Læsetid: 4 min.

Stemmepragt og grænseløs kammermusik

Tysk liedkunst er en intim genre, hvor sang, instrument og ord indgår i et dynamisk og symbiotisk samspil. Der er kun få, der mestrer denne særegne form for kammermusik, men det gør Christian Gerhaher og Gerold Huber i deres nye og vedkommende indspilning af Schuberts cyklus ’Die schöne Müllerin’
20. oktober 2017

To tyskere stod for årets mest bemærkelsesværdige koncert på sommerens Hindsgavl Festival.

Barytonen Christian Gerhaher og hans faste pianist, Gerold Huber, fremførte først en sangkreds af Schumann og derefter Brahms’ Magelone-cyklus, som på grund af sine manglende hits kan være svær at stå igennem, men som her ophævede tid og sted i en magnetiserende demonstration af den tyske liedkunsts sublime kvaliteter.

Nu står vi så med makkerparrets nye cd-version af Schuberts cyklus Die schöne Müllerin. Den hører sammen med Winterreise til det mest udfordrende materiale, liedsangeren og akkompagnatøren kan give sig i kast med, men Gerhaher og Huber klatrer ubesværet op på toppen af markedets uoverskuelige bunke af Müller-versioner.

Liedsang kan med god ret kaldes vokal kammermusik og i ganske særlig grad hos Schubert. Han skrev flere end 600 lieder, og i mange af dem optræder sanger og klaver som ligeværdige personer eller karakterer. De kan fordele digtets roller imellem sig, sangeren udtrykker det lyriske jeg, og klaveret reagerer på forskellige måder. Det kan fremmane psykologiske situationer, kommentere det lyriske jeg, bifalde eller modsige det, og ofte er de to parter så tæt sammenbundne, at man fornemmer, at klaveret spiller rollen som et udspaltet lyrisk jeg.

I Müller-lieden »Pause« har sangeren og klaveret først hver deres musik, klaverets distinkt og insisterende, sangerens opgivende og reciterende. Men når sangeren – historiens hovedperson, møllersvenden – tænker tilbage på sine sange om længslen efter den dejlige møllerpige, mødes de to parter i smukke samklange – for derefter at skilles, når han vender tilbage til virkeligheden.

Gerhaher og Huber er i den forstand mesterlige kammermusikere, når de gennemspiller Schuberts monodrama i fire faser. Møllersvenden vandrer langs bækken frem mod livets lykke, han forelsker sig i møllerpigen med alt, hvad det indebærer af sindets bølgegange, en jæger kommer i vejen, og historien ender med møllersvendens selvmord i den bæk, han har indgået et skæbnesfællesskab med.

Følelsesmæssig distance

Digteren Wilhelm Müller udgav samlingen som en selskabsleg til højtlæsning i vintertiden. 23 digte plus en prolog og en epilog lagt i munden på digteren. Han siger i sin ironiske velkomst til publikum, at man endelig ikke må tage historien for alvorligt. Det hele er fiktion, vi leger bare med teatrets vidunderlige virkemidler.

Ironien frastødte imidlertid Schubert, da han tog fat på at sætte digtene i musik. Han fjernede prolog og epilog og også flere af de mere teksttunge digte. Det er derfor interessant, at Gerhaher reciterer disse fem tekster undervejs i forløbet.

Det er måske, fordi han vil bringe historien tilbage til sit udgangspunkt, sådan som den var opstået i 1816 i statsråd Stägemanns litterære berlinerhjem som intellektuel underholdning med en følelsesmæssig distance. Og fortælle, at møllerpigen kun er et kvindebillede i møllersvendens forestillingsverden, hun opholder sig altid på afstand, og jo fjernere hun er, desto mere tilbeder han hende. Han er vældig optaget af sig selv og observerer meget lidt af, hvad der foregår omkring ham, ubeslutsom og bliver af samme grund hurtigt fejet af banen af den potente jæger.

Jo, den synsvinkel må være en af grundene til, at denne Schöne Müllerin lyder som noget nyt og vedkommende. Det er påfaldende, hvor ofte Gerhaher underspiller møllersvendens troskyldige følelsesudbrud, og hvor roligt fortællende beretningen skrider frem – med tid til fabelagtigt nuanceret sangligt foredrag og klaverspil.

I »Danksagung an den Bach« takker han bækken for at have ført ham frem til møllerpigen – er det ikke hende, der har sendt bækken til ham? spørger han. Hubers klaver rokker og luller med bækkens syngende bølger og omslutter Gerhahers lige så bølgende fraser i tilbageholdt legato, hvor hvert ord vejes med vekslende mikrolodder på guldvægten.

Eksplosion af vokalfarver

Den mest fortærskede af sangene er »Ungeduld«. Man vil huske den som et stormfuldt hit fra operetten Jomfruburet fra 1916, og rigtig nok synges denne højstemte kærlighedserklæring oftest for fuldt blæs og med åbne døre ind til hjertekamrene. Men digtet står i konjunktiv og giver altså udtryk for ønsker og forhåbninger, ikke for realiteter. Til sidst står der, at pigen overhovedet ikke bemærker hans ængstelige signalgivning.

Gerhaher lader sig absolut ikke rive med af følelsesstrømmen, tempoet er stabilt og behersket, udtrykket nærmest nøgternt og antiromantisk, og på den måde sættes der fokus på den selvforgabte møllersvend og ikke på hans eneste ene. Den efterfølgende lyriske »Morgengruss« kommer til os som en stille eksplosion af vokalfarver fra mestersangerens resonansrum.

Hjertets kummer, pigens tomme vindue og den ubekymrede natur tematiserer den indre konflikt, og det er vokalerne i de negativt ladede ord, som får en så uhørt ekspressiv artikulation.

Monodramaets højdepunkt og portal ind til møllersvendens deroute kommer midtvejs med den manisk buldrende »Mein! Hun er min!« råber han hovedløst og anmoder naturen om at indstille sin gang, hvad den nu ikke gør, for den forstår vist ikke det saliggørende ord. Igen en opvisning i tysk retorik og igen en mageløs pianistisk lydhørhed hos de to kammermusikere. De fortsætter ganske usentimentalt til møllersvendens endelige opløsning og overgivelse til bækkens gravsted.

Gerhahers store forgænger, Dietrich Fischer-Dieskau, beskrev den unge mands transcenderende forårsvision i »Trockne Blumen« som henført forlorenhed og hysterisk optimisme. Schubert-forskeren Walther Dürr hørte den som en ironisk gebrokken triumfmarch. Men hvad har Schubert mon selv forestillet sig? Svært at afgøre.

Schubert: ’Die schöne Müllerin’. Christian Gerhaher (baryton) og Gerold Huber (klaver). CD udgivet af Sony. Kan streames på Spotify

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu