Læsetid: 4 min.

Stille og roligt aflyser vi vor menneskelighed og bliver rene produkter

Regeringens planer om at sammenlægge ti af de store kunstuddannelser i Danmark er et selvfølgeligt skridt i retning af den aflysning af mennesket, som visse filosoffer advarer os mod
De kunstneriske uddannelser er de seneste år blevet mødt af spare- og effektiviseringskrav. I en netop offentliggjort rapport bestilt af Kulturministeriet anbefales det at slå ti af landets kunstneriske uddannelser sammen under et tag

De kunstneriske uddannelser er de seneste år blevet mødt af spare- og effektiviseringskrav. I en netop offentliggjort rapport bestilt af Kulturministeriet anbefales det at slå ti af landets kunstneriske uddannelser sammen under et tag

Jacob Ehrbahn

17. oktober 2017

Der findes filosoffer, for hvem konklusionen på den analyse af det kunstneriske uddannelsesområde, der blev sat i værk i Kulturministeriet i foråret, overhovedet ikke er overraskende.

Faktisk må konklusionen siges at være indskrevet i en koreografi for menneskets aflysning, og vi er allerede midt dansen.

I en lækket rapport fra Kulturministeriet fredag og offentliggjort i sin helhed mandag, kan man nemlig læse, at det påtænkes at sammenlægge alle de store kunstuddannelser i Danmark: Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Rytmiske Musikkonservatorium, Den Danske Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Forfatterskolen, Det Fynske Kunstakademi og Det Jyske Kunstakademi. De skal ind under samme hat. De skal tilsammen enten blive til to multifaglige institutioner eller, som varmest anbefalet, til en stor national institution.

Derfra kan man så gennemføre nedskæringer på to procent årligt, som det vist er planen.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler er én af i alt 10 kunstneriske uddannelser som en ny rapport bestilt af Kulturministeriet anbefaler at slå sammen til en samlet institution for de kunstneriske uddannelser.
Læs også

Kunsten skal effektiviseres. Centraliseres. Kort sagt gøres billigere. Findes der andre kriterier?

Det skal straks siges, at det såmænd ikke er ideen om at placere de forskellige kunstarter i de samme huse, der i sig selv er noget i vejen med. Det kunne da egentlig godt tænkes, at de kunne befrugte hinanden. Lad os få en masse af dem. Men hov. Kun to? Én? Selvfølgelig.

Én, ligesom enhedstanken.

Ligesom sygehusene for eksempel. Alle specialister samlet på et sted for at det skal blive bedre. Men for hvem? Store sygehusmaskiner hvor det ikke længere er godt at fødes, dø eller bare være menneske. Der findes kun ét parameter: penge. Dem skal det gå bedre for.

Hvorfor? Det spørges der ganske enkelt aldrig mere om.

Besparelse er så også det egentlige rationale i sammenlægningen af kunstinstitutionerne. Selv i et land som Danmark, der på ingen måde er i økonomisk krise, findes der kun én tankegang: Det skal gøres billigere.

Og helt ærligt, når vi nu er ved det: Hvad skal vi egentlig med kunsten i reproduktionens tidsalder, som Walter Benjamin formulerede det? Kan vi ikke bare smække Matisse-plakater på væggene og lytte til en indspillet strygekvartet på repeat? De laver jo ikke engang noget kønt på Det Kongelige Akademi for de 'skønne kunster' længere. Eller noget, der kan bruges.

Det overflødige menneske

Så tag endelig ikke fejl. Det er en maskine, der bestemmer. En regnemaskine. Og hvis der er noget, den ikke har brug for, er det kunst. Humaniora, som det så sigende hedder, er der i øvrigt heller ikke brug for. I Japan er den del af universitetet sparet væk, og vi er i gang med at gøre det samme i Danmark. Hvad nytter oldgræsk, når engelsk findes? Hvad nytter engelsk i øvrigt i forhold til en algoritme? Og kunst? Pynt har vi brug for, men kunst?

Hvis der er noget, en regnemaskine heller ikke har brug for, er det mennesker. Foreløbig kan vi bilde os ind, at det er mennesker, vi sparer for. For så kan vi bruge pengene til ... øh, hvad var det nu, de skulle bruges til? De penge, der er ved at lande på stadigt færre hænder verden over, mens den anden halvdel af verdens befolkning er ved at dø af sult?

Visse franske filosoffer tematiserer denne aflysning af mennesket. Det, som aflyses, er subjektet. Det tænkende og følende væsen. Det fejlbarlige, vælgende og skabende. Objektet menneske skal nok blive holdt i live en tid endnu, så længe maskinen har brug for os. Det er ikke sikkert, der er brug for det i længden, men indtil da kan mennesket bevares med brug af stærk opium for folket af enhver art: Blockbusters med happy endings og måske nogle Olafur Eliason-plakater med en solnedgang.  Klimaforandringer vil i øvrigt ikke berøre regnemaskinen, dybest set er det derfor, der intet gøres for at modvirke. Uddør mennesket af sig selv, behøves der ikke gøres noget aktivt, tænker ypperstepræsterne i Sillicon Valley.

