigter klassisk uddannet musiker og komponist for et par menneskealdre siden, for at udvide kompositionsvirksomheden väsentligt isär af elektronmusik til i dag at väre närmest veteran og oldtidsuhyre i det fag, med kompositgioner helt fra 1975, har det sommetider, isär i begyndelsen väret interessant at få nogle spildte ord på basllelars med på vejen i nedsablingen af ballelars (ern morder, der sikkert hadede musik). Jeg har da en mindre scrapbog fra den tid. Det er jo en udvikling anmeldere själdent selv har, og få har jo haft edn Hansgeorg Lenz format vidsyn og internationaler kontakter. (En afdöd musikanmelder på Information, vist osse formand for musikanmelderringen). Det er lang tid siden, og kultur og kunst antager et mere kultursociologisk udseende, med klasser der selv vil udfolde sig , i popmusikken,
Det er klart, at det er själdent musikanmeldere og kulturskribenter har mit vide og brede filosofiske og kulturelle vidsyn, og jeg gidder jo ikke rende Köbenhavn eller hele Norden rundt for at betale for at kigge på kulturytringer, så resultatet er, at det alene er de fallerede musikere eller storsnudede akademikere der skriver kulturkritikken, dem der ser ned på teater, filmen og musikken samt de andre kunstarters loyale udövere.

Brugerbillede for Anders Sørensen
Anders Sørensen

En del af problemstillingen er vel også, at det er blevet langt lettere at være sin egen anmelder.
Dette gælder primært inden for musik og film. Du kan tjekke alverdens ny musik på Spotify, Youtube og så videre og lynhurtigt få et overblik over, hvad du gider, og om den nye med Beyonce er dine ører værd. Du kan tilgå filmtrailers på et splitsekund, og hvis det ikke er nok, kan du downloade (lovligt eller ej...) eller streame selv de nyeste film og fastforwarde dem, hvis de ikke umiddelbart fanger dig - elller endda vælge at se de første ti minutter under fuld koncentration, vende tommelen ned, og derefter smide filmen i din virtuelle skraldespand, omkostningsfrit.

Hvorimod i gaaarmle dage, præ-internet, havde du ikke den luksus. Da var du nødt til at forlade dig på anmelderen og dennes dom, dennes stimulering af din eventuelle nysgerrighed angående et kunstnerisk produkt. Eller gå all in og købe lortet (stort set) ubeset.

Så anmelderen står nu tilbage som en, der ved sin anmeldelse bliver nødt til at kreere et selvstændigt (kunst)værk. Anmeldelsen er nødt til at kunne bære sig selv. Og det må, tænker jeg, nødvendigvis føre til færre anmeldelser. Simpelthen fordi det publikum, der læser anmeldelser for anmeldelsens skyld, er væsentlig mindre end det publikum, der bruger/brugte anmeldelser som "simpel" anbefaling til/godkendelse af det anmeldte.