Læsetid: 2 min.

Hvad sker der, hvis vi smider anmelderne på porten?

Når nye medier skal genopfinde avisen på nettet, tager de ikke anmelderen med sig ind i fremtiden. Samtidig er antallet af anmeldelser i dagbladene faldet drastisk de seneste ti år. Vi har skrottet alle anmeldelser i denne uges kulturtillæg for at undersøge, hvad der ville ske, hvis dagbladsanmelderiet helt forsvandt, og hvad der kunne komme i stedet
Når nye medier skal genopfinde avisen på nettet, tager de ikke anmelderen med sig ind i fremtiden. Samtidig er antallet af anmeldelser i dagbladene faldet drastisk de seneste ti år. Vi har skrottet alle anmeldelser i denne uges kulturtillæg for at undersøge, hvad der ville ske, hvis dagbladsanmelderiet helt forsvandt, og hvad der kunne komme i stedet

iBureauet/Mia Mottelson

6. oktober 2017

Avismediets kulturanmeldelser er i krise. Nye danske nyhedsmedier som Zetland og Føljeton, der tilbyder sig som innovative og samtidstilpassede alternativer til den gamle printavis, har alle undladt at bringe klassiske anmeldelser. Det samme gælder spritnye, nytænkende medier for unge som SEIN og Format. 

Når nye mediestøttede, danske medier skal genopfinde avisen på nettet, tager de altså ikke anmelderen med sig ind i fremtiden.

Anmelderen er også presset på sin traditionelle platform. Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Information er mængden af anmeldelser på print i fem større danske aviser blevet skåret med 34 procent de seneste ti år.

Fra 15. august til 15. september 2007 kunne man i alt læse 826 anmeldelser i Jyllands-Posten, Berlingske, Politiken, Information og Weekendavisen. I samme tidsrum i år lyder tallet på 529 anmeldelser. Antallet af musikanmeldelser er i perioden halveret.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Heidi Larsen
  • Steffen Gliese
Eva Schwanenflügel, Heidi Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Anmeldelsen skal være samtidens reaktion på et værk, i det mindste. Den må også meget gerne være et essay, der sætter det manifeste værk effektivt i kontekst, som et lille speciale.

Anders Sørensen, Hans Aagaard, Jes Elnif, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Altså, mange ting er før dømt ude, for siden at genkomme i forstærket form. Lad os nu se, om ikke det samme gælder anmelderne. For mit vedkommende elsker jeg at læse grundige, ordrige og indsigtsfulde anmeldelser, det kræver en hvis ekspertise indenfor området. Men spændende eksperiment, lad os se hvad der kommer ud af det :-)

Henrik L Nielsen

Nu er den tid der er sat af til forsøget her vel næppe nok til at vise hvad der måtte komme i stedet for Informations anmeldelser. Der er vel næppe mange der tænker videre over ‘manglen’ når den er så kortvarig.

anker fjeld simonsen

For en opkomling som mig, der begyndte som undergrundsdigter klassisk uddannet musiker og komponist for et par menneskealdre siden, for at udvide kompositionsvirksomheden väsentligt isär af elektronmusik til i dag at väre närmest veteran og oldtidsuhyre i det fag, med kompositgioner helt fra 1975, har det sommetider, isär i begyndelsen väret interessant at få nogle spildte ord på basllelars med på vejen i nedsablingen af ballelars (ern morder, der sikkert hadede musik). Jeg har da en mindre scrapbog fra den tid. Det er jo en udvikling anmeldere själdent selv har, og få har jo haft edn Hansgeorg Lenz format vidsyn og internationaler kontakter. (En afdöd musikanmelder på Information, vist osse formand for musikanmelderringen). Det er lang tid siden, og kultur og kunst antager et mere kultursociologisk udseende, med klasser der selv vil udfolde sig , i popmusikken,
Det er klart, at det er själdent musikanmeldere og kulturskribenter har mit vide og brede filosofiske og kulturelle vidsyn, og jeg gidder jo ikke rende Köbenhavn eller hele Norden rundt for at betale for at kigge på kulturytringer, så resultatet er, at det alene er de fallerede musikere eller storsnudede akademikere der skriver kulturkritikken, dem der ser ned på teater, filmen og musikken samt de andre kunstarters loyale udövere.

Anders Sørensen

En del af problemstillingen er vel også, at det er blevet langt lettere at være sin egen anmelder.
Dette gælder primært inden for musik og film. Du kan tjekke alverdens ny musik på Spotify, Youtube og så videre og lynhurtigt få et overblik over, hvad du gider, og om den nye med Beyonce er dine ører værd. Du kan tilgå filmtrailers på et splitsekund, og hvis det ikke er nok, kan du downloade (lovligt eller ej...) eller streame selv de nyeste film og fastforwarde dem, hvis de ikke umiddelbart fanger dig - elller endda vælge at se de første ti minutter under fuld koncentration, vende tommelen ned, og derefter smide filmen i din virtuelle skraldespand, omkostningsfrit.

Hvorimod i gaaarmle dage, præ-internet, havde du ikke den luksus. Da var du nødt til at forlade dig på anmelderen og dennes dom, dennes stimulering af din eventuelle nysgerrighed angående et kunstnerisk produkt. Eller gå all in og købe lortet (stort set) ubeset.

Så anmelderen står nu tilbage som en, der ved sin anmeldelse bliver nødt til at kreere et selvstændigt (kunst)værk. Anmeldelsen er nødt til at kunne bære sig selv. Og det må, tænker jeg, nødvendigvis føre til færre anmeldelser. Simpelthen fordi det publikum, der læser anmeldelser for anmeldelsens skyld, er væsentlig mindre end det publikum, der bruger/brugte anmeldelser som "simpel" anbefaling til/godkendelse af det anmeldte.