Sådan analyserer den franske filosof Henri Castel den franske forfatter og filosof, Marquis de Sades tænkning, i en bog om ham. Sådan er sadismen, og det er den, der er ved at vinde indpas i verden; slet ikke Oplysningtidens filosofi, hævder Castel.

Det, der hersker, er perversionen, og perversion er det, vi plejer at kalde 'det onde'. Perversion består i at gøre mennesket til en genstand. Et menneske, som blot lever og forbruger, er i den forstand ikke et menneske, men netop et objekt. Det menneskelige, det tænkende, følende og lidende, altid lidt neurotiske, prøver hele tiden at sige noget nyt. Kort sagt er det besværligt. Og dyrt. Nytter mennesker overhovedet noget for en regnemaskine? Egentlig ikke. Mennesket er ikke rentabelt.

Gud er det perfekte regnskab

Filosoffen Mehdi Belhaj Kacem forklarer i et netop udkommet essay, at vi selv har skabt den Gud, der således er ved at udslette os. Alt det, vi karakteriserede hos Gud, alt det som står i den bibel, som det rationelle menneske selvfølgelig ikke tror på, men også i Toraen og Koranen, alt det kan den maskine, vi selv har skabt. Den er fra begyndelsen indstillet på besparelser.

Måske var det i øvrigt den eneste mening med os. At skabe regnemaskinen? Den styrer efterhånden alt. Produktionen verden over, kapitalen. Den ved alt, også selvom der ikke er noget subjekt i den. Gud er kort sagt, desværre, ikke en hyggelig hvidskægget mand, men noget meget værre: Et helt perfekt regnskab, helst langt over bundlinjen. Selv ånden i maskinen, som en Stanley Kubrick kunne drømme om, når computeren tog over i rumskibet i filmen Rumrejsen 2001, behøves ikke længere.

Ånd er en overflødig hypotese. Vi er Guds slaver, forklarer Kacem, ganske som det står skrevet i Biblen. Stille og roligt aflyser vi vor subjektivitet, vor menneskelighed, så vi bliver rene produkter.

Så selvfølgelig skal kunstakademierne og konservatorierne, disse rester fra Oplysningstidens positive filosofi, afskaffes. Især i deres forskellighed.

Ét, helst egentlig kun ét sted, skal den forvirrende kreativitet samles.

Selvfølgelig.

Matisse-plakater er så kønne.

Det sidste subjekt lukker og slukker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Kasper Linneberg
  • Erik Nissen
  • Torsten Jacobsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
  • Ruth Gjesing
  • lars søgaard-jensen
  • Ehm Hjorth Miltersen
  • Runa Lystlund
  • Ejvind Larsen
  • Anker Nielsen
  • Steffen Gliese
  • Johanna Haas
  • Mathilde Moestrup
  • Jørn Andersen
Niels Duus Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Kasper Linneberg, Erik Nissen, Torsten Jacobsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Ruth Gjesing, lars søgaard-jensen, Ehm Hjorth Miltersen, Runa Lystlund, Ejvind Larsen, Anker Nielsen, Steffen Gliese, Johanna Haas, Mathilde Moestrup og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Det er uheldigt, at rapporten i så høj grad ses i sammenhæng med forventede besparelser, for den rummer også så meget mere end det. På den måde bliver de mange relevante spørgsmål, som rejses i rapporten, udelukkende set som et redskab for spareøvelser.

Det giver mindelser om den fastlåste situation i forbindelse med folkeskolereformen, hvor overenskomstforhandlingerne samtidig var rammesat på forhånd, bestemt ovenfra med forventninger om besparelser.

Set ud fra et uddannelses - og kunstperspektiv lægger rapporten bl.a. op til, at der i højere grad prioriteres med henblik på udvikling af kompetencer, der er relevante for interessenter og samarbejdspartnere (kort sagt - der skal også ad den vej skaffes penge).

Men ud over det er rapportens kunstsyn også udtryk for et opgør med mange af de fremherskende tanker på kunstakademierne, knyttet til traditionel kunsttænkning. I stedet sættes en tænkning, der i højere grad går på tværs af medier, kunstarter og æstetik (uden for fastlagte kategorier).

Rapporten har fat i noget rigtigt med henblik på at fremme en udvikling inden for uddannelse og vidensproduktion på højt niveau, at udvikle specialiserede kompetencer på tværs af uddannelserne, at gøre uddannelserne mere vidensbaserede, at styrke institutionernes vidensproduktion og at fremme det samlede områdes generelle analyse - og udviklingskapacitet.

Samtidig er målet at skabe et fundament, ikke kun for traditionel kunst- og kulturproduktion, men også for et bredere kunst - og kulturarbejde.

Vibeke Mark-Hansen

Men er det ikke lidt mærkeligt at lægge en subjektivitetsudviklingsopgave ind i en statsinstitution? Eller omvendt, hvordan bliver det at spare på en institution til en fjernelse af subjektet. Sådan et kunne tænkes at holde til alle mulige andre steder.

Hvis der her er tale om samme styresystem NPM som benyttes andre steder , så er der nok tale om at spare , det er helt tydeligt i hospitalsvæsenet og i primær sektoren ( se hvad der er sket med Skat ) det eneste vi overhovedet hører om er konstante besparelser år efter år uden ende og det er ikke på nogen måde motiverende eller opløftende , og alle siger at det kan der ikke ændres på og ingen chefer kan tage ansvar , for det er jo ikke dem men systemet der bestemmer som en evig skygge i baggrunden , der er ikke meget demokrati i det her , og ytringsfrihed kan ikke rigtigt bruges til noget , for systemet har endu ikke ører at høre med , og da slet ikke etisk sans ,medfølelse, kreativitet eller evne til refleksion , DK er som mange de senere år har antydet blevet til et stort regneark , alt handler om økonomi og ikke rigtigt noget andet udover det vi mennesker kan lægge til på trods af systemet , men til sidst bliver det så stramt så de sidste gode intentioner kvæles . Jeg er ikke ekspert i dette , jeg arbejder i hjemmeplejen , og vi får ikke meget at vide , så må man jo selv prøve at finde ud af så meget som muligt fra forskellige kilder , men jeg kan konstatere at det ikke længere på nogen måde er sjovt hverken på hospitaler eller primær sektor og jeg husker stadig hvad der skete efter jeg var med til at omlægge en kommune i 1991 til NPM , lige siden er det bare gået en vej , og det er ned ad bakke - hvis nogen skulle være i tvivl så får man meget meget travlt når der pr automatik spares 2% hvert år , det er en regulær afvikling af det offentlige der ligger bag denne tankegang - en stille manipulerende dræber som mange stadig aldrig har hørt om , så det er nok tænkt at der ikke skal debateres alt for meget om dette ? Især når man arbejder med syge og gamle mennesker føles NPM med sit virksomheds sprog der antyder at det er en produktions anstalt man er ansat på meget grimt , det manipulerer over tid medarbejdere til små kyniske robotter , eller det føles som om det er intentionen , chefer der sidder og taler om bundlinie tal og drift , logistik , borgere der bliver til en pakke 1, 2 , 3 eller den tunge pakke 4 , har hørt at i den Norske version af NPM omtales Borgere og personale samlet som biomasse , i den amerikanske version oversat til dansk omtales personale som fæstebønder ? Sprog forvandler og danner virkelighed !? Jeg ved ikke lige ? Men jeg er alarmeret og syntes det er ved at køre for langt ud uden at der rigtigt reageres på det . Jeg tænker at ligesom det frie marked , den neoliberale kapitalisme som har fået fjernet sikkerheds skodderne og bare kører los , så har vi brug for at få implementeret nogle etiske , moralske og miljømæssige parametre ind i økonomi og styresystemer . Men hvem ved , måske er det meningen vi skal køre planken ud og opleve det Armageddon som vi ifølge de gamle store visdomstraditioner skal igennem før vi i kommende inkarnationer har lært lektien og endeligt kan leve i oplysthed . Amen

Svend Erik Sokkelund, Jakob Trägårdh, Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Fantastisk beskrivelse af den ødelæggende og demotiverende virkning denne tilgang har.

Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, Niels Kimmer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Virkelig stærkt skrevet! Men man græmmes over Den Store Regnemaskine, der har overtaget verden og aflyst mennesket :-(

Niels Duus Nielsen, Svend Erik Sokkelund, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Svend Erik Sokkelund

Det ligner noget, vi har set før: Centralisering i effektivitetens hellige navn, forberedt i al gedulgthed og så, tju-bang, køreplanen rullet ud & gennemført i en helvedes fart, uden skelen til hvilke skrøbelige & uerstattelige kvaliteter, der måtte gå på gulvet under elefanternes hærgen i butikken, bare der kan blive lettet lidt skatter til mere privatforbrug.

suk ...

Eva Schwanenflügel

Apropos elefanternes hærgende adfærd i butikken;
Flere vildsvin har jagtet ansatte i en tysk bank og et apotek. Og såret dem.
Også : Rohyngiah flygtninge trampes ned af elefanter
Fordi mennesker har bebygget stier, som vildsvin og elefanter benytter, eller har lukket andre stier, vil dette finde sted.
De skal jo finde en parrings-mate, og deres hormoner overruler menneskelige hensyn.
MeeToo kampagnen reversed ;-)

Odin Rasmussen

Folkekirke præster også kunstnere er vist 2 af de grupper, der får flest penge, gratis rejser og andre privilegier betalt af staten. Men der er jo også tale om fine folk